Helen Fielding: Derfor ventede jeg med at skrive den 3. Bridget Jones-bog

Helen Fielding: Derfor ventede jeg med at skrive den 3. Bridget Jones-bog

Måske læste du allerede den triste nyhed i sidste uge. Men ja, vi er desværre nødt til at tage det op igen: Mr. Darcy fra Bridget Jones-bøgerne er død i Helen Fieldings sidste roman i serien. Den er netop udkommet, og anmelderne har ikke ligefrem været tilgivende. Mange er oprørte, andre anklager hende for at have forrådt sine læsere. 

Men beslutningen om at skrive den sidste bog i Bridget Jones-serien, Bridget Jones - Mad About the Boy, var da heller ikke en, hun traf på en dag. For hun ville ikke skrive den, før hun havde noget at sige. I et interview med The Guardian siger hun: "Jeg holder meget af Bridget som karakter, og derfor ventede jeg, indtil jeg havde noget på hjerte, og så satte mig ned i den samme stol, som jeg har skrevet de andre bøger i, og skrev den i al hemmelighed - jeg fortalte det ikke til nogen."

Hun afslører, at det egentlig ikke var meningen, at nogen skulle læse bogen, for havde hun vidst, at folk ville læse den, havde hun ikke turdet skrive den, siger hun til The Guardian.

Men sidder du og bliver helt vred inden i over, at Helen Fielding har 'slået Mark Darcy ihjel', kan du trøste dig med, at det heller ikke var helt nemt for forfatterinden.

"En af de sværeste ting var at skulle ringe Colin Firth op og fortælle ham, at han (eller hans karakter i filmen) var død. Men han tog det selvfølgelig som en gentleman," siger hun til The Guardian. 

Du kan se hele interviewet med Helen Fielding på Theguardian.co.uk