Kerstin voksede op i en familie med mor, far og fire søskende i en lille lejlighed i en forstad syd for Stockholm. 

Mor Grete kom fra Tyskland og far Charles fra Sverige. Allerede som barn havde Kerstin en fornemmelse af, at noget ikke helt stemte i familien. 

LÆS OGSÅ

De læser dig som en åben bog + 9 andre fakta om hunden

Intet andet dyr har lært at leve så tæt sammen med mennesker som hunde. Og det er til gavn for begge parter. Vi elsker hunde, og hunde elsker os. Her er 10 fantastiske fakta om hunde.

Da hun var 14 år, besluttede hun sig for at opsøge kirkekontoret og bede om sin dåbsattest.

"Så kunne jeg se, at jeg havde en anden far end ham, jeg var vokset op med. Der stod et andet navn – sort på hvidt. Jeg troede, jeg skulle besvime," siger Kerstin Fagerlund, 69.

Hun gik direkte hjem og viste dokumentet til sine forældre. Hendes far brød sammen og græd. Kerstin fik endelig hele historien at vide.

Inden hun blev født, var der planlagt et bryllup mellem hendes mor og hendes biologiske far. Invitationerne var sendt ud, parret ledte efter en lejlighed og havde kigget på møbler, da Grete af en bekendt fik at vide, at den kommende brudgom allerede var gift. 

Hun var knust over hans troløshed og udsigten til at blive enlig mor i et fremmed land uden mulighed for at forsørge sig selv. Hun søgte job som barnepige hos Charles, der var fraskilt og havde tre børn. De slog sig sammen og fik yderligere to børn sammen.

"Jeg kunne ikke lade være med at lede efter tegn på, at jeg blev behandlet anderledes end mine søskende, men man ser måske det, man vil se," siger Kerstin, der ikke bærer nag eller føler bitterhed over for sine forældre. 

Hun havde det godt i familien, men det var en mærkelig opdagelse, at hun ikke havde nogen helsøskende.

Som voksen ønskede Kerstin at finde ud af mere om sin biologiske far. Der kunne være arvelige sygdomme, som var vigtige at kende til. Gennem kirkebøgerne fandt hun navnene på sine familiemedlemmer. 

Da hun talte dem sammen, kunne hun næsten ikke tro det tal, hun nåede frem til. Pludselig havde hun fået 11 nye søskende!

En charmerende mand

"Alle 11 søskende var født i min biologiske fars ægteskab. Han var lokomotivfører og havde haft en blomsterforretning og blev betragtet som meget tiltrækkende og charmerende," fortæller Kerstin, der aldrig fik lejlighed til at møde ham. 

Han døde allerede i 50-årsalderen af en hjernesvulst. Der findes et fotografi, som hun nøje har studeret – det eneste lighedstræk, Kerstin kan se mellem dem, er næsen.

Hun var nysgerrig på sine nye søskende og skrev breve til dem alle. Nogle var gået bort, andre ønskede ikke kontakt. Men fire af dem ville gerne møde Kerstin.

"Vi mødtes én gang og talte længe sammen. De fortalte, at det ikke var usædvanligt, at en ukendt gravid kvinde bankede på døren hos dem. Når deres mor åbnede, sprang deres far ud ad vinduet!"

LÆS OGSÅ

Jeg er en mand i 40'erne: Kommer jeg nogensinde til at opleve kærligheden?

En læser er i fyrrene og håber, at det ikke er for sent at finde kærligheden. Vibeke Dorph giver ham her råd til, hvad han kan gøre.

De nye søskende fortalte Kerstin, at familien havde været meget fattig, men at faren havde været sød og sjov. Han var en god far og havde mange venner.

Alle kunne lide ham, han så godt ud – og var en glad fyr. Og han havde spillet tennis med den gamle svenske konge, Gustaf V!

Kerstins mor har år senere fortalt, at den biologiske far på et tidspunkt opsøgte hende og ville tage Kerstin med sig. Hans faster, der ikke havde børn, ville gerne adoptere hende.

"Mor blev meget vred og smed ham ud."

Kerstin fik topkarakterer i alle fag i folkeskolen og var særligt dygtig til matematik. Men i klassen var hun lidt udenfor.

Da familien tilhørte Jehovas Vidner, måtte hun ikke gå til fødselsdagsfester eller studere videre. Hendes opgave var at missionere og hverve nye medlemmer. Og hun måtte kun omgås andre inden for bevægelsen. Hendes første kæreste viste sig at være misbruger. Det vidste hun ikke, da hun giftede sig med ham som 18-årig.

De tog et fælles boliglån, men da manden forsvandt efter tre måneder, måtte Kerstin kæmpe hårdt for alene at betale pengene tilbage til banken.

Kærlighed for livet

Ifølge Jehovas Vidners regler skal man gifte sig med en person inden for trossamfundet, og det er kun tilladt at blive skilt eller gifte sig igen, hvis man bliver forladt. Kerstin mødte sin anden mand til et møde i Jehovas Vidner. Familien flyttede til Falkenberg, hvor deres tre børn voksede op.

Samtidig med at Kerstin gravede i sin fortid, begyndte ægteskabet at knage i fugerne. Hun var træt af Jehovas Vidners strenge regler, som forhindrede hende i at have et normalt socialt liv, og som gik ud over børnene. Og hun mødte en ny mand, som blev hendes livs kærlighed. Kerstin forlod bevægelsen, hvorefter alle tidligere gamle venner vendte hende ryggen.

Parret fik to børn sammen og arbejdede hårdt i deres egen virksomhed i fødevarebranchen

LÆS OGSÅ

Tobias har hjemmepasset sine børn, og han mener, at mænd bør tilbringe mere tid derhjemme

Journalist Tobias Sydradal sagde for fem år siden farvel til andelslejligheden i København og jobbet i DR for at blive hjemmegående far. En beslutning, han kalder sin bedste til dato. Nu vil han med sin nye bog ’Hjemvendt’ inspirere andre mænd til at bruge mere tid med deres børn.

Kerstins mand døde i 2021 efter et langvarigt kræftforløb, og hun besluttede sig for at flytte tættere på sine børn og børnebørn i Stockholm. Samme dag som flyttelæsset skulle af sted, fik hun at vide, at hun skulle opereres for brystkræft.

På trods af den modgang, hun har mødt i livet, udstråler Kerstin ro og stabilitet. Hun har det godt, har let ved at komme i kontakt med andre og tager gerne på danse- og træningsrejser. Kerstin er stolt af sine børn og børnebørn og stiller gerne op, når de har brug for hende. Hun springer også ind som babysitter for en nabofamilie i ejendommen.

Hun fortryder, at hun ikke studerede videre. Kerstin har haft mange job, mest på kontor og inden for detailhandel. Hun kan godt lide at arbejde med tal, beskriver sig selv som hurtig og effektiv og god til at organisere.

Jeg peger på et af de mange fotografier og spørger, om det er hendes seneste mand. Kerstin retter mig.

"Min sidste," siger hun og griner.

Nu vil hun indhente det, hun er gået glip af – at få lov at bestemme over sit liv.

"Jeg har ingen religion, men en livsfilosofi – og det er at forsøge at være et godt menneske. Og jeg har lært, at man kan klare det meste," siger Kerstin.