Koncerter - Her er forårets 20 bedste koncerter

Eurowoman anbefaler: 20 forårskoncerter, du skal opleve

Sæt kryds i kalenderen. Vi har samlet 20 koncerter, som er værd at tage til i foråret.

Navn: Of Montreal

Dato: 2. marts

Hvor: Bremen (Frost Festival), København

Of Montreal har udgivet ikke mindre end 12 albums siden 1997, hvilket har manifisteret bandet som nogle af de mest originale kunstnere inden for indiepop-genren.

Den 2. marts kan du opleve dem som en del af Frost Festival, når de spiller på Bremen. De turnerer i forbindelse med deres spritnye album ’Lousy With Sylvianbriar’, et anderledes album hvorpå den catchy indiepop har fået en snært af country og 60'er-rock.

Support: 4 Guys From The Future

Køb din billet her.

Navn: William Fitzsimmons

Dato: 2. marts

Hvor: Lille Vega, København

Søndag den 2. marts får du muligheden for at opleve William Fitzsimmons med hans smukke og følsomme stemme. Han vil være leverandør af vaskeægte amerikansk folk.

Hans musik bliver ofte sammenlignet med Iron & Wine, Sufjan Stevens og Bon Iver.

Support: Denison Witmer

Køb din billet her.

Navn: Darkside

Dato:  8. marts

Hvor: Pumpehuset, København

Det amerikanske elektroniske vidunder Nicolas Jaar har sammen med blues-guitaristen Dave Harrington udgivet et af de mest originale og kritikerroste albums i 2013.

Pitchfork blåstempler bl.a. albummet som "Best New Music".

Med en blanding af progrock, yacht-pop, disco og funklende funk bringer de en moderne, minimalistisk og elektronisk lyd med sig til Pumpehuset, når de den 8. marts besøger Danmark.

Support: High Water

Køb din billet her.

Navn: Reptile Youth

Dato: 13. marts (København), 14. marts (Ålborg), 15. marts (Århus)

Hvor: Pumpehuset – Studenterhuset - VoxHall

Det københavnske musikkollektiv Reptile Youth har turneret intensivt i halvandet år, hvor det bl.a. er blevet til optrædener på festivaler som norske Øya og Roskilde, mens det også er blevet til udsolgte koncerter i både pumpehuset og Lille Vega.

Deres andet album, ’Rivers That Run For A Sea That Is Gone’, udkommer d. 11. Marts, bare to dage før de kan ses i pumpehuset.

Køb din billet her.

Navn: Rufus Wainwright

Dato: 13. marts

Hvor: Store Sal - Musikhuset, Århus

Elton John har kaldt ham verdens bedste nulevende sangskriver.

Rufus Wainwright blander gerne elementer fra pop, rock, opera og kabaret, og hans musik har fået tilnavne som barok- og operapop, mens hans sange også kaldes 70’er-groovy og soulede.

Canadieren har tidligere begejstret det danske publikum, men Musikhuset i Århus er det eneste sted, du får chancen for at opleve ham live i denne omgang.

Support: Lucy Wainwright Rose

Køb din billet her.

Navn: Cody

Dato: 15. marts

Hvor: Bremen, København

Cody udgiver nyt album i foråret og giver i den forbindelse koncert på Bremen Teater den 15. marts.

Cody er et band med en unik sans for at føre udfordrende og komplekse sangstrukturer sammen med fantastiske pop-melodier.

Siden 2009 har Cody med fire anmelderroste udgivelser støt og roligt arbejdet sig op til et musikalsk niveau, der i alle henseender er på linje med de største internationale navne inden for post-folk'en.

Køb din billet her.

Navn: Ásgeir Trausti

Dato: 21. marts

Hvor: Store Vega, København

Han er 20 år gammel og en af Islands største stjerner.

Musikken er autentisk folk-inspireret singer/songwriter med en æstetisk renhed, der tilsammen giver en nordisk klang af melankoli, som leder tankerne hen mod lyse sommernætter og mørke vinterdage. 

Hans debutalbum ’Dyrd I Daudathogn’, der udkom sidste år, hjalp ham med at blive Islands hurtigst sælgende artist nogensinde. Selvsamme plade er blevet genudgivet med teksterne oversat til engelsk.

