Marie Louise von Sperling

Få lægens skønhedsbud

Kost, cremer og kirurgi er hverdag for den 33-årige læge, Marie Louise von Sperling, der er i gang med speciallægeuddannelsen i plastikkirurgi og har en anti-age bog ude nu.

1. Husk solfaktor

Jeg bruger primært produkter fra iS by Innovative Skincare – en aktiv hudplejeserie i kategorien ”cosmeceutical”. En af favoritterne er renseproduktet Cleansing Complex, og så går jeg ikke uden for døren uden dagcremen Extreme Protect SPF 30.

Få lægens skønhedsbud

Extreme Protect, iS by Innovative Skincare, 499 kr.

2. Olie til kroppen

Jeg elsker Ole Henriksens lavendelolie, som jeg bruger lige efter badet, inden jeg tørrer mig. Jeg skrubber også kroppen 1-2 gange om ugen med Lotte Arndals Cupuaca Scrub, der gør huden helt blød.

Få lægens skønhedsbud

Lavender Body Oil, Ole Henriksen, 255 kr.

3. Plejende makeup

Til hverdag bruger jeg Youngbloods Mineral Foundation, fordi den ikke stopper huden til. Jeg vild med Yves Saint Laurents Shocking Mascara og bruger enten Laura Merciers Lip Glacé eller en vaseline til læberne.

Få lægens skønhedsbud

Natural Mineral Foundation, Youngblood, 410 kr.

LÆS OGSÅ på Eurowoman.dk: Få Medinas skønhedstips

4. Eksklusiv parfume

Jeg kan godt lide en eksklusiv duft, og den skal være feminin, frisk og sensuel på én gang. Jeg faldt pladask for Allure, da den kom frem i 1999 og har brugt den siden.

Få lægens skønhedsbud

Allure, Chanel, 655 kr.

5. Customized hårpleje

Hårklinikken laver fantastiske produkter, og man kan også få blandet sine helt egne ekstrakter. Jeg er vild med ideen om at tilpasse produkter og behandlinger til den enkelte, da alle er forskellige.

Få lægens skønhedsbud

Ekstrakt, Hårklinikken, 198 kr.

6. Spis fedt

Jeg spiser lidt fedt hver dag fra fisk, nødder, kød og frø. Fedt er essentielt for at få huden til at stråle, hvilket er et af de områder, jeg berører i min bog ’Anti-age – træk 10 år fra din alder’.

Få lægens skønhedsbud

Anti-age – træk 10 år fra din alder, Marie Louise von Sperling, Politikens Forlag, 250 kr.

7. Hold øje med probiotika

Mit næste skønhedskøb skal være et produkt med probiotika, som indeholder levende organismer – særligt mælkesyrebakterier. Der sker meget inden for udviklingen af probiotika i hudpleje, og jeg er helt vildt nysgerrig for at se, hvilken plads det får i fremtidens skønhedsprodukter.

Få lægens skønhedsbud

Super 7 Hi-Potency Probiotic, Udo’s Choice, 191 kr. på Naturoghelse.dk.

LÆS OGSÅ: Her er mit ultimative quick fix-produkt