Hvorfor elsker vi chokolade?

Jeg har nu i over en uge drømt om chokolade. Som i virkelig drømt. Nat og dag har lysten til den brune godte hjemsøgt mig. Jeg vågnede en nat med blodet flossende ud af tungen. Jeg havde drømt, og ikke en hvilken som helst drøm. Jeg havde forsøgt at bide et stykke chokolade over, og kunne ikke forstå, at jeg ikke kunne det. Tja, det var så meget logisk, da jeg vågnede. Gad vide, om man kan få plastre til tungen?

Men hvorfor er det lige, at især vi kvinder bliver ramt af absurde chokoladecravings?

Tjo, selvom det stadig er en daglig kamp, har jeg har efterhånden lært at håndtere den værste lyst til chokolade. Men når ens arbejdsskema pludselig tvinger én til at dække åbningen af en chokoladebutik, er man ret screwed.

Med det ene tilbud efter det andet med lækkert chokolade susende omkring ørene, gik jeg i gang med at arbejde. Her snakkede jeg med en klog mand. Han forklarede, at især kvinder elsker chokolade, fordi endorfinerne i chokolade minder om forelskelse. Hmm, forelskelse? Tja, kan da godt følge idéen med den lyserøde sky, mens man spiser chokoladen, men jeg føler mig lidt småkannibalsk med hans sammenligning i mente.

Efter en dag blandt chokolade, havde jeg lidt forventet at være kureret i mindst en uge, men næ nej. Dagen efter havde jeg lyst til noget sødt igen. Jeg må bare face facts og indstille mig på, at chokoladecravings og jeg hænger sammen resten af livet.

Efter en dag i chokoladens tegn, fandt jeg ikke det endelig svar på, hvorfor kvinder elsker chokolade.

Men når alt kommer til alt, mon ikke bare det handler om, at chokolade smager tæskelækkert, og vi kvinder har lyst til at spise noget, som smager godt?

Det tror jeg, og nu vil jeg ud og finde en Marsbar. Al den snak har gjort mig lækkersulten.