Han har tidligere spillet på Roskilde festival og spillet to udsolgte koncerter i Danmark.

Support: Disa Jakobs

Køb din billet her.

Navn: Katie Melua

Dato: 30. marts

Hvor: Koncerthuset

Den georgisk-fødte sangerinde Katie Melua fik allerede som 18-årig en pladekontrakt, og året efter udgav hun det succesfulde debutalbum ’Call Off The Search’, som indeholdte storhittet ’The Closest Thing To Crazy’. Albummet solgte seks gange platin i Storbritanien og strøg til tops på både den engelske og den danske albumhitliste. 

Nu kan publikum opleve den storsælgende sangerinde på hendes første akustiske turné, der bringer hende til Koncertsalen den 30. marts.

Køb din billet her.

Navn: Sun Kil Moon

Dato: 1. april

Hvor: Lille Vega, København

Mark Kozelek besøger Danmark til april for tredje gang på halvandet år. Han besøger Lille Vega med sit projekt ’Sun Kil Moon’ i en unik triokonstellation.

Den fremragende historiefortæller Mark Kozelek er mester i skuffelses-, umulighed- og melankolitunge sange, men forårets koncert er også en mulighed for at se den mere rockede side af Sun Ki Moon.

Sun Kil Moon har udgivet albummet ’Benji’ i begyndelsen af 2014.

Køb din billet her.

Navn: Mø 

Dato: 10. april + 11. april

Hvor: Store Vega, København

Du får muligheden for at opleve Mø på hendes Europaturné, når hun d. 11. April rammer Store Vega.

Allerede to måneder før koncerten, var der meldt udsolgt. Derfor er der blevet disket op med en ekstrakoncert d. 10. April.

Danske MØ  har på det sidste vakt stor opsigt uden for landets grænser Bl.a. med flotte ord i anerkendte magasiner som NME og Q Magazine, og turneret som support med AlunaGeorge og Diplo.

Support: Karl William

Køb din billet her.

Navn: King Krule

Dato: 11. april

Hvor: Pumpehuset, København

Den engelske sanger Archy Marshal – bedre kendt under kunstnernavnet King Krule – har med sin særegne dybe og intense stemme og hans åbenlyse talent for sangskrivning bjergtaget medier i Danmark og hjemlandet.

Stilmæssigt shuffler Archy Marshall rundt med byggesten fra singer/songwriting, triphop, dupstep, post-punk og 50′er-croon.

Han har udgivet adskillige EP’er, og hans debutalbum ’6 Feet Beneath The Moon’ udkom i 2013, hvor det gik ind på album top20 i Danmark og desuden blev rost til skyerne.

Køb din billet her.

Navn: When Saints Go Machine

Dato: 18. april (Århus) - 19. april (København)

Hvor: Train, Århus - Store Vega, København

When Saints Go Machine spillede tidligere i år koncert i det tidligere Danmarks Akvarium. Den koncert blev udsolgt på bare 12 timer.

Nu får du muligheden for at opleve bandet på henholdsvis Train i Århus og Store Vega i København d. 18. og 19. april.

I 2013 udgav When Saint Go Machine deres tredje studiealbum ’Infinity Pool’, der har høstet solid anmelderkritik både herhjemme og på store internationale musiksites. 

Support: Lust For Youth

Køb din billet her.

Navn: Agnes Obel

Dato: 22. april + 23. april (København) - 26. april + 27. april (Århus)

Hvor: Operaen på Holmen, København - Hermans v. Tivoli Friheden, Århus

I 2010 udgav Agnes Obel sit debutalbum ’Philharmonics’, der fik platin i Frankrig og Belgien, guld i Holland, fem gange platin i Danmark og solgte tæt på en halv million eksemplarer i Europa.

I efteråret 2013 udgav hun sit andet album ’Aventine’, der ligeledes har modtaget store roser herhjemme samt i udlandet. Jyllands-Posten og Berlingske har begge givet albummet fem ud af seks stjerner, og den britiske avis The Guardian har kaldt det et fantastisk efterårsalbum.

