Ellen Hillingsø: Dette er det vigtigste i et parforhold
SPONSORERET indhold

Ellen Hillingsø: Dette er det vigtigste i et parforhold

Kerneværdierne skal stemme overens i et parforhold, hvis det skal fungere, siger skuespiller Ellen Hillingsø i denne uges Hendes Verden.

Af:: Marie Varming og Sara Wilkins Foto: Les Kaner
20. apr. 2020 | Livsstil | Hendes Verden

Det der med, at modsætninger mødes, det tror Ellen Hillingsø ikke på.

For hvordan skal man indrette sit liv, hvis man grundlæggende er uenig med sin partner om kerneværdierne?

Ellen Hillingsø mødte sin egen mand i en ung alder og er ikke i tvivl om, at deres fælles livssyn har været en afgørende ingrediens i deres lange parforhold.

– Min mand, som jeg mødte første gang, da jeg stod i min konfirmationskjole, og han var så pæn. Vi er et super team, og jeg elsker ham højt. Jeg har været heldig. Men det er også hårdt arbejde at få et parforhold til at fungere. Jeg tror, det vigtigste er, at man har kerneværdier, man er helt enige om. Så kan man altid diskutere alt det udenom. Vi ser forskellige ud, men vores grundkerneværdier er ens som for eksempel børneopdragelse og etik. Jeg tror ikke på det med, at modsætninger mødes. Hvis du og din partner er modsatrettede i, hvordan livet skal leves, tror jeg ikke, man kan have et forhold, siger den 53-årige skuespiller i denne uges Hendes Verden.

- Derudover er der de mange kompromiser. Jeg kunne for eksempel arbejde hver dag, men jeg har en mand, der ikke er enig i det, så jeg må dosere. Det har givet mig en menneskelighed, som jeg ikke havde fået uden ham.

Har lært at elske hverdagen

Ellen Hillingsø tror heller ikke på genveje i livet. For i hendes optik er det vejen hen til målet, der er vigtigere end selve målet, så hvorfor egentlig skynde sig derhen?

– Vi aner ikke, hvad der kommer i morgen, så vi skal nyde dagen nu i stedet for at sprinte ud ad vejen. Måske er målet selve vejen? Dan Turell sagde, at han var mest til hverdagen. Det er jeg også, men det skal man øve sig i, siger skuespilleren og fortsætter:

– Jeg havde engang en replik i et teaterstykke: ”Dagene er lange, men årene er korte.” Hun mente det ikke positivt, men det er det faktisk for mig.

Læs resten af interviewet i denne uges Hendes Verden, hvor Ellen Hillingsø blandt andet fortæller om sin skuespillerkarriere, sin barndom og fødslen til sin førstefødte, der i dén grad var livsomvæltende.