Giv et blad i julegave. Eller forkæl dig selv med en skøn julegave. Priser fra 149 kr.

Hemmelige grupper på Facebook
Foto: Screenshot

Kvinder hænger ekskærester ud i hemmelige netværk på Facebook

Flere tusinde kvinder er medlem af hemmelige grupper på Facebook, hvor de søger private oplysninger om mænd, de dater, og deler advarsler om tidligere parforhold. Oftest handler det om utroskab og vold. Det er på kant med loven, mener ekspert.

"Vil gerne advare mod den plattenslager, han fylder små piger med stoffer og piller og gir dem nogle sindsyge gæld bagefter, de får ikke lov til og gå før han er betalt.. Jeg er desværre et af hans ofre, det kostede mig 36000"

"ANONYMT OPSLAG. Alt info om denne mand. Han hedder Per og han bor i Slagelse"

"ANONYMT OPSLAG: nogle som har haft kontakt med ham inden for et halvt års tid?"

Dette er blot tre eksempler på opslag taget direkte fra en hemmelig gruppe på Facebook, hvor tusindvis af kvinder udleverer deres ekskærester med advarsler om vold, manipulation, gæld og utroskab – ofte ledsaget af mændenes fulde navn, foto og bopæl.

Og den lukkede gruppe er ikke den eneste.

Bankogruppen, Chokolade Klubben, Hækle Strikke klub, Snak om fuckbois, Girl Power <3 og Strikkeklubben part 1, 2 og 3 er eksempler på lignende netværk, der umiddelbart lyder som hyggelige syslefællesskaber, men langt fra er.

De er lukkede grupper på Facebook, der er så hemmelige, at du som udgangspunkt ikke selv kan søge dem frem i Facebooks søgefunktion, men først skal inviteres af et eksisterende medlem for at blive optaget.

Gør du det, får du adgang til intime detaljer, grove beskyldninger og alvorlige advarsler om hundredvis af uvidende danske mænd.

For nylig blev vi lukket ind i én af grupperne.

 

Søger og deler information om kærester

Generelt er der tale om to typer opslag i gruppen. Det ene går ud på, at kvinderne søger og deler privat information omkring nuværende kærester eller mænd, de lige har lært at kende.

I den anden type opslag deler kvinderne advarsler om ekskærester. Her handler det typisk om vold, utroskab og gæld.

Opslag type 1: Information
"ANONYMT OPSLAG: Alt info om ham inden for de sidste 4-5 måneder? hans navn er Kasper, han er 28 og er fra København"

Dette er et typisk opslag fra en af grupperne, hvor en kvinde ønsker oplysninger om en mand, hun er begyndt at se eller har indledt et forhold til. Motivet er som regel at finde ud af, om han har været utro eller allerede er det. Kommentarerne vælter hurtigt ind:

"Det Kasper, verdens største player"

"... og har ALLE dage været det, husker ham som jordens største player, og det er hvert fald 5 år siden."

"Kender ham ikke personligt. men jeg ved at han har to børn"

Kommentarsporet til netop dette opslag er meget langt. Flere kvinder genkender manden, men det er tydeligt, at mange af dem aldrig har kendt ham personligt. Det forhindrer dog ingen i at komme med deres egne erfaringer.

En af kvinderne kommenterer, at manden har børn. Og efter en hurtig Facebook-søgning, er det da også nemt at finde frem til både manden og billeder af begge hans børn. Medlemmerne får nemlig både mandens foto, fulde navn, alder, bopæl og familiestatus oplyst i opslaget.

De anonyme opslag med ren informationsudveksling er de mest populære, og der kommer gerne mange opslag hver eneste dag med billeder af mænd. Nogle af opslagene får ingen kommentarer, mens andre opnår flere hundrede.

I nogle tilfælde bliver kvinderne vrede på hinanden, fordi der deles billeder af en nær ven, som de beskriver som "uskyldig". Han skal ikke udleveres i gruppen, mener de.

 

Foto: Screenshot af opslag fra Facebook-gruppen.
Foto: Screenshot af opslag fra Facebook-gruppen.

 

Opslag type 2: Advarsler 

"ANONYMT OPSLAG: Besked direkte fra den anonnyme: Vil du råde andre til at lade vær med at være sammen med ham her. Han knepper éns veninder når man går fra ham og ødelægger ens liv. Han er fra Kolding og han hedder Søren"

Tonen bliver noget grovere i den anden type opslag, som pigerne ofte deler: Advarsler.

Ovenstående er et eksempel fra gruppen, hvor en kvinde ønsker at advare mod en tidligere kæreste. Der går ikke mange minutter, før kommentarerne vælter ind. Flere har hørt, at han har begået indbrud, mens andre har fortællinger om, at han har truet dem med en kniv.

