Film under åben himmel på en rooftop? Her er 3 ting, du bør prøve denne september

Film under åben himmel på en rooftop? Her er 3 ting, du bør prøve denne september

Journalist Julie Nolsöe er opsat på at suge det sidste saft og kraft ud af sommeren, inden vejret igen kræver fire lag tøj. Hun glæder sig til at se film under åben himmel – og så vil hun tage på aftenudflugt til Amager Fælled for at spotte flagermus.

ALT for damerne logo

Film under stjernerne

Himmelbio

På Cinematekets tag kan man nyde både en film og udsigten over København, når open air-biografen Himmelbio viser udvalgte film. 

Selv glæder jeg mig til at se den italienske film 'Den store skønhed', som blander smukke scener fra Rom med dybe tanker om, hvad der virkelig betyder noget i livet. 

Til filmen bliver der serveret en forfriskning, der matcher filmens ånd, og det er også muligt at låne et tæppe – men husk også lidt varm påklædning! 

Se mere på Dfi.dk/filmtaget

Varm anbefaling

Habitat

'Habitat' af Theis Ørntoft er udgivet af Gyldendal

Min næste læseoplevelse skal være ”Habitat”. I bogen følger man Theis, der låser sig inde i sit hus på Møn og afskærmer sig fra omverdenen – men spørgsmålet er, om det er ham eller samfundet, der er ved at blive skør? 

'Habitat' er en fortælling om sindet og civilisationens mørke – men også en håbefuld søgen efter kærlighed og håb på den anden side af undergangen.

'Habitat' af Theis Ørntoft er udgivet af Gyldendal

Mørketur

Hej flagermus

Film under åben himmel på en rooftop? Her er 3 ting, du bør prøve denne september

En sen sommeraften i mit barndomshjem forvildede en flagermus sig pludselig fra haven og ind i stuen – og jeg har været fascineret af det lille dyr lige siden. 

Nu skal jeg på flagermustur på Amager Fælled den 5. september, hvor vi i skumringen og ved hjælp af flagermusdetektorer skal høre flagermusenes kald og afsløre, hvilken art, der er tale om. Det er ganske gratis. 

Se mere på Bibliotek.kk.dk/solvang-bibliotek

Om Julie Nolsöe, 32 år

Foto af Julie Nolsöe. Hun sidder på en restaurant, og hun har en pink trøje på.
  • Er journalist på Alt.dk. 
  • I sin fritid prøver hun nye spisesteder i København, løfter vægte i fitness og øver sig i at dreje keramik. 
  • Hun er svært glad for at læse, men også svært dårlig til at prioritere tiden til det. 
  • Bor sammen med kæresten Emil i Brønshøj – lidt endnu, for om få måneder flytter de ud af byen.