Hårtips fra en af Danmarks bedste frisører

Vi har været til pressemøde hos Toni & Guy Hair Meet Wardrobe, som havde inviteret deres chefstylist, Joekim Nielsen, til at vise os, hvordan man selv får de mest populære hårlooks fra London Fashion Week.

Vi var især vilde med det voluminøse look fra Vivienne Westwoods modeshow (som du ser på billedet øverst oppe på modellen i midten), hvor håret var vildt med bølger og fylde, med andre ord: Det perfekte festlook. Sådan får du looket:

1. Start med at vaske håret i en shampoo, som passer til din hårtype.

2. Spray Heat Protection over helt håret, og friser det så forsigtigt, mens du fordeler en god håndfuld mousse i hårbunden med fingerspidserne (Toni & Guys Volume Plumping Mousse er fx rigtig god). Kom lidt olie i hårets spidser (her brugte Joekim Toni & Guys Culr Defining Oil).

3. Føn håret med en diffuser for at få et lidt rodet look, og undgå at bruge børste, da looket skal have et kaotisk og vildt udseende.

4. Nu er du klar til style håret. Inddel håret i sektioner (ca. 2 cm brede), og anvend en styler til at krølle det i skiftende retninger for at få en bølgende effekt.

6.Når hele håret er bølget, friseres det igennem med en bredtandet kam. Drys en smule sculpting powder i håret fra rod til spids (Toni & Guys er god, fordi du stadig kan køre fingerne igennem håret, efter du har brugt den), mens du krammer håret let for at skabe volumen og give det en støvet struktur.

7. Sæt hårnåle i hele toppen for at skabe den ønskede form og spray til sidst med hårlak, så looket holder hele aftenen.

Bea Fagerholt nyder et glas juice og lidt Toni & Guy-chokolade.