Nu får du muligheden for at opleve hende i Operaen på Holmen eller på Hermans i Tivoli Friheden.

Køb din billet her.

Navn: WhoMadeWho

Dato: 24. April /26. April / 25. april

Hvor: Posten + Train + Vega

Den 3. marts er WhoMadeWho klar med nyt album kaldet ’The Dreams’. Det skal følge op på den stigende succes, som bandet oplevede i forbindelse med 'Brighter'-udgivelsen fra 2012.

Bandet er notorisk berygtet for deres høj-energiske koncerter, og i forlængelse af udgivelsen skal bandet på en længere Europa-tour. I April gæster de Posten i Odense, Train i Århus og Store Vega i København.

Køb din billet her.

Navn: Justin Timberlake

Dato: 6. maj

Hvor: Parken, København

Justin Timberlake, multitalent og entertainer, gæster Parken i København d. 6. Maj.

Her får du muligheden for at opleve hans nyeste album ’20/20 Experience’.

Superstjernen gæstede sidst den danske hovedstad i 2007, da hele 55.000 begejstrede tilskuere så på.

Køb din billet her.

Navn: Bernhoft

Dato: 14. maj

Hvor: Store Vega, København

Skal foråret sparkes i gang, klarer Bernhoft det.

Med sin eminente sceneoptræden og en gudsbenådet stemme leverer Jarle Bernhoft gang på gang koncerter med soul og funk, beat-box og anekdoter, og du kan ikke andet end elske det.

Han har begejstret 20.000 mennesker på Roskilde i 2012 og spillet udsolgte koncerter i DRs koncertsal, og så har han faktisk også tidligere leveret et formidabelt show i Store Vega. 

Hvis du gik glip af ham ved disse lejligheder, får du chancen igen den 14. maj i Store Vega.

Køb din billet her.

Navn: Current 93

Dato: 17. maj

Hvor: Copenhagen Jazzhouse

Current 93 er klar med nyt album og spiller deres første koncert i København nogensinde.

Siden Current 93 blev grundlagt i 1983 af David Tibet, har gruppen skabt et i nyere kulturhistorie enestående værk, der ud over mere end 50 album og singler spænder over maleri, poesi mm.

Køb din billet her.

Navn: Tina Dickow

Dato: 21. maj (Århus) - 23. maj (København)

Hvor: Musikhuset, Århus + Falconer Salen

Tina Dickow turnerede i begyndelsen af 2013 land og rige rundt med “The Other Side Tour”.

Turen var udsolgt overalt, og publikum og pressen var så begejstret, at hun har besluttet at tage på endnu en turné, der skulle være afviklet november måned sidste år, men blev rykket til maj, og derfor har du stadig muligheden for at se hende, når hun spiller i Musikhuset i Århus og Falconer Salen i København.

Køb din billet her.

Navn: S. Carey (of Bon Iver)

Dato: 28. maj

Hvor: Lille Vega, København

Som trommeslager, korsanger og kapelmester i Bon Iver har S. Carey (Sean Carey) gæstet Danmark flere gange, men til maj vil den talentfulde multi-instrumentalist og sangskriver spille med sit soloprojekt under eget navn i VEGA.

Hans meditative og filmiske debutalbum ‘All We Grow’ fra 2010 bød både på traditionel folk- og rocklyd, men også elementer af indie- og kammerpop.

Han sammenlignes med artister som Sufjan Stevens, Fleet Foxes, Iron & Wine og José González.

Support: Rue Royale

Køb din billet her.Navn: Real Estate

Dato: 5. juni

Hvor: Pumpehuset, København

Tag hul på sommeren med med Real Estate.

Med deres nye album ’Atlas’ lige rundt om hjørnet og to anmelderroste albumudgivelser i ryggen, er Real Estate et "must see" d. 5. Juni i Pumpehuset.

New Jersey-kvintettens musikalsk tilbagelænede attitude og overflod af guldrandede guitarmelodier tager forårets solstrejf og forhåbninger ind i sommerdøsens ubekymrethed.

De har tidligere spillet for et udsolgt Lille Vega.

Support: TBA

Køb din billet her.