Dronning Margrethe: "Man skal ikke bruge Dannebrog til hvad som helst"
– Jeg lærte som barn at vise respekt for flaget, siger dronning Margrethe i dette interview i anledning af, at Dannebrog i år fylder 800 år. Her fortæller hun om sit syn på det danske flag og mindes glædelige og alvorlige begivenheder, hvor det har spillet en særlig rolle for hende.
Da jeg var barn, læste min far en dag et læserbrev i avisen fra en læser, som mente, at vi i Danmark værdsætter og giver Dannebrog for meget opmærksomhed. ”Det danske flag er ikke noget at give så meget respekt”, skrev læseren. Min far læste læserbrevet op for os piger i sit arbejdsværelse på Amalienborg Slot, og han spruttede af raseri. ”Det er for galt. Selvfølgelig er det danske flag noget særligt”, slog han fast.
Dronning Margrethe ler ad det lille dagligdagsminde om sin far, kong Frederik 9., tilbage fra engang i begyndelsen af 1950’erne.
Vi møder dronning Margrethe i hendes arbejdsværelse på Marselisborg Slot i Aarhus i anledning af, at det i år er 800 år siden, at Dannebrog ifølge sagnet faldt ned fra himlen til den danske kong Valdemar Sejr på krigsmarken i Estland i 1219.
LÆS OGSÅ: Prins Joachim om sin søns beslutning: Det var voksent og modent af ham
Dronning Margrethe holder sommerferie på det 117 år gamle hvide slot i udkanten af Marselisborg Skov i det sydlige Aarhus. På hylden ved majestætens stol står et sort-hvidt portrætfoto af en ung prins Henrik. Gravhunden Tillia tøffer rundt, hilser på journalist og fotograf og lægger sig først på gulvet ved journalistens stol og siden op i en blød lænestol bag dronningen.
– Det må den gerne, forsikrer majestæten og fortæller, at Tillia var prins Henriks hund, mens hun selv mistede sin egen gravhund, Helike, i efteråret.
Sommertogt med kongeskibet
Dronning Margrethe er vokset op i en familie, hvor flaget altid har haft en stor betydning.
– Min far var søofficer, og i søværnet og til søs i al almindelighed er man meget opmærksom på flaget og har stor respekt for det. Og vi lærte som børn netop at vise respekt for flaget. At man ikke gør hvad som helst med det. Det var ikke noget, man legede med, forklarer hun.
– Sådan har jeg lært det fra barnsben. Jeg er ikke blevet skolet på en særlig måde til at ære Dannebrog. Det er kommet intravenøst op igennem min opvækst. Som da min far spruttede over læserbrevet i avisen, hvor en læser satte spørgsmålstegn ved værdien af Dannebrog.
Respekten for flaget er også kommet gennem de årlige sommertogter med Kongeskibet Dannebrog.
– Som børn var mine søstre og jeg med vores forældre på sommertogt med Dannebrog hver sommer, og når flaget bliver sat på kongeskibet klokken otte om morgenen, stopper alle aktiviteter, der pibes og gøres honnør, og alle står stille. Det er en ganske kort, men fin ceremoni, der viser respekt for flaget.
– Som voksen overværer jeg ceremonien, når jeg er på dækket, og jeg registrerer den fra en af mine kahytter, når jeg er inde.
Farmor og befrielsen
Dronningen har et meget tidligt minde, hvor kongefamiliens respekt for flaget kommer til udtryk. Hun er født 16. april 1940, få dage efter at Danmark blev besat af tyskerne, og var knap fem år, da befrielsesdagen kom.
– Så vidt jeg husker – og også gætter mig til – havde vi ikke kongeflaget hejst på Amalienborg Slot de sidste år under krigen. Familien har formentlig ikke villet risikere, at besættelsesmagten kom og tog det ned.
