Giv et blad i julegave. Eller forkæl dig selv med en skøn julegave. Priser fra 149 kr.

he Daring Way™ til Danmark
Foto: Henrik Frydkjær Katrine Abrahamovitz blev grebet af den amerikanske forsker Brené Browns tanker om sårbarhed, skam, tilknytning og mod. Hun er den første i Danmark til at specialisere sig i Brené Browns terapimetode The Daring Way™.

Styrken ved sårbarhed

Hvem tør sige "Jeg elsker dig" først?

Katrine Abrahamovitz er den eneste dansker, som har specialiseret sig i den amerikanske forsker Brené Browns arbejde med sårbarhed og skam – og ikke mindst den svære tilknytning til andre mennesker, som kræver, at vi forholder os til netop disse.

Af Anne Nørkjær Bang

Tør du sige "Jeg elsker dig" først? Tør du være i den sårbare position?

Mange mennesker undgår bevidst og omhyggeligt at sætte sig selv i situationer, hvor livet kan komme bag på dem, hvor de kan blive skuffede, kede af det, eller hvor de kan miste kontrollen. Og det gør det svært for dem at knytte sig til andre mennesker. For tilknytning kræver netop, at man tør give sine følelser til kende og vise den anden, hvem man er.

Det mener den amerikanske forsker Brené Brown, som i mange år har studeret menneskelig tilknytning. Hun blev verdenskendt, da hun 10. juni 2010 holdt en TED-talk med titlen "The Power of Vulnerability" – en live-on-tape introduktion til hendes arbejde, som i skrivende stund er blevet set af mere end 27 millioner mennesker online. 

LÆS OGSÅ: Derfor er det godt at rase ud i ny og næ

Gennem sine studier er Brené Brown kommet frem til, at noget helt særligt gælder for de mennesker, som er gode til at skabe tilknytning til andre: De tør være sårbare. Og de føler, at de selv er værdige til tilknytningen. De føler, at de er gode nok.

Det lyder måske som en simpel pointe, men ifølge Katrine Abrahamovitz, som er den første herhjemme til at specialisere sig i Browns forskning, er det også netop hendes force: Hun kan, med sin akademiske tilgang til følelseslivet, sætte det almenmenneskelige i system, forklarer hun:

– Det, jeg synes, er flot, er, at hun får struktureret følelser, værdier og begreber. Hun får også defineret dem. Hendes forskning er veldokumenteret, og hendes arbejde er seriøst. Jeg anser hendes fundament for at være i orden.

Og netop dette, at fundamentet er i orden, er vigtigt for Katrine Abrahamovitz. Hun er oprindeligt uddannet advokat, og hun er vant til at begå sig i en akademisk verden. Hun ser Brené Brown som en slags bro mellem selvudviklingens følelsesfuldhed og den akademiske verdens fokus på det målbare, og hun blev faktisk så opslugt af Brené Browns arbejde, at hun besluttede sig for at uddanne sig til "facilitator" indenfor The Daring Way™, som Brené Brown kalder den terapimetode, hun har bygget op på grundlag af sin forskning. Hun har gennemgået et længere forløb med e-kurser, læringsforløb i London og eksamener – "ret amerikansk", som hun selv beskriver det, men til gengæld mener Katrine Abrahamovitz også, at det er positivt, at der bliver holdt stram kontrol med videreformidlingen af stoffet.

– Det passede fint ind i min verden, at der faktisk var noget kontrol og nogle krav til dem, der fik lov at udføre det her arbejde. Det er vigtigt, når man skal arbejde med mennesker, siger hun.

Vi skal turde
Et helt centralt begreb for Brené Brown er "sårbarhed". Sårbarheden er paradoksal, for den er både noget, vi forbinder med følelser, vi forsøger at undgå, som frygt, skam, sorg og skuffelse, og samtidig grundlaget for følelser og oplevelser, vi higer efter: Glæden, kærligheden, tilknytningen.

– Vi vil jo alle sammen gerne have følelser som forelskelse og lykkefølelse. Men vi vil gerne undgå hjertesorg og angst og alle de følelser, vi ikke lige flasher på Facebook eller som en del af vores idealiserede version af os selv, siger Katrine Abrahamovitz.

LÆS OGSÅ: Sådan genopdager du de sider, du ubevidst har pakket væk, siden du var barn

At have modet til at udvise sårbarhed handler om at turde sætte sig selv i en situation, hvor man netop risikerer at falde igennem. Om at turde lade paraderne falde:

– Brené Brown skriver at ved at stille os sårbare og vise den anden, hvem vi er, og hvad, der er væsentligt for os, skaber vi et rum for tilknytning. Hvis vi derimod viser den anden den idealiserede udgave af os selv, bliver vi ikke mødt, som det menneske vi reelt er, og så kan tilknytningen være meget vanskeligere.

Er vi mere tilbøjelige til at vise en idealiseret side af os selv i dag end tidligere?