Der bliver også delt screenshots af private udvekslinger med manden, og en kvinder praler med, at hun angiveligt selv har begået vold mod ham:

"Største svans, jeg har rykket ham rundt, bogstaveligtalt midt over! Han kan ikke en skid".

En kommentar, der høster mange likes.

En anden kvinde deler en grov anklage rettet mod en tidligere forlovet:

"Vil gerne advare mod den plattenslager, han fylder små piger med stoffer og piller og gir dem nogle sindsyge gæld bagefter, de får ikke lov til og gå før han er betalt.. Jeg er desværre et af hans ofte, det kostede mig 36000"

Flere kommenterer, at kvinden burde melde det til politiet, hvis der er hold i anklagen, men generelt er det umuligt at vurdere, hvorvidt beskyldningerne bunder i sandhed eller et knust hjerte, da der ikke foreligger politianmeldelser.

Foto: Screenshot af opslag fra Facebook-gruppen.

Frygter "stikkere"

Stort set alle opslag i gruppen er anonyme, fordi medlemmerne er bange for såkaldte "stikkere" – kvinder, der sender opslagene videre til de mænd, der bliver hængt ud. Sladrer man til mændene, bliver man smidt ud af gruppen, og medlemmerne bliver mindet om, at de skal holde tæt med de udvekslinger, der bliver delt derinde.

Foto: Screenshot af opslag fra Facebook-gruppen.

På kant med straffeloven

"Ikk for noget men denne gruppe og de andre er også ulovlige da man ikke må udstille / fremvise andre uden tilladelse og slet ikke at folk skriver informationer om en person uden at personen har givet samtykke eller på anden vis er informeret og accepteret

Just saying"

Kommentarerne til ovenstående opslag viser, at flere af medlemmerne er klar over, at deres opslag nok er på kant med loven, fordi udvekslingen af oplysninger er af så privat karakter, og fordi de pågældende mænd ikke kan forsvare sig mod beskyldningerne.

Mediejurist og forskningschef i medieret på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Vibeke Borberg, mener, at der potentielt kan være to brud på straffeloven med de ytringer, kvinderne kommer med.

– Der er straffelovens paragraf 264d, som handler om private forhold, og så er der paragraf 267, som handler om æreskrænkende ytringer. Altså dét at komme med informationer, der forringer deres omdømme i andre menneskers øjne. Begge paragraffer kan godt komme i spil her, siger Vibeke Borberg.

Mener kvinderne, at de har ret i deres beskyldninger, skal de huske, at de skal kunne bakke anklagen op. Ellers er det netop, at udtalelser om vold, gæld og utroskab bliver ærekrænkende.

– Man skal helst kunne støtte det, man siger, på nogle objektive ting og fakta, så det ikke bare fremstår som påstand mod påstand. Ellers risikerer man at komme i det, der hedder bevisnød, hvor man risikerer at beklikke en andens ære og omdømme, uden at man har tilstrækkeligt belæg for det, siger Vibeke Borberg.

Og det er dét, man kan blive dømt for. Det betyder altså ikke, at du ikke må udtale dig negativt omkring andre. Det handler om, hvor du gør det.

– Du må gerne sidde med ti veninder og sige med navns nævnelse, at ham, du datede i to måneder, var en idiot. Vi har ikke et samfund, hvor man ikke må dele dén information i en snæver kreds.

– Det er, når det er til en videre kreds, at der er nogle grænser for ytringsfriheden. Og man kan stille spørgsmål ved, om denne gruppe vil blive set som en reelt lukket gruppe. Det er jeg ikke sikker på, siger Vibeke Borberg.

Den gruppe, vi er medlem af, har over 4.000 medlemmer. Et tal, der stiger dag for dag.

– Efter min opfattelse er der for mange medlemmer til, at gruppen kan betegnes som en snæver kreds. Det er nemt at komme ind, da der ikke nogen egentlige kriterier for at blive medlem. Så den lukkede karakter er muligvis valgt for at skjule, at de foretager sig noget, der kan være forkert, siger hun. 

Foto: Screenshot af opslag fra Facebook-gruppen. | Kvinderne i gruppen diskuterer, hvorvidt deres opslag er lovlige.

I strid med persondataloven

Det er ikke kun straffeloven, kvinderne kommer på kant med, når de deler private oplysninger omkring mænd på Facebook. På Datatilsynets hjemmeside skriver de således om offentliggørelse af private oplysninger på sociale netværk:

"Vi har alle oplysninger, som ikke kommer andre ved. Det er oplysninger om vores private forhold.

