Familie på fire deler deres udgifter: Her er ekspertens bud på, hvor de kan spare flest penge
Har du droppet tørretumbleren, sparer du på smørret, og timer du teenagerens varme bade? Så har du meget til fælles med de familier, der oplevede 1980’ernes krise og kartoffelkur, for priserne er steget, og vores rådighedsbeløb er skrumpet. Vi har bedt en familie på fire dele deres udgifter med forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen, så vi kan blive klogere på, hvordan vi kan spare, uden det gør (alt for) ondt.
Charlotte og Simon sidder ved spisebordet, hvor bunken af kvitteringer fra de seneste fire ugers indkøb til familien ligger samlet.
Det er ikke noget, de normalt gør – sådan går deres forbrug efter i sømmene, men nu gør de det sammen med ALT for damerne og forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen for at se, om der er steder, hvor de kan justere. Ligesom alle andre danske familier har de også mærket det seneste års prisstigninger på alt fra smør til strøm, varme og brændstof og stort set alt derimellem.
"Det er nok tydeligst, når man står nede i Netto og kan se priserne stige nærmest fra dag til dag," siger Charlotte Scheibel, der er den, der oftest står for indkøbene.
LÆS OGSÅ: Anne kørte Europa tyndt i sit ’rugbrød’: ”Det var både vildt fedt og vildt grænseoverskridende”
Og hun har ret. I juli 2022 steg det samlede forbrugerprisindeks med 8,7% i forhold til samme måned året før – den højeste stigning på forbrugerprisindekset siden februar 1983. Det er blevet dyrere – meget dyrere – at leve som helt almindelig familie med børn, bolig og bil, og der er sund fornuft i at kigge sin hverdag igennem for at se, hvor man kan justere budgettet efter de nye økonomiske spilleregler.
"Vores faste udgifter er steget og rådighedsbeløbet skrumpet, men vi kommer også fra mange år, hvor vi har ligget langt under normalen på inflation. Så man kan sige, at vi har haft glæden af både lav inflation og lav rente i mange år – nu skal vi så lande på et nyt leje og indstille os på en ny situation. Det lyder kedeligt, og det er de færreste, der synes, det er sjovt at sidde og rode med budgetter, men det er altså klogt at gøre det en gang imellem. Ligesom en køkkenhave vokser til med ukrudt, kan budgetkontoen også gro til med poster, man ikke får luget ud i. Så selv om man ikke synes, der er steder, man kan spare, er der sikkert noget, man alligevel kan og bør se nærmere på," siger forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen.
Hold øje med
Betalingsserviceaftaler
– er der gamle aftaler, som bare kører og kører, men som ikke længere er bedst og billigst? Mobilabonnement, forsikringer og internet er alle noget, du selv skal opsøge bedre priser på aktivt, og selskaberne profiterer af vores dovenskab og manglende opmærksomhed.
Dit forbrug af vand, strøm og varme
– modsvarer det gennemsnitsdanskeren? På Bolius.dk kan du taste dit forbrug ind og se, om du ligger meget over (eller under) en familie, der modsvarer din egen. Så kan du se, om her er plads til forbedring, og om du f.eks. har gamle apparater stående, der hiver forbruget op. Her er tørretumbleren og streaming f.eks. blandt de store strømslugere.
Energi
– har du den bedste og billigste aftale? Tjek og sammenlign priserne og se, om du kan få en bedre aftale et andet sted.
Madbudgettet
– ligger du meget over (eller under) gennemsnittet for en familie på samme størrelse som din egen? På Statistikbanken.dk kan du dykke ned i Forbrugsundersøgelsen, eller du kan gå ind på Danmarks Statistik og sammenligne dit eget forbrug indenfor forskellige kategorier.
Smid den tunge økonomiske bagage
Charlotte og Simon har boet i udlandet i en årrække, men vendte sidste vinter tilbage til Danmark sammen med deres to drenge på seks og fire år. Familien købte et gammelt hus i Holte, som de gerne vil renovere og med tiden bygge ud. De har brugt det sidste år på at etablere sig i en ny tilværelse herhjemme og prioriterer en god hverdag med børnene og luft i økonomien til blandt andet rejser.
"På den måde startede vi jo forfra med alle de faste udgifter og har kunnet vælge de ting til, vi har brug for," fortæller Simon.
Og på den måde er Charlotte og Simon allerede lidt på forkant med et af forbrugerøkonomens første råd til, hvor der kan være mange penge at spare.
