Fallulah Hej Søster kvinder musikbranchen

Foto: Peter Hauerbach/Her & Nu "Det er noget, som ligger mig meget nært," siger Fallulah.

Fallulah: "Vi lever i en rigtig vigtig tid, hvor det er NU, der skal tages nogle modige beslutninger"

Det er "nat og dag" at være i musikbranchen nu i forhold til, da hun selv startede, mener Fallulah. Men trods der er sket gode ting de seneste år, er der stadig vigtige ting, der bør kæmpes for, når det gælder ligestilling og 'søstersind', understreger den populære musiker.

Vi skal ikke trække os tilbage, men følge bølgen til dørs nu her.

Sådan lyder det fra Fallulah.

"Bølgen" hun taler om, er den opmærksomhed, der er kommet mange steder i det danske samfund på ulighed og ligestilling. Og hun ved, hvad hun taler om.

For den populære musiker - med det borgerlige navn Maria Christina Apetri – søsatte selv for få år siden sin egen græsrodsbevægelse kaldet Hej Søster, som arbejder for at skabe opmærksomhed om kvindelige musikere.

LÆS OGSÅ: Opråb fra Annika Aakjær: "I skal alle vide, at vi har tænkt os at holde sammen, og at vi ikke længere holder kæft"

Det skete efter mere end ti år på den danske musikscene, hvor hun tilbage i 2011 fik sit folkelige gennembrud med sangen "Out of It", der var temasang til DR1-serien Lykke. Hun har gennem årene udgivet fire albums og blandet andet vundet P3 Prisen til P3 Guld, spillet opvarmning for Ed Sheeran og deltaget i TV 2's Toppen af poppen.

Vi spurgte den 36-årige musiker om hendes syn på ligestilling og ’Søstersind’ i forbindelse med, at Danmarks mest læste kvindeblad, ALT for damerne, fylder 75 år i år.

Dette jubilæum er jo i høj grad en hyldest til kvinder og en fejring af, hvor langt vi er kommet de sidste 75 år. Hvad er nogle af milepælene, synes du?

"Der har selvfølgelig været vigtige tiltag og strømninger, som fx rødstrømpebevægelsen, men så var det som om, at der kom et "ebb and flow", altså en periode, hvor der ikke lige var så meget fokus på det.

Nu er vi så inde i en periode, hvor der er rigtig meget fokus på kvinder, rettigheder og ligestilling. Det er jeg glad for at være en del af, for det er noget, som ligger mig meget nært, og som jeg har arbejdet med især inden for musikbranchen.

Jeg synes, at vi lever i en rigtig vigtig tid lige nu, hvor jeg føler, at det er NU, der skal tages nogle modige beslutninger, for at vi kommer til at se effekten af det om ti år. Vi skal ikke trække os tilbage. Vi skal køre på den bølge, der er lige nu, og vi skal føre den helt til dørs."

Hvad er det mere præcist, vi skal have rykket inden for de næste ti år?

"Generelt skal vi ændre vores kassetænkning. Vi skal holde op med at definere os selv så meget ud fra netop køn og traditioner. Vi skal have en tiltro til, at alle kan være den person, de har lyst til at være. Det er så vigtigt, at alle har friheden til det, synes jeg – for først dér har vi jo fået ÆGTE ligestilling.

Lige nu er der mange, der stiller sig på hver side af hegnet, og jeg håber, at vi kommer hen til et sted, hvor vi kan se det bedste for os alle sammen, hvis man lige zoomer ud som samfund, hvor alle har frihed til at være sig selv.

Jeg håber på, at vi tør være modige til at prøve noget nyt. At vi kommer ud af "kasserne"."

Hvad er det største problem for kvinder i dag?

"Det største problem er sammenligningskulturen. Hvis vi giver slip på det, så er vi så meget mere frie til at være vores "bedste jeg"."

Er det også internt kvinder imellem?

"Ja, helt sikkert. Mit tiltag Hej søster er jo rigtig meget et opgør med, at kvinder ikke skal gå mod hinanden, men netop hjælpe hinanden og løfte hinanden.

