Cinematekets Musikfilm Festival 2014

Eurowoman anbefaler: Fem film til Musikfilm Festivalen

Det danske filminstitut samler musikfilm fra årets store festivaler rundt omkring i verden og præsenterer et stærkt udvalg på Cinemateket. Med en blanding af spritnye og ældre klassikere får du muligheden for at komme med når nogle af verdens dygtigste musikfilms instruktører giver dig et indblik i den musikalske verden og alle dens facetter.

Udover film byder festivalen også på livekoncerter, pladesalg og besøg fra nær og fjern.

The Source Family

Hvornår: Torsdag 06.03.14, kl. 19:00

Dokumentaren omhandler Guruen Father Yod, som skabte og stod i spidsen for den Californiske sekt The Source Family i begyndelsen af 1970’erne. 

Filmen fascinerer og chokerer med en verden af syrerock, polygami, spirituelle rejse og euforiserende stoffer, alt i mens sektens undfangelse, storhed og fald præsenteres. 

Den inddrager ungdomsoprøret og hippiebevægelsen, er spækket med originale optagelser og samtaler med de oprindelige medlemmer, og så har den et soundtrack ud over det sædvanlige.

Instruktør: Maria Demopoulos, Jodi Wille

Medvirkende: Father Yod, Ahom Aquarian, Isis Aquarian

Tale: Engelsk

Tekst: Ingen

År: 2012Muscle Shoals

Hvornår: Fredag 07.03.14, kl. 21:45

Filmen om indspilningsstudierne FAME og Muscle Shoals Sound Studio er stopfuld af anekdoter, rørende historier og æggende arkivmaterialer.

Mød FAME-boss Rick Hall, der producerede klassiske top-ti numre på stribe for stjerner som Wilson Pickett, Percy Sledge, Aretha Franklin blandt andre, og mød The Swampers – et hold hvide fyre, der spillede så groovy, at alle troede, de var sorte.

The Guardian skriver: “Et dokumentar med et fantastisk soundtrack, som viser en en by i det raceadskilte Alabama, der bliver en oase af blandede etniciteter, forskellige musikgenrer og en kilde til hit records”, og giver den 4/5 stjerner.

Instruktør: Greg ‘freddy’ Camalier 

Medvirkende: Rick Hall, Aretha Franklin, Keith Richars, Mick Jagger, Wilson Pickett, Percy Sledge

Tale: Engelsk

Tekst: Ingen

År: 2012The Punk Singer

Hvornår: Lørdag 08.03.14, kl. 19:15

Kathleen Hanna fra punktgruppen Bikini Kill var en del af Riot Grrrl-bevægelsen (en undergrunds feminist punk rock bevægelse fra 1990’erne), der pegede på en ny kvindelig position i den mandsdominerede rockverden.

Hun blev et feministisk ikon med hendes kampberedte sange og ekstreme indtagelse af scenen. 

Filmen kommer direkte fra verdens største musikfilmfestival In-Edit i Barcelona, hvor den vandt festivalens hovedpris.

Instruktør: Sini Anderson

Medvirkende: Kathleen Hanna, Kim Gordon, Joan Jett, Carrie Brownstein

Tale: Engelsk

Tekst: Ingen

År: 2013Beat This!: A Hip Hop History

Hvornår: Lørdag 08.03.14, kl. 19:30

Bronx 1983, Afrika Bambaataa og ‘Planet Rock’, B-Boys, blockparties og graffiti-kunstnere. ‘Beat This!’ var den første film, der kom hele vejen rundt om hiphop-kulturen. 

Instruktør: Dick Fontaine

Medvirkende: Clive “Kool Herc” Campbell, Afrika Bambaataa, Richard “Crazy Legs” Colón, Christopher “Lil C” Toler

Sprog: Engelsk

Tekst: Ingen

År: 1983