– Efter befrielsen skulle det op. Det kom det ikke den 5. maj, for så trygt var her ikke endnu. Der lød skud fra Holmen, nogle vinduer sprang på slottet, og den 5. maj om morgenen tilbragte vi i kælderen under Amalienborg Slot.
Gammelt flag
– Jeg tror måske ikke helt på sagnet om, at Dannebrog faldt ned fra himlen til Valdemar Sejr i Estland i 1219. Ikke fra ord til anden. Men det er et fint sagn, som jeg synes, vi skal værne om, siger dronningen og slår fast:
– Dannebrog er et gammelt flag. De fleste mener, at danske riddere har benyttet et flag som Dannebrog på togter og i krig fra omkring den tid. Og det vides med sikkerhed, at Valdemar Atterdag brugte det som flag i kongeriget i 1300-tallet. Siden er det brugt på alle marineskibe.
Folkeeje er Dannebrog blevet omkring treårskrigen i Sønderjylland i 1848-1850, hvor nationalfølelsen blomstrede op. Men der var også 20 år deromkring, hvor flaget officielt var forbeholdt kongehuset og udvalgte, og hvor der var forbud mod, at danskere bredt måtte flage.
– Jeg tror, forbuddet skyldtes, at flaget blev opfattet som et så officielt mærke, at man derfor ikke måtte bruge det, hvis ”man ikke var noget ved musikken”.
Flagforbuddet ophævede Frederik 7. i 1854 i forlængelse af Grundloven.
– Det må have været den 6. maj, at kongeflaget kom til at vaje over Amalienborg igen. Min farmor og farfar, Kong Christian 10. og dronning Alexandrine, boede i Christian VIII’s palæ, og det var her, kongeflaget skulle op. Farmor kom over til os i Frederik VIII’s palæ overfor, og her stod hun og min mor og far og vi piger og så gennem vinduerne flaget blive hejst.
– Min farfar sad i kørestol efter sit fald på hesten i 1942 og havde det ikke godt, så han kom ikke med over til os. Jeg husker det svagt, for jeg var trods alt kun knapt fem år, men jeg husker, at det var en glædesdag, og at det var stort, at kongeflaget nu igen kom til at vaje over slottet.
Magiske fødselsdage
Dronning Margrethe mindes også, når en af hendes forældre havde fødselsdag. Så fyldtes slotspladsen med glade mennesker, der ønskede kongen og dronningen til lykke med flag og hurraråb.
– Vi piger syntes, det var festligt. Fars og mors fødselsdage var noget, vi så meget frem til. Det var magisk som barn at kigge ud af vinduerne og se slotspladsen bølge af mennesker og dannebrogsflag og at komme med sine forældre ud på balkonen og vinke til alle, fortæller dronning Margrethe.
Fars død
Margrethe var bare 31 år, da flaget spillede en ny og alvorlig rolle i hendes liv - på en sorgfuld dag. Nemlig da hendes far, kong Frederik 9., døde 12. januar 1972.
– Far var blevet dårlig med en lungebetændelse nytårsnat efter nytårstalen 31. december 1971. Han var blevet indlagt på Kommunehospitalet, hvor hans hjerte begyndte at svigte, og vi kunne godt se, at det var alvorligt.
– Dengang havde vi nytårskur om morgenen og nytårstaffel senere, og jeg måtte træde til og udbringe skålen. Jeg husker meget tydeligt, at jeg tænkte. ”Det er vist ikke en engangsforeteelse. Det er snarere første gang af mange.” Jeg fik ret. Far døde knapt 14 dage senere.
LÆS OGSÅ: Michelle Obama i ALT for damerne: "Det er fantastisk at mærke, at vi stadig er forelskede"
– Vi tog afsked med ham på Kommunehospitalet, og jeg tog tilbage til Amalienborg, hvor den vagthavende løjtnant fra livgarden, majoren og fanemanden førte fanerne fra fanegemakket i fars og mors palæ, gik over slotspladsen og bragte fanerne til fanegemakket hos mig og prinsen på Christian VIII’s palæ som et synligt tegn på, at opgaven som landets regent nu var min.