"Det er en rigtig god pointe, at I ikke har tung bagage på Betalingsservice. Ofte, når man melder noget til automatisk betaling, går de poster ind og bare kører og kører, uden at man reviderer, om det nu også er smart. Derfor plejer jeg at kalde Betalingsservice for ”den evige hvile”, så det er et rigtigt godt tip at gå sine aftaler igennem og vurdere, om der er noget, der skal luges ud i," siger Ann Lehmann Erichsen.
"Men hvad med jeres forsikringer?" følger hun op.
Simon fortæller, hvordan han ved hjemkomsten til Danmark har undersøgt udbydere af forsikringer og forhandlet sig til en god pris. Om et par måneder skifter de selskab, da han har fået et bedre tilbud om at samle forsikringerne i det selskab, hvor familien har bilforsikring. Simon har også for nyligt sørget for en favorabel aftale om strøm til huset.
"Jeg kan anbefale at gå med i Elforbundet.dk, hvor mange kunder går sammen om at presse prisen på el – de har vundet mange forbrugertests," fortæller Simon.
"Aj, hvor er du tjekket," udbryder Charlotte spontant, for selv om de har diskuteret energipriser, så overrasker det hende, hvor meget Simon har sat sig ind i området.
"Undersøgelser viser, at det i mange familier er sådan, at den ene part står for køleskabet og klædeskabet, mens den anden tager poster som bil, varmekilde og energi, så det er lige efter bogen," siger Ann Lehmann Erichsen og fortsætter:
"Et overordnet godt råd er, at I skal kigge jeres forsikringer igennem en gang om året for at se, om der er noget, der er steget eller fås bedre hos et andet selskab. Mange forsikringer sænker prisen for at hive dig ind i butikken, men så stiger den efter et år, og det samme gælder i øvrigt energiselskaberne. Det er op til kunderne selv at opsøge bedre priser eller forhandle sig til bedre vilkår, og det skal man altså få gjort, hvad enten det handler om strøm, forsikringer eller telefon og internet. Du skal altid tjekke, om der er noget, der er bedre og billigere," råder forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen.
LÆS OGSÅ: Berømt bøf og æblekage: 95-årige Bitten har haft et usædvanligt liv
Abonnementer i en uendelighed
Der er altså styr på de helt store poster i familiens økonomi, men hvad med alle de mindre udgifter, der hurtigt kan vokse sig til en dyr affære? Platforme og streamingtjenester med sport, film og serier, lydbøger og podcasts bombarderer os med indhold, vi bare MÅ se og høre. Abonnementerne kan aktiveres med få swipes på telefonen, og det er nemt at blive fristet.
"Jeg har et par sportsabonnementer til at kunne se Formel 1 og cykling, som jeg samlet giver omkring 1.100 kr. for om året. Så har vi den lille pakke hos TV 2 til 79 kr. om måneden og Netflix," fortæller Simon.
"Vi har overvejet at skifte Netflix ud, men har ikke lige fået det gjort," siger Charlotte.
Ann Lehmann Erichsen peger på, hvordan mange af os sidder med en hel buket at streamingtjenester på hånden, men alligevel ofte ender med ikke at kunne finde ud af, hvad vi vil se, når vi lander i sofaen.
"Abonnementer må aldrig blive en sovepude; man skal hele tiden revidere dem. Det gode ved mange af de her streamingtjenester, hvad enten det er film, sport eller lydbøger, er, at man jo ikke behøver at have dem alle på én gang. Du kan have Netflix en måned, se alt hvad du vil herinde, melde det fra og hoppe over på en anden platform. Du kan melde dig ind og ud, snuppe et ”to-måneder gratis”-tilbud og variere det, du ser på den måde – i stedet for at bruge hele paletten på én gang. Og når du så vender tilbage til Netflix efter nogle måneder, så er der i mellemtiden kommet masser af nyt indhold, du kan gå på opdagelse i," siger Ann Lehmann Erichsen.
Charlotte var især på jagt efter indhold under coronanedlukningen.
"Jeg hoppede på en lydbogsplatform i en periode, men nu har jeg for nyligt opdaget eReolen, som jo er gratis, og hvor der er masser af indhold til ungerne – og det samme med Filmstriben. De danske bibliotekstjenester er jo helt forrygende – det finder man især ud af, når man har boet i udlandet igennem mange år," siger Charlotte.