– Det ved jeg ikke, men man kan i hvert fald sige, at der en mangelmentalitet i vores kultur i dag, som Brené Brown også beskriver. En "aldrig nok"-kultur, hvor vi hele tiden er bange for, at vi ikke er gode nok eller ikke er specielle nok. Det kan jeg jo også se på Facebook, som jeg selv gerne bruger. Og det handler jo om skam: Vi skammer os over os selv. Vi kæmper med spørgsmålet om vores eget værd. Og det hæmmer os i vores relationer til andre mennesker.

Skjold for sårbarheden
For at skærme os for sårbarheden og skammen bruger vi forskellige "skjolde", forklarer Katrine Abrahamovitz:

– Et af skjoldene er katastrofetanker. At vi, når vi står i en situation, som egentlig er god, begynder at opremse alle de ting, der kan gå galt. Det er en måde, hvorpå man kan komme ud af den sårbare situation, det er, at vise glæde eller begejstring over noget, der er vigtigt for én, fortæller hun.

– Et andet skjold er perfektionisme. Og for Brené Brown er perfektionisme ikke det samme som at stræbe efter det fremragende eller have positive mål. Hun definerer perfektionisme som et selvdestruktivt, afhængighedsskabende overbevisningssystem, der driver den primære tanke: "Hvis jeg ser perfekt ud og gør alting perfekt, kan jeg undgå eller minimere de pinefulde følelser af skam, fordømmelse og bebrejdelse". Og det er jo nok noget, rigtig mange mennesker kender til, siger hun og fortsætter:

– Et tredje skjold, hun kommer ind på, er bedøvelse. Og her er ikke kun tale om misbrug i traditionel forstand. Det kan også være travlhed drevet ud i det ekstreme. Det er også en måde at komme væk fra sine følelser på.

– Hun har flere skjolde, hun arbejder med, men et som jeg især synes er godt spottet af hende, er det, at man krænger alting ud. Det er ikke sårbarhed i Brené Brown'sk forstand. Og det kender man måske godt fra sit eget liv, hvor man kan få sådan nogle "sårbarhedstømmermænd", når man er kommet til at krænge for meget ud – det er ikke en behagelig oplevelse.

LÆS OGSÅ: #Regrettingmotherhood skaber debat: Må mødre fortryde?

Hvad får det af konsekvenser for os, at vi bruger disse skjolde, i stedet for at turde være sårbare?

– Konsekvensen er, at vi mister kontakten til os selv, det væsentlige og evnen til at forbinde os til andre mennesker på et sandt grundlag. Vi mister evnen til at række ud efter det, der har betydning for os. Vi forsøger at beskytte os selv mod skam og sårbarhed, og det får os til at afstå fra at engagere os i andre mennesker og i livet.

Hvordan bliver vi bedre til at omfavne vores sårbarhed?

– Vi skal selvfølgelig forsøge at finde ud af, hvad der er væsentligt for os i livet. Hvilke værdier, der er vigtigst for os. Men Brené Brown fremhæver jo også, at "sårbarhed avler sårbarhed – vovemod er smitsomt". Vi er altså nødt til at smitte hinanden. Vi er nødt til at finde modet til være den første til at sige "Jeg elsker dig". For når man sætter sig selv i en sårbar position, viser man også den anden, at det er okay at være sårbar. Og derfra kan man skabe et nyt, mere åbent rum sammen.

Katrine Abrahamovitz flytter ind med sin The Daring Way™-klinik søndag 1. august på Marievej i Hellerup. Klinikken er åben hver søndag. Du kan læse mere her.

Foto: Henrik Frydkjær

LÆS OGSÅ: "Det er helt okay at være middelmådig"

LÆS OGSÅ: Husker du at træne din lykkemuskel?

LÆS OGSÅ: "Far, hvorfor tog du egentlig så meget coke?"

3 råd: Sådan bliver du bedre til at være sårbar

Katrine Abrahamovitz giver her tre gode råd til, hvordan du kan arbejde med din sårbarhed ud fra Brené Browns tanker:

- "Brené Brown arbejder med noget, hun kalder "permission slips". Det er ret simpelt: Hun går rundt med nogle små gule sedler i lommen, hvorpå hun har skrevet ting, hun vil give sig selv lov til: Lov til at være glad, lov til at være udmattet, lov til at være spændt. Bevidstheden om tilladelsen til at være noget kan være en øjenåbner."

- "Det kan også være en hjælp at bringe sig selv ud af sine vante fysiske omgivelser. I mit eget tilfælde blev det at vandre på caminoen. Det kan være en måde at skabe kontakt til sårbarheden på."

- "Prøv at stoppe dig selv op engang imellem og sig: "Det er godt nok. Uanset hvordan dagen ender, så er det godt nok, og jeg er værdig til kærlighed og forbundethed." Og det er en god øvelse, for vi stiger så let på det der "Det er aldrig nok"-tog, og det får lov til at køre af sted med os: Jeg skal udrette mere. Jeg skal være bedre. Jeg er ikke god nok."

Se, hvad vi ellers skriver om: Psykologi