CARE 10.000 skridt udfordring

En skridttællers bekendelser

Så overlevede vi en uge med 70.000 skridt i den gode sags tjeneste. Vi har nemlig meldt os til CARES udfordring "Walk in Her Shoes2", hvor vi skal gå 10.000 skridt om dagen i en uge i sympati med kvinder i verdens fattige lande, der dagligt på gå afstande, vi sjældent kommer i nærheden af bare for at skaffe fornødenheder, vi tager for givet i hverdagen så som vand. Det var i hvert fald målet. Se hvordan vi har klaret os, når vi sætter os i skridt-skriftestolen.

Mi Skjold Brix, webjournalist

En skridttællers bekendelser

Hvis du spørger skridttælleren, så burde jeg nok veje 200 kg. Chok, hvor går jeg bare lidt på en dag!! Gennemsnittet ligger på 6500 om dagen. Cirka. Og søndag tog altså en del skridt – over 10.000 - da jeg tog veninden under armen til en walkathon rundt om søerne. Som kompensation. Og så var der lørdagens shopping, der alene gav 5207 skridt. Men ellers...

Jeg glæder mig bare over at udfoldelserne i dansesalen ikke er talt med, og at jeg glemte at tage skridttælleren på om fredagen! Desuden stod weekenden i ædruelighedens tegn, hvilket betyder ingen trin på dansegulvet og dobbelt op på kaffe, avislæsning og sofahygge. Konklusion: jeg skal til at gå mere eller huske skridttælleren...

Louise Gade Sig, journalist og teaterredaktør

En skridttællers bekendelser

Mindst 10.000 skridt skal der til for voksne for at opnå den nødvendige bevægelse hver dag. Nogle gange kom jeg noget over - andre dag var jeg ikke i nærheden. Jeg er blevet mindet om, at al bevægelse i hverdagen fremmer min sundhed og mit velvære - det gælder ikke kun når jeg tramper i cykelpedalerne eller spæner på løbebåndet i fitnesscentret. En tur til og fra redaktionens layoutområde ind til journalisternes skrivelokale er for eksempel 40 raske skridt, og al bevægelse dagen igennem tæller med! Skridttælleren er et simpelt hjælpemiddel og har øget min motivation for at bevæge mig mere. At skridttælleren fra Cares kampagne var noget upræcis gør ingenting. Bevidstheden om, at den sad i bukselinningen, var nok til, at jeg havde fokus på min bevægelse, og at jeg dagligt sendte gode tanker til de travende kvinder i u-landende. You go girls!


En skridttællers bekendelser

Anne Niluka, journalistpraktikant

Det overraskede mig, hvor lidt jeg egentlig går til dagligt. De få gange jeg kom op over 10.000, var det fordi, jeg gjorde en bevidst indsats. Nåede 23174 som max, den dag jeg rendte rundt på voldende med familien for at plukke hyldeblomster. Det giver stof til eftertanke...

En skridttællers bekendelser


Simone Anet Bodholdt, journalist

Efter en uge med skridttæller må konklusionen være: Det er benhårdt arbejde at nå 10.000 skridt hver dag, når bagdelen er solidt plantet på en kontorstol! Og så må man jo tage revanche i weekenden. Lørdag stod på løbetur (5.843 skridt), hjælpe ven med at male lejlighed (2.321 skridt) og danse hele natten (øøøhh rigtig mange skridt). Skridttælleren har gjort mig frygtelig bevidst om, hvor nemt jeg kan få brugt pusselankerne endnu mere. Tag trappen i stedet for elevatoren – det er en klassiker – faktisk har trappen op til 3. sal, hvor ALT for damerne har til huse godt 100 trin!


En skridttællers bekendelser

Mens jeg bestiger den, kan jeg ærgre mig over, at jeg ikke havde skridttælleren med på min nyligt overståede ferie i Napoli. For hvor langt går man egentlig, når man traver en storby flad? Den udfordring må vi tage næste år.

Kathe Japp, artikelredaktør

Den største udfordring ved skridttælleren har faktisk været at huske at bruge den J

Især her i weekenden. Lørdag er normalt en dag, hvor jeg går rigtig mange skridt. Køber ind, går i butikker, går mindst én lang tur i løbet af dagen. Men denne lørdag glemte jeg alt om skridttæller. Søndag løb jeg heldigvis en lang morgentur, hvor jeg havde den på – det gav omkring 9000 skridt. Men kom først i tanker om at tage den på igen sidst på eftermiddagen. Dagsresultat: 10671 skridt. Forhåbentlig afspejler de sidste 1671 skridt ikke HELT mit aktivitetsniveau.

Det har været meget sjovt at prøve, hvor svært det er at bedømme antallet af skridt, man går. Den allerførste dag blev det til langt flere, end jeg havde forestillet mig. De følgende dage syntes jeg egentlig, jeg gik meget omkring, uden at det kunne aflæses på skridttælleren. Laveste resultat endte på knap 8000 skridt.

Det var alt for denne gang. Husk, at du også selv kan komme ud og gå for verdens fattige kvinder - og få tjek på hvor meget du egentlig går til dagligt - se mere her.

LÆS OGSÅ: første del af vores skridtdagbog: Vi går for verdens fattige kvinder.