"De gratis glæder – dem er jeg stor fortaler for, og mange kender ikke de rigtig gode kulturtilbud, som vi er så heldige at have herhjemme. Det gælder bibliotekernes lydbogs- og filmtjenester, men jo også DR, der har mange platforme med indhold til både børn og voksne," supplerer Ann Lehmann Erichsen.
Hvad var ”Fattigfirserne”?
En rente på boliglånet på 25%, ugentlige dage med grød til aftensmad og kolde bade var virkeligheden for mange familier, da den danske økonomi blev sat på en hård kur efter år med jævnlige devalueringer af kronen. Danmark havde igennem en lang årrække kørt med underskud på de offentlige finanser og betalingsbalancen, da regeringen i sidste halvdel af 80’erne indførte ”kartoffelkuren”, en skattereform hvor rentefradraget på boliglån blev reduceret, og boligkrise og økonomisk nedtur satte mange familier under massivt pres. Herefter blev årtiet, der begyndte med en oliekrise, og som endte med tårnhøj ungdomsarbejdsløshed og tvangsauktioner, kaldt ”Fattigfirserne”.
Billig motion
Kom ud og rør dig, uden at det nødvendigvis koster et dyrt fitnessabonnement. Er der en lokal gruppe på Facebook, kan du søge efter andre, der har lyst til at træne sammen i det fri. Tjek også de lokale fritidstilbud i løbe, gymnastik- og atletikklubberne, der ofte har både sommer- og vinterhold med forskellig slags træning.
Få hjælp af apps
Download 'Too good to go'-appen, hvor du kan få bagerbrød fra dit lokale bageri eller grøntsager fra Netto til en brøkdel af prisen. Med appen 'Reshopper' kan du både købe og sælge brugt og nyt børnetøj til gode priser. Hent også appen 'Watts', hvor du kan holde øje med dit vand- og strømforbrug, og hvad strømmen koster nu og her, så du kan time brugen af din opvaskemaskine eller vaskemaskine alt efter, hvornår strømmen er billigst. Din bank har med al sandsynlighed også en app, hvor du nemt kan få overblik over dit forbrug, og hvor mange penge du bruger om måneden på mad og drikke, shopping, alkohol, restaurantbesøg mv.
En dyr fritid
En stor post på budgettet, som mange danskere har til fælles, er hobby og fritid, og her falder sportsaktiviteter, restaurantbesøg og kulturoplevelser ind under. Hjemme hos Charlotte og Simon er der hverken tid til dyre restaurantmiddage eller teaterture, for med to små drenge og bedsteforældrene helt ovre i Jylland byder muligheden sig ikke ofte.
"Og så synes vi faktisk ikke, at de danske restauranter er gearet særligt godt til, at man går ud med sine børn. Det er de i mange andre lande, men ikke herhjemme. Da vi boede i udlandet, gik vi tit ud med ungerne, men herhjemme gør vi det faktisk ikke," siger Charlotte.
Til gengæld prioriterer både Charlotte og Simon at dyrke en aktiv fritid sammen med deres børn.
"Det er altså dig, der har de dyre vaner her," siger Charlotte.
"Jeg cykler både på mountainbike, gravel og racer, så jeg har lige nu tre cykler... Det er helt sikkert en dyr hobby, som også er blevet dyrere med reservedele det seneste år på grund af materialemangel. Men det er ikke noget, jeg har skåret ned på, cyklen skal jo laves, ellers står den bare i kælderen," siger Simon.
"Det er også bedre end et fitnessabonnement, der aldrig bliver brugt, så sådan nogle har I så ikke?" spørger Ann Lehmann Erichsen.
"Jeg har, men jeg bruger det altså," siger Charlotte, der har valgt et fitnessabonnement, hvor hun træner billigere, men til gengæld kun kan komme efter kl. 19.00, og det er ifølge Ann Lehmann et rigtigt godt tip:
"Du kan jo også vælge kun at være medlem af fitnesscenteret i de mørke vintermåneder, og så dyrke sport udendørs om sommeren og på den måde også få noget variation ind i det, du laver."
Og så er der børnene – Sebastian på seks og Oscar på fire år – der også går til sport i deres fritid. Familien bruger knap 10.000 kr. årligt på, at begge drenge går til svømning og fodbold i de lokale klubber. Og så har Charlotte for nylig meldt Sebastian til en ekstra aktivitet lørdag formiddag.
