"Mange af os er ikke et hak bedre end den modeindustri, vi hakker på"

Sygelige kropsidealer, der fx dikterer "thigh gap" og hjemmesider, hvor anoreksiramte piger udveksler billeder, er ikke noget nyt, men nu raser debatten om alt for tynde modeller.

Da magasinet Cover viste en ultratynd model, blev der peget fingre ad modeindustrien. Men når vi opdrager vores døtre, er mange af os ikke et hak bedre end den industri, vi kritiserer, skriver Anne Sophie Hermansen i dette debatindlæg.

DEBAT: Selvfølgelig var hun alt for tynd. Modellen, som i februar skabte vild furore, da hun poserede i månedsmagasinet Cover. Billedet af den meget tynde 16-årige pige blev hastigt delt på de sociale medier, og forargelsen var stor. Så stor, at Cover måtte rykke ud med en undskyldning. Modellens bureau stod kort efter skoleret, og Eva Kruse fra Danish Fashion Institute erklærede, at hun tog afstand ligesom tusindvis af danskere. Det er ikke et skønhedsideal at være så tynd, sagde den ene efter den anden, og medierne bragte klummer og ledere, som slog fast, at nok så modellen sygeligt tynd ud, men det var i virkeligheden modebranchen, der var allermest syg.

LÆS OGSÅ: "Her er kvindetypen, jeg undgår"

Og det er sikkert sandt. Men hvis vi skal lære noget af #covergate, som sagen blev kaldt, er det ikke nok at pege fingre ad modeindustrien. Vi bliver også nødt til at se på os selv og på, og hvad det er for værdier, vi opdrager vores børn og særligt vores døtre efter. Og her er det min pointe, at mange af os ikke er et hak bedre end den modeindustri, vi hakker på. Lad mig uddybe.

Jeg er mor til en søn, og da han sidste år skulle til fastelavn, var han klædt ud som Den Hemmelige Socialdemokrat (en feberredning – vi havde ikke noget kostume). "Hvor er han sej", skrev folk på Facebook, "klog dreng". Og sådan er det ofte med drenge – de er kloge, seje, sjove, de har egenskaber, som vi hylder dem for. Piger derimod hyldes i høj grad for deres udseende. Når de klæder sig ud som katte eller prinsesser, fortæller vi dem, at de ser nuttede ud. Selv de piger, der er udklædt som zombieprinsesse, bliver rost for at se døde ud på en super nice måde. For piger SKAL bare være søde at se på.

Sagt på en generaliserende måde vurderer vi piger på deres udseende og drenge på deres egenskaber. Vi gør det med sikkerhed ikke af ond vilje eller for at give piger et oversensitivt forhold til deres krop, men det er nok en tanke værd, om vi hele tiden behøver minde dem om vigtigheden af deres udseende. Et eller andet sted er det da også forskruet at bilde små børn ind, at de er søde, hvis de ser søde ud, ikke i kraft af deres handlinger, men i kraft af deres trutmund.

Når jeg ser på billeder på Instagram, har mønsteret det med at gentage sig. Mænd sejler, står på ski, spiller poker, griller eller læser en bog. Kvinder, derimod, uploader billeder af deres lækre hjem, af deres lår ved poolen eller de lægger selfies på, som veninderne liker – "smuksak", skriver de.

Piger kan ikke lide deres krop

Det er en helt uvidenskabelig iagttagelse, men tendensen er klar: Mænd begiver sig ud i verden, kvinderne bliver hjemme. Mænd er i gang med aktiviteter, kvinder nøjes med at se ud. Naturligvis er der også masser af undtagelser, det her er bare min observation.

Og jeg iagttager samme mønster, når jeg står i Irma og kigger på hylden med blade. Blade til mænd, som Euroman, har som regel mænd på forsiden, der er kendt for deres bedrifter. For eksempel Saxo Banks Lars Seier Rasmussen eller forfatteren Jussi Adler-Olsen. Artiklerne inden i bladet handler om politik og samfundsforhold iblandet slips og cigarklippere.

LÆS OGSÅ: "Vi må være blandt de mest hensynsløse folkefærd i verden"

På forsiden af Eurowoman og Cover er der altid modeller, hvis claim to fame er, at de ser smukke og tynde ud. Det kunne være interessant, hvis bladene en dag havde Stine Bosse eller Hanne-Vibeke Holst på forsiden.

Men det kommer næppe til at ske – de er ikke fashion nok. Men det kommer heller ikke til at ske, fordi læserundersøgelser viser, at kvinder helst vil have modeller på forsiden. Modeller, der vel at mærke hverken er sorte, gule, røde, normalvægtige, overvægtige eller en dag over 20 år (minus Helena Christensen).

Og så kan det godt være, at der er dem, som efterlyser et såkaldt "intelligent dameblad" og klager over, at dameblade er dumme og åndssvage og ikke giver dem en skid. Men det vil de kvinder, der læser den type blade, åbenbart heller ikke have. Ville de det, købte de dem jo ikke.

Så tilbage til den syge modeindustri og den ultratynde model. Her gik modeindustrien for langt, og det har de også erkendt. Men når forargelsen har lagt sig, så lad os kigge kritisk på vores egne kønsrollemønstre og forbrugsmønstre og spørge os selv, om det nu også er kvindehadende modebøsser, der har skabet idealet om den smukke, tynde, passive model? Eller om det måske er udtryk for vores egne præferencer?

Jeg kan godt være bekymret for det sidste, når jeg tænker på, hvor forskelligt vi behandler drenge og piger. Og det er næppe modemagasinernes skyld, at undersøgelser fra Børnerådet viser, at hver femte lille pige ikke kan lide sin krop. At 41 procent af 13-årige piger ofte eller hele tiden tænker på deres vægt, en fjerdedel af dem ikke kan lide deres krop, og at de tal er markant lavere for drenge.

Det kunne måske handle om, at vi fortæller piger, at deres udseende er vigtigere end de ting, de gør. At vi skaber en usund opmærksomhed om deres krop. Og at vi i stedet skulle interessere os mere for deres interesser, og hvad der kommer ud af munden på dem.

Vi kunne også begynde med at smide badevægten ud og give dem bøger i stedet for magasiner som "Topmodel".

Har du en mening, du vil dele? Så send dit debatindlæg til Kathe Japp på japp@altfordamerne.dk, og skriv "Debat" i emnefeltet. Indlægget skal fylde 700-900 ord.

LÆS OGSÅ: Vi vil se vores børn, mens det er lyst

LÆS OGSÅ: Den retfærdige voldtægt

LÆS OGSÅ: Hvorfor er det nu et problem, at pigerne klarer sig godt?