Har du også grædt på jobbet?

Har du også grædt på jobbet?

Er det egentlig ok at tænde for vandfaldet foran chefen? Eller hører tårer bare ikke til i professionelle sammenhænge?

Da statsminister Helle Thorning-Schmidt gik frem på talerstolen foran 800 klappende socialdemokrater i september, kunne hun ikke holde tårene tilbage. I godt et minut stod hun med bævende underlæbe og lod sig hylde.

Nu er det de færreste forundt at blive overvældet af stående applaus fra flere hundrede mennesker på arbejdet. Hvis tårene kommer snigende på jobbet er det højst sandsynligt i helt andre situationer. Men er våde øjne i arbejdssammenhænge lig med følsomhed på en tjekket måde? Eller er det uprofessionalisme af værste skuffe?

ALT for damernes chefredaktør, Tina Nikolaisen, skriver i ugens leder, at hun mener, at statsministerens tårer afslører en sårbarhed, som gør hende mere menneskelig og mere tiltalende.

LÆS OGSÅ: "Jeg synes, tårerne afslører en sårbarhed"

Men er dette også tilfældet for alle os andre, hvis vi pludselig bryder sammen foran chefen? Kan man græde sig op af karrierestigen? Og er der stor forskel på, hvordan store følelsesudbrud bliver opfattet af kvinder og mænd?

Det vil vi her på ALTfordamerne.dk finde ud af, og vi har brug for din hjælp. Deltag i afstemningen her på siden og slå et smut forbi vores Facebookside, hvor du kan fortælle om dine oplevelser med at græde på jobbet eller give gode tips til at komme tårene i forkøbet.