Persondataloven beskytter den slags oplysninger. Det betyder, at du ikke bare må offentliggøre private og følsomme oplysninger om andre personer, uden at sørge for at spillereglerne i loven er opfyldt.

Du må normalt kun offentliggøre den slags oplysninger, hvis du har et klart samtykke fra den person, oplysningerne handler om.

Hvis det, du skriver, er meget krænkende, kan det være, du overtræder straffeloven."

Vibeke Borberg uddyber:

– Persondataloven er ofte i spil på de sociale medier, uden at folk er klar over det. Formålet med loven er jo, at vi ikke render rundt og udbreder personoplysninger om hinanden. Herunder især sådanne følsomme oplysninger til offentligheden. Her må man ligesom have en slags respekt for, at det kan være meget skadeligt og krænkende for den enkelte, hvis man bliver sat i forbindelse med sådan en negativ omtale, uden at der er fornøden grund til det, siger hun.

– De (grupperne, red.) etablerer på en måde et parallelt system, hvor de bruger sociale medier i stedet for at gå til politiet. Vi har et system, der håndterer den her slags, hvis der er nogen, der optræder voldeligt. Her bliver det efterforsket og muligvis ført til en straffesag. Det her (som kvinderne gør, red.) er ikke selvtægt, fordi de foretager sig ikke noget, men jeg tror, Datatilsynet vil være enig i, at de etablerer en slags privat register. Og det er lige præcis dét, som persondataloven er et værn imod. At man behandler personoplysninger, uden at man har ret til det, siger hun.

– De (mændene, red.) er for det meste identificerbare. Det er et problem, hvis oplysningerne om dem ikke er korrekte, eller hvis en forkert person hænges ud, siger Vibeke Borberg.

Foto: Screenshot af opslag fra Facebook-gruppen. | En kvinde deler en advarsel om en mand, der giver flere hundrede kommentarer med detaljerede beskrivelser af ham.

Jalousi og søstersolidaritet

Det er langt fra første gang, vi ser, at man nemt deler meget private billeder eller informationer om andre på sociale medier. Lektor i digital forbrugerkultur Gry Høngsmark Knudsen mener, at det i disse kvinders tilfælde blandt andet kan handle om at få et forhold bearbejdet.

– Jeg tænker, at de på en måde får hævn eller prøver at advare andre kvinder. Det er nok ikke, fordi det drejer sig om andre kvinder, men mere om dem selv. De kan komme af med nogle af frustrationerne, de måske har oplevet i et forhold, siger hun.

Hun forklarer også, at det i dag er nemmere at samle fællesskaber, man ikke kunne have skabt offline, og derfor føler kvinderne en anderledes samhørighed.

– Der må jo opstå en eller anden form for fortrolighed mellem de kvinder, hvor de synes, de bedre kan stole på dem i gruppen, end den mand de er sammen med eller søger information om. Det må jo også være nogen, der er så jaloux eller usikre på det forhold, de er i, at de har behov for en eller anden form for bekræftelse eller viden, siger hun.

Gry Høngsmark Knudsen mener i hvert fald ikke, at der er tale om naivitet og uvidenhed fra kvindernes side.

– Man skal jo ikke bare sige, at det er naive brugere, der ikke har gennemskuet dét, de har gang i. De kvinder synes jo nok, at det er en form for søstersolidaritet, når de udleverer mænd, siger hun.

Alle navne i eksemplerne er opdigtede.

Har du prøvet at blive udleveret i en af de omtalte grupper, eller er du selv aktivt medlem i en af dem, så vil vi gerne høre fra dig på tip@egmont.com.

 

Sådan har vi gjort

Vi har fået adgang til én af de hemmelige Facebook-grupper, hvor kvinder udleverer mænd, efter at have hørt fænomenet blive omtalt flere steder på Facebook. De konkrete eksempler i artiklen er derfor taget fra denne ene lukkede gruppe, som pludselig var mulig at søge frem, hvorefter vores journalist ansøgte om medlemskab og blev godkendt.

Vi har valgt at gengive direkte eksempler fra samtalerne i gruppen, da kvindernes videregivelse af personlige informationer ifølge flere mediejurister bevæger sig på kanten af loven, og derfor er det i offentlighedens interesse, at denne historie bliver fortalt. 

I samråd med juridiske eksperter har vi valgt at sløre både kvinderne og mændenes identiteter, da der er tale om følsomme oplysninger, som er blevet gengivet i en lukket gruppe på Facebook. Gruppen kan dog ikke siges at være af privat karakter, når antallet af medlemmer består af over 4.000 kvinder.

Se, hvad vi ellers skriver om: Facebook