Hun har ikke haft gode forbilleder i forhold til det at blive ældre. At blive gammel var noget med at blive syg og træt af sit spejlbillede. Farmoren fik tidligt demens og kom på plejehjem, og hendes mormor sagde altid: “Det er ad heeeelvedes til at blive gammel.”

Lærke Winther laver stemmen om, og et øjeblik både lyder og ligner hun et menneske, som er slidt og træt af livet. Hun sender et opgivende blik over bordet, ruller med de store øjne og sukker dybt. Så ryster hun på hovedet og er igen sig selv. Men med et alvorligt blik i de store øjne under det tætte, rødblonde pandehår.

LÆS OGSÅ

Kan man blive for gammel til at feste?

Det spørgsmål har journalist Susanne Knutzen grublet over efter en festlig sommer. Hun kan stadig klare mosten, men hvordan ser de unge på 50-årige festaber?

For hun var faktisk lidt bange for at blive gammel, fortæller hun. En erkendelse, der ramte den nu 50-årige skuespiller, forfatter og podcastvært, da de første symptomer på overgangsalder rullede ind over hende for nogle år siden. Og som var ved at slå hende helt omkuld.

For tallet 50 var som en milepæl, der ikke bare var et rundt tal – men en markering af, at hun nu var midaldrende.

– Så kan man ikke engang lade som om, man er lidt ung længere. 50 er en seriøs alder. Det er halvtreds år. Over halvvejs, hvis man er realistisk, konstaterer hun.

LÆS OGSÅ

Lis er 76, går med bar ryg og falske vipper – og så er hun nyforelsket: ”Jeg er lykkelig i mit liv”

Der er mange fordomme om at blive ældre, men rent faktisk gør en ny undersøgelse de fleste af dem til skamme. For den viser, at af danskere over 50 er det de 70-89-årige, der er de mest lykkelige. Men hvorfor er de egentlig så tilfredse med deres liv? Det har vi spurgt Lis på 76 år om.

Et beige gammelt-kit

Og så går der for et øjeblik skuespiller-Lærke i den igen. Hun beskriver med grin på stemