taylor swift
SPONSORERET indhold

Spotify afslører, hvad vi lyttede til i 2023 – og listerne er igen domineret af især en ting

Spotify har netop offentliggjort listerne over de mest streamede sange og artister i deres årlige Spotify Wrapped.

Af: Susanne Knutzen Foto: Getty Images
30. nov. 2023 | Livsstil | ALT.dk

2023 lakker mod enden, og traditionen tro betyder det udgivelser af forskellige lister, der forsøger at opsummere året, der er gået.

Musiktjenesten Spotify har netop løftet sløret for, hvilke artister, sange og podcasts, som vi har lyttet mest til i 2023 – både herhjemme og globalt. 

Kærligheden til dansk musik fortsætter igen i år. Hele syv danske artister er på listen over de 10 mest streamede artister i Danmark. Kigger vi på musikgenren, er vi stadig begejstrede for dansk rap. For femte år i træk er Gilli den mest streamede artist i Danmark. Han er efterfulgt af Lamin på andenpladsen, Artigeardit på tredjepladsen og KESI på fjerdepladsen, mens en af tidens største artister, Taylor Swift, indtager femtepladsen. 

At Taylor Swift har sneget sig ind på listen, som den eneste kvindelige artist over de mest streamede artister i Danmark, er en forbedring fra sidste år. Her var der nemlig ikke en eneste kvinde at finde blandt de 10 mest lyttede artister i Danmark.  

Gennemgår man listen over de meste streamede sange, er der også kun en kvindelig artist at finde på listen, nemlig Miley Cyrus, der dog indtager førstepaldsen med sangen 'Flowers'.

Hvor er kvinderne?

Men hvor er Medina, Jada, Pil, Annika Aakjær eller Drew Sycamore for bare at efterlyse nogle ...?

Forklaringen på de manglende kvindelige artister på listerne skyldes ifølge P3-vært Nynne Givskov, at algoritmerne bestemmer en stor del af, hvad vi lytter til på Spotify. Hvis du lytter rigtig meget til en mand, giver Spotify dig flere mænd, og det er også en af grundene til, at der er så få kvinder på de danske lister i år. Det skiver DR.

Rasmus Rex Pedersen er lektor ved Roskilde Universitet. Han har gennem flere år forsket i streamingtjenester.

“Spotify bruger forskellige algoritmer, men den mest dominerende måde er det, man kalder for ’kollaborativ filtrering’,” har han udtalt til alt.dk.

’Kollaborativ filtrering’ betyder, at dine lyttemønstre bliver sammenlignet med lyttemønstre fra andre forbrugere, og ligheden derimellem bliver brugt til at anbefale ny musik. Problemet her er ifølge Rasmus Rex Pedersen, at vi reproducerer og forstærker de skævheder, der allerede er i vores kultur. Historisk ses det nemlig, at vi har lyttet til færre kvinder, og det bliver vi altså ved med på grund af Spotifys algoritmer.

Sidste år satte Kvinfo fokus på den manglende ligestilling i musikbranchen med rapporten, "Hvorfor er der så få kvinder i musikken?" Heri beskrives det, at kvindelige og ikke-ciskønnede musikskabere- og udøvere oplever stærke kønsstereotyper og en udbredt og mange facetteret forskelsbehandling, som begrænser deres muligheder for at gøre karriere betragteligt. Faktisk har hver fjerde oplevet, at de ikke bliver taget seriøst og får afslag på jobmuligheder udelukkende på grund af deres køn.

Dengang udtalte DR, at de var begyndt at monitorere andelen af kvinder, der bliver afspillet på radiostationerne.

”Vi har hørt meget om, at pladeselskaberne ikke signer kvinder, fordi vi ikke spiller dem i radioen, så derfor er vi nødt til at lægge over udbuddet,” slog Ralf Richardt Strøbech, der er chef for musik i DR, fast.

Heldigvis er der en sikker måde at komme udenom de vanlige anbefalingsalgoritmer, som Spotify er bygget på: Fodr din algoritme aktivt på tværs af køn for at træne den til at gå imod, hvad den naturligt vil foreslå. Så kan det være, at der næste år er flere kvinder på listerne.

Anbefalet til dig