– Det var på mange måder et følelsesfuldt øjeblik. Jeg var ramt af sorg og havde netop taget afsked med min far, og en halv time efter modtog jeg livgardens faner og var meget bevidst om, at nu var det nu. Nu var det alvor. Nu gjaldt det.
Glædens flag
Som oftest er Dannebrog for kongefamilien heldigvis et glædens flag, der tit benyttes til at markere festlige begivenheder.
Dronningen husker, da hun og kronprins Frederik overværede de danske roere vinde guld ved OL i London i 2012.
– Da roerne fik Dannebrog ombord, var vi ved at gå ud af vores gode skind. Det var vi SÅ stolte over.
Dronning Margrethe nævner en de respektfulde fejringer: Da det danske flag for første gang blev hejst sammen med de andre allieredes flag på 70 års dagen for D-dag på Normandiets kyst som anerkendelse af de danske krigssejleres indsats under krigen.
Dronningen var til stede under ceremonien, hvor flere af de gamle sømænd var med.
– Det var en stor begivenhed, at man ville have Danmark med, og det var heller ikke for tidligt, at de danske krigssejleres indsats blev anerkendt, ved at Dannebrog kom op med de andre flag. Det var en meget stærk oplevelse, siger hun.
Ingen flag i kagen
For kongefamilien er Dannebrog primært et alvorsflag, og privat benytter familien ikke flag på fødselsdage.
– Jeg blev ikke som barn vækket af min mor og far, ved at de sang fødselsdagssang og viftede med flag. Og jeg har aldrig vækket mine egne børn på fødselsdage på den måde. Vi har heller ikke flag i lagkagen, og til jul har vi ikke flagguirlande på juletræet, fortæller landets majestæt.
Dronningen husker dog fra sin skoletid, at Zahles Skole i det indre København satte et flag i vindueskarmen, når hun havde fødselsdag.
Hun understreger, at hun og kongehuset har det ganske fint med, at mange danskere bruger Dannebrog til at fejre store og små familiebegivenheder med.
– Men der er en grænse, siger hun.
– Man skal ikke bruge Dannebrog til hvad som helst og på måder, der nedgør flaget.
Hvad så med klaphatte, der bliver benyttet ved fodboldkampe?
– Det er de danske farver. Det er ikke Dannebrog. Det er også fint, mener majestæten.
LÆS OGSÅ: BS interviewer Mette Frederiksen: "En skilsmisse er jo en genstart af et liv"
– Støder man på Dannebrog uventet ude i verden, hvor danskere markerer deres nationalitet med et flag, bliver man glad. Det kan Dannebrog. Det siger goddag på den rigtige måde, siger hun.
Snart 80 år
16. april næste år runder dronning Margrethe et skarpt hjørne, når hun fylder 80 år. Flagene vil blafre over hele kongeriget på slotte og flagstænger. Danskere vil møde op i titusindvis med flag og hurraråb til landets majestæt.
Hvordan har majestæten det med det skarpe hjørne?
– Det gør ikke ondt. Ikke endnu. Jeg synes ikke, det er et problem at blive ældre. Alternativet til at blive ældre er værre, siger hun med et smil.
Hun nyder sommeren på Marselisborg Slot i Aarhus og siger:
– Prinsen og jeg holdt vores første sommerferie på Marselisborg Slot i 1968, og vi blev så glade for det, at vi besluttede os for at holde sommerferie her hvert år. Siden begyndte vi også at holde jul og påske på slottet. Gennem mange år har vi været her to-tre uger hver sommer og godt en uge hver jul og hver påske.
Prins Henrik døde som bekendt i 2018, og dronningen holder i år sommerferie alene. Dronningen fortæller det sådan:
– Jeg har det dejligt alligevel. Jeg holder meget af stedet. Aarhus er en fin by, og jeg har en hel del gode venner i Jylland, som jeg mødes med.