Sund koldskål

Her er årets sommersnack på farten

Sofie Bentzen fra Health Junkie og stifterne af The Yogurt Shop er gået sammen om at lave en ny sommerfavorit, du nu kan købe i deres butik i Nyadelgade 7 i København.

I The Yogurt Shop disker de to stiftere nu op med sommerens sunde snackalternativ; en koldskål, der er fattig på fedt og kalorier – i hvert fald sammenlignet med almindelig koldskål med kammerjunkere. Koldskålen er lavet i samarbejde med Sofie Bentzen og der er styr på næringsindholdet.

Den er lavet på Thise 1,9% koldskål og Thise 0,25% skyr tilsat lidt ren vanilje og citron. Derfor mætter den bedre og har lavere kalorieindhold. Der er 86 kcal pr. 100 gram i koldskålen, som er toppet med granola, blåbær og jordbær. Den traditionelle med kammerjunkere på toppen indeholder 154 kalorier pr. 100 gram, så vi er ret begejstrede.


De tre piger har sammen udviklet opskriften på sund koldskål. Th. Sofie og tv. Christina og Marike fra The Yogurt Shop.

LÆS OGSÅ: Opskriften på sund pizza uden gluten.