"Det er sådan noget, hvor børnene kommer ud og prøver alle mulige idrætsformer i løbet af sæsonen; tennis, badminton, spejder, alt muligt," forklarer Charlotte.
"Men det er måske ikke helt nødvendigt... måske er det lige i overkanten, og så er lørdag formiddag reserveret til det nu," siger Simon.
"I bor i et dyrt område, det kan man nok mærke på f.eks. priserne på fritidsaktiviteter, og man kan jo diskutere, om det er nødvendigt, at et mindre barn går til tre forskellige sportsgrene. Her vil man kunne frigive både noget tid og nogle penge ved at holde sig til en, måske to, fritidsaktiviteter," siger Ann Lehmann Erichsen.
"Det kan godt være, det er for meget, men lørdag bliver hurtigt en skærmdag, hvis der ikke er en aktivitet," siger Charlotte eftertænksomt.
Investér i en billigere hverdag
Charlotte og Simon har netop fået lagt jordvarme ind i deres hus. Fordi de sløjfede et gammelt oliefyr, har de fået miljøtilskud til energirenoveringen, de har billig varme i mange år frem, og deres ejendom er steget i værdi. Alt i alt en rigtig god idé, mener forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen.
"De har investeret i en grønnere og billigere hverdag. Mange sidder med en opsparing til nul rente i banken, mens deres hus er utæt. En energirenovering som den her gør hverdagen og driften af huset billigere, mens ejendommen stiger i værdi. Der er stadig mange, der er tilbageholdende med at investere i aktier, så det her er en investering, hvor du får meget igen, og som du kan mærke effekten af i hverdagen," siger hun.
Der er ingen tilslutningspligt til fjernvarme, og det står dig frit for at finde en varmeløsning, der passer til dit behov og økonomi.
Hverdag til overpris
Nu er vi rykket et skridt nærmere på familiens hverdag, nemlig måltiderne om spisebordet
Fødevareudgifter er her, hvor mange familier især bliver konfronteret med prisstigningerne, og det er et meget synligt parameter, man kan følge sit forbrug på.
"Det er noget, der fylder i hovedet for mange, fordi vi jo handler så tit. Når man kigger på forbrugsundersøgelsen og ser på kategorien ”to voksne med børn”, så bruger en familie gennemsnitligt ca. 6.780 kr. om måneden til mad og takeaway. Det, man kan bruge tallene fra Danmarks Statistisk til, er at se, om man ligger meget langt fra gennemsnitstallene for en familie som jeres, og om man måske har fået mærkelige nogle dyre vaner eller noget. Så det er et redskab, man kan bruge i sådan en øvelse, som den vi laver sammen nu," forklarer Ann Lehmann Erichsen.
Charlotte og Simon har holdt styr på deres indkøb igennem den sidste måned og har lagt det hele sammen. Og resultatet overrasker dem.
"Vi bruger lidt mere end 9.000 kr. om måneden på mad og husholdning. Det er jeg faktisk lidt overrasket over. Det er nok 4.000 kr. højere, end hvad jeg havde regnet med. Vi har ikke de store udgifter til takeaway og handler mest i Netto, og så har vi faktisk allerede skåret en del ned på vores forbrug af kød," siger Simon.
"Det kunne så være et opmærksomhedspunkt for jer," siger Ann Lehmann Erichsen og fortsætter:
"Ikke fordi man død og pine SKAL ramme gennemsnitstallet, for der kan være mange grunde til, at man ligger over, men det er et sammenligningsgrundlag, der kan skærpe ens opmærksomhed."
Men hvad er så grunden til det høje madbudget? Charlotte forsøger sig med madplaner, og der er ikke noget ekstravagant over familiens livsstil, når det kommer til måltiderne.
"Jeg tror, det er økologien. Jeg køber den dyreste mælk i montren, den hvor kalvene har fået mælk først, og jeg synes, at det er vigtigt, at den her spareøvelse ikke går ud over dyrevelfærden. Det betyder noget for mig," konstaterer Charlotte.
Men Ann Lehmann Erichsen mener ikke, at økologi og dyrevelfærd står i vejen for, at familien kan spare på husholdningsbudgettet.
LÆS OGSÅ: Troels Lyby: ”I forhold til børnene har jeg en underlig selvsikkerhed”
"Her kan man bare kigge børnehaver og storkøkkener over skulderen, for de har omlagt til økologi indenfor deres budget. De undgår madspild, køber i sæson, laver mad fra bunden og bruger mere grønt og mindre kød. Så der er intet galt i at prioritere økologi. Men I kan holde øje med de tomme kalorier, der ryger i kurven. Jeg lavede en forbrugerundersøgelse i forbindelse med min bog, og den viste, at næsten hver 4. krone bliver brugt på slik, kager og sodavand, så her er der altså meget at spare. Mange kan heller ikke overholde madplaner, faktisk de færreste af os, men så kan man i stedet købe ind til to dage ad gangen og sørge for at komme i bund i køleskabet ofte, så der ikke står varer og gemmer sig bagerst på hylderne," siger Ann Lehmann Erichsen.
Øvelsen med at gemme bonerne fra den sidste måneds indkøb er et redskab, som Ann ofte råder folk til. For her gemmer der sig vigtige clues omkring, hvad der trækker budgettet op. Familien bor i Holte i Nordsjælland, der er et dyrt område, når det kommer til boliger – men er det også et dyrere område, når det kommer til fødevarepriser?
"Priserne i Netto i Holte og Netto i Silkeborg er de samme, men varerne, der bliver puttet i indkøbskurvene, er forskellige. I bor i et dyrt område af landet, og det kan også gå hen og smitte af på jeres forbrug. Derfor er det rigtigt klogt at kigge det efter i sømmene for at få et overblik og for at se, om der er noget, man gerne vil gøre anderledes uden at gå på kompromis med de ting, man f.eks. går op i omkring økologi og dyrevelfærd."
"Det kunne da være lidt interessant at se på det med indkøbene. Måske kunne det ligefrem blive en sport at spare," siger Charlotte.
"Det hele handler jo om vaner, både når vi går ud og køber ind, men også når abonnementerne kører, og Betalingsservice klarer regningerne. Det vigtigste er, at der ikke er nogle poster, der gror fast. Økonomi er en manøvre, vi skal gøre hele tiden – ikke for bankens skyld, men for vores egen. Det er som at børste tænder – ikke vildt sjovt, men rigtig godt for os," siger Ann Lehmann Erichsen.
Efter spareekspertens besøg
Efter besøget af Ann Lehmann Erichsen har Charlotte og Simon set nærmere på deres forbrug, og Charlotte har allerede sparet 1.200 kr. om året ved at ændre sit mobilabonnement.
"Jeg overvejer også at melde mig ud af fitness og målrettet gå efter at lave noget andet i de varme måneder. Jeg har kig på kajakklubben, hvor man kun betaler én gang om året, og så måske supplere med et titurs-klippekort til fitnesscentret. Med hensyn til vores madforbrug så føler jeg ikke, at jeg kan ændre så meget, for jeg synes ikke, vi lever ekstravagant. Så det er jo en prioritering, og så bruger vi til gengæld ikke så meget på andre ting. Vi køber f.eks. ikke meget tøj til os selv, og vi er heldige at kunne låne sommerhus af venner og familie. Men jeg er blevet inspireret til at komme i bund i køkkenskufferne og -skabene og til selv at bage brød," fortæller Charlotte.
Ifølge forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen er der næsten altid penge at spare, hvis man er villig til at ændre sine vaner:
"Der er masser af små ting, man kan skrue på – også når man går op i økologi – om det så er at købe et halvt lam og smide i fryseren, finde et billigere mærke økoæg eller spise i sæson. Inden for forbrugerøkonomi taler man om ”hedonic adaptation”, der i grove træk betyder, at vi lynhurtigt vænner os til luksus som den nye normal, og dermed giver det os ikke længere den glæde, som det gjorde første gang eller i starten. Vil vi bevare glæden ved f.eks. en kop kaffe ”to go”, skal vi ikke købe den hver dag, men kun en sjælden gang imellem, for så bliver den ved med at være en særlig oplevelse. Vaner er svære at bryde, også indkøbsvaner. Men det er ikke umuligt," siger hun.
Om eksperten
- Ann Lehmann Erichsen er uafhængig forbrugerøkonom og forfatter til bogen 'Plus på kontoen' fra Gyldendal.
- Hun vejleder, inspirerer, holder foredrag og blogger om økonomi og forbrug, og skriver analyser og kommentarer til Lunar, Nordnet og POV.
- Følg hende på Instagram @annlehmann.