Det har været min mission fra starten af, at vi både gør op med nogle strukturer udefra, men også gør op med nogle ting internt – og effekten af det, bare i de seneste par år, har føltes helt vild!

Der er kommet et fællesskab, som jeg ikke har oplevet før, og som har gjort en ÆGTE forskel, en mærkbar forskel. Og hvis vi kan overføre det til HELE samfundet, så står vi jo simpelthen så stærkt sammen.

Det handler for eksempel om at gøre et mere opsøgende arbejde for dem, der også er derude – ikke kun dem "vi plejer" at se på. For der er stadigvæk et problem med, at der ikke er nok diversitet og repræsentation, også i forhold til etnicitet og sådan.

Både Hej Søster og ALT for damernes Søstersind handler om, at vi kvinder kan rykke noget ved at bakke hinanden op."

Har du haft en situation, hvor du fik opbakning fra andre kvinder, og hvor det gjorde en forskel?

"Det har jeg oplevet meget efter Hej Søster især. Der er kommet en helt anden form for opbakning imellem os, hvor vi også hylder hinanden. For eksempel hvis der er en, der udgiver musik, så er der mange af os, der poster det på vores sociale medier og skriver: "Hvor er det fedt, prøv lige at lytte til det her!" Man er ikke så bange for, at kagen bliver mindre, og at der ikke er et stykke til en selv. Det er det, jeg kan mærke tydeligst.

LÆS OGSÅ: Musiker Dopha: "Jeg har stor respekt for folk, som ikke har det fundament, og som stadig tør"

Det er SÅ vildt at tænke på, hvad der er sket på de sidste tre-fire år. Jeg synes, at det er nat og dag for mig at være i musikbranchen nu i forhold til, da jeg først udgav musik. Der er dog stadig lang vej igen, og det skal man også lige huske, så man ikke bare er glad for de krummer, der kommer, og man så tænker, at det er "fint nok, vi vil ikke have mere". Vi skal blive ved med at zoome ud og se, hvor er vi? Er vi egentlig kommet i mål? For det er vi slet ikke endnu."

Hvad håber du, at de næste 75 år byder på, når vi snakker kvinder og ligestilling?

"Haha, det er jo helt "sci fi" at tænke så langt ud i tiden, det føles sådan helt underligt… Men for eksempel med det kommende kommunalvalg, der siger eksperterne, at vi skal være i 2089, før der er lige så mange kvinder i kommunalpolitik som mænd...

Men så begynder jeg at græde. For jeg har det faktisk svært med de der planer, der tænker 10-15-30 år frem, hvor jeg føler, at der er ikke noget, der hindrer os i at gøre en forandring hurtigere. Der er ingen grund til at gå og danse rundt om den varme grød, når vi alle sammen ved, hvad problemerne er. Så lad os tage fat og gøre noget ved dem NU!"

ALT for damerne fylder 75 år!

Hurra! ALT for damerne kan i år fejre 75-års jubilæum, og dét skal fejres med masser af fest og nostalgi – men mest af alt med søstersind.

For hvis der er noget, ALT for damerne kan og vil i dag, så er det at bakke op om vores medsøstre og hylde de kvinder, der styrker og løfter andre kvinder.

I 2021 har vi stadig brug for at stå sammen om at forbedre kvinders vilkår – og meget har heldigvis ændret sig, siden ALT for damerne blev sat i verden tilbage i 1946.

Dengang handlede artiklerne i bladet mest om, hvordan man kunne være den bedste kone og husmor. En tur i arkivet vidner om, at bladet til enhver tid har været et kvindelivs-spejl, og selv om noget indhold i dag virker helt skørt, så er det tydeligt, at ALT for damerne altid har haft til hensigt at være på kvindernes side, og i dag bærer vi med stolthed de værdier om søstersind, der er vævet ind i ALT for damernes historie.

Her kan du dykke ned i al vores jubilæumsindhold og komme med på en tidsrejse i de forgangne årtier – måske du genkender dig selv, din mor og din mormor undervejs...

JUBILÆUMSLOGO.jpg

610x200_woordy_knap2.jpeg