Træningsapp

Sportsbrands bag ny træningsapp

Nu kan du få din helt egen personlige træner med i lommen med en ny trænings-app. Men den er nok mest relevant, hvis du alligevel har tænkt dig at investere i sportstøj.

Den nye app fra Reebok og Intersport er nemlig kun gratis, hvis du køber Reebok-produkter for minimum 900 kr. i Intersports butikker i perioden 26. august til 9. september 2013.

Et sådant køb udløser til gengæld seks ugers gratis personlig træning med app’en Reebok FitnessTrainer, som de to sportsbrands lancerer i samarbejde.

Direkte kontakt med træningsekspert

Med app’en får du 2 telefonkonsultationer med din personlige træner, hvorefter I fortsætter dialogen via tekstbeskeder, som kan benyttes ubegrænset i kampagneperioden.

Sammen tilrettelægger I et træningsprogram, der er tilpasset dig og dine personlige træningsmål. Gennem hele forløbet er du i tæt kontakt med din træner, som guider dig til de bedste øvelser, motiverer dig, og giver gode råd om træningsudstyr, hedder det i pressemeddelelsen.

App’en indeholder desuden en lang række instruktionsvideoer, der detaljeret viser, hvordan du effektivt træner forskellige dele af kroppen.

Træningseksperter fra hele Europa

App’en lanceres i 10 europæiske lande, hvor 25 fitness- og træningseksperter er klar til at coache og rådgive brugerne dag og nat. Der er lokale trænere i alle lande, og i Danmark får du naturligvis en dansk træner.

LÆS OGSÅ: Se tre apps til bogelskere