Som børn var Christiansborg Morten og Rasmus Helveg Petersens legeplads. Her fik de politik ind under huden længe før, at de forstod, hvad politik egentlig var. Deres far, Niels Helveg Petersen, var under kartoffelkuren i 1980’erne formand for De Radikale og gik fra at støtte Socialdemokratiet til at støtte konservative Schlüter, for dernæst at opgive sin formandsplads og blive økonomiminister i VKR-regeringen.

Som Helveg’er og radikal var det en typisk reaktion – for selvfølgelig skiftede man side, holdning og post, hvis dem, man samarbejdede med, begyndte at opføre sig uansvarligt. Som barn kunne det dog være voldsomt at være en del af.

Niels Helveg Petersens to sønner måtte vænne sig til, at deres far både var fraværende fysisk, men også mentalt, fordi folk konstant stoppede ham, hvad enten det var i Irma eller på gaden, for at få en politisk sludder eller ligefrem give ham skældud.

”I de sammenhænge, hvor folk kunne blive sure på ens far af grunde, man ikke forstod, var en underlig oplevelse,” siger Rasmus Helveg Petersen Talk Towns nye podcast "Politiske dynastier". Afsnittet om Helveg-klanen er det fjerde i serien om danske, politiske familier, og denne gang taler journalist Knud Brix med Rasmus Helveg Petersen, der er folketingspolitiker, og Morten Helveg Petersen, der er EU-parlamentariker om, hvorfor de begge er endt med at gå i deres far og farfars fodspor som radikale politikere.

De to brødre lærte tidligt, hvad det vil sige at være radikal. Hvordan det var muligt både at have venner og fjender på begge fløje, og hvordan det kunne skifte lynhurtigt.

”Der er ikke nogen tvivl om, at politikken er et arbejde, og det er noget professionelt, og det er noget, der skal gøres ud fra de saglige overvejelser, man har, og så må alt andet vige. For man er jo ikke politiker for at være venner med folk,” siger Morten. Rasmus supplerer:

”Vi har haft oplevelser derhjemme, særligt da vores farfar og farmor var i live, hvor der har været gæster, der nærmest har forladt selskabet, fordi de syntes, at det var i overkanten, som vi sad og rev hovedet af hinanden.”

Men i Helveg-familien var det sådan, man foretrak det. Farfaren - den tidligere minister og radikale landsformand, Kristen Helveg Petersen – var ifølge sine børnebørn en anarkist, der altid gik i sorte jakkesæt, om det så var 30 grader, eller han skulle spille fodbold med dem. Han var en mand, der elskede diskussioner, og han stillede ofte håbløse politiske teser op, bare for at få diskussionen i gang.

”Det der med argumentation for argumentationens skyld, og at det var sjovt også – og du i øvrigt kunne være rygende uenig og samtidig være i familie sammen og være radikal – det har været formativt for mig,” siger Morten mens hans bror tilføjer, at der altid var plads til at kæmpe for sine synspunkter og sager inden for partiet:

”Der var ikke nogen grund til at gå udenfor for at komme op og slås,” som Rasmus grinende konstaterer.

Rasmus havde faktisk oprindelig slet ikke tænkt sig at være politiker. Han blev uddannet journalist og ville i mange år hellere arbejde praktisk end at diskutere politisk. Alligevel endte han her, for hvis der er én ting, som politik ikke er, så er det lineært – man kan ikke forudse det. Det er Morten enig i.

”Det, der er enormt vigtigt i politik, er, at du finder glæde i det, du laver; det du gør. Politik er en livform, og det er den glæde, du skal finde i det – i højere grad end det er poster, altså tillidsposter. For ellers går du bare rundt og har ondt i maven hele livet,” siger Morten Helveg Petersen.

Journalist Knud Brix spørger også de to brødre, hvordan kan det være, at de ikke har formands- og ministerambitioner, når nu både deres far og farfar havde det? Handler det dybest set bare om, at de ikke er kommet lige så højt op i det politiske hierarki?

Det kan du få svar på i episoden, som du finder her