Det er ikke en sygdom, det er en tilstand. Jo, det kan godt være at man kaster op i papirkurven, falder i søvn til morgenmødet, eller ikke kan bevæge sig på grund af smerter i underlivet eller plukkeveer. Det er ikke en sygdom, punktum.
Under min første graviditet kløede jeg derfor på som sædvanlig. Jeg var ikke en af dem, der brækkede mig igennem det første trimester, så jeg så ikke noget problem i at fortsætte arbejdsuger på i gennemsnit 60 timer og ofte kun sove 4-6 timer i døgnet. Graviditet var ikke nogen sygdom, det vidste alle.
Filmen knækkede
Men halvvejs gennem graviditeten knækkede filmen totalt. Jeg husker en søndag, hvor jeg kom hen til min arabisk-lærer, for at modtage min ugentlige undervisning. Hun, det elskelige menneske, der altid stod parat med stærk arabisk kaffe og eksotiske kager til at forsøde mine favntag med den benhårde klassisk-arabiske grammatik, kiggede på mig, som om hun havde set et spøgelse.
"Du trækker vejret som min søster gjorde det, lige før hun fik svangerskabsforgiftning," sagde hun og gav mig en moderlig opsang om at passe på mit barn, hvorefter hun insisterede på at suspendere undervisningen og på, at jeg skulle lægge mig ned på hendes gule sofa og sove. Sove – aldeles uhørt i mit univers klokken elleve om formiddagen.
"Det tog lang tid at acceptere at jeg havde kørt mig selv ud over kanten"
Omgående sygemelding
Da jeg vågnede ud på eftermiddagen, var det klart for mig, at jeg måtte tale med min læge, og han befalede en omgående sygemelding. Den periode af mit liv har jeg skrevet om i en større artikel i Alt for Damerne i 2011. Dét at være diagnosticeret med stress, at erkende, at min krop var i så stort alarm-beredskab, at jeg måtte trække stikket totalt, var faktisk uforeneligt med min selvforståelse. Det tog lang tid at acceptere at jeg havde kørt mig selv ud over kanten.
Vores kultur belønner behovsudsættelse, og jeg var en dygtig pige, super-god til at ignorere alle de signaler, min krop sendte. Søvn, ro, hvile, mad og produktion af et nyt liv har ikke nogen samfundsøkonomisk værdi, ikke på kort sigt i hvert fald, og det er som om vores samfund ikke har blik for den langsigtede, bæredygtige organisation af vores liv og fællesskab.
" Nå ja, det havde nok skaffet ham en fyreseddel."
Dét burde Kim Bildsø i stedet have sagt
Så vi siger til hinanden at graviditet ikke er nogen sygdom og at gravide sygemeldes af de forkerte årsager. De sygemelder sig lige så meget for at "slappe af" eller på grund af bekymringer, lød det i denne uge i TV-Avisen, som også kunne forklare at sygefraværet på 48 dage i det år man er gravid, løber op i 3650 fuldtidsstillinger årligt. Indslaget forklarede at gravide er i en "følsom periode," og der er noget vidunderligt patroniserende i ordvalget, hvis ikke i indslaget som sådan.
Tænk hvis DR's Kim Bildsøe i stedet havde sagt: "Kvinder, vi takker jer for at tilvejebringe nye medlemmer af stammen, nye borgere og skatteydere. Vi har respekt for jeres afkald på søvn og overskud de næste mange år og ved, at vores sprog, kultur, samfund og økonomi er fuldstændig afhængig af, at I fortsætter produktionen af nye, stærke individer. Vi ved, at I er på dobbeltarbejde i den periode, I er gravide. Husk at graviditet ikke er en sygdom, men et ekstra arbejde, som man i øvrigt kan blive ganske syg af. Pas derfor rigtigt godt på jer selv og på jeres ufødte børn derude."
Nå ja, det havde nok skaffet ham en fyreseddel.
Anne Sofie Allarp
Anne Sofie Allarp, 40, er cand.jur. og bor i Madrid med sin spanske mand, 3-årige datter og nyfødte søn.
Hun havde en international karriere som embedsmand bag sig, da hun i 2011 debuterede som forfatter med den politiske thriller "Falske Stemmer", der blev nomineret til Debutantprisen. I 2012 udkom den psykologiske gyser "Hændelsen".
Når Anne Sofie Allarp ikke skriver bøger, bidrager hun til forskellige skrevne og elektroniske medier om blandt andet politik og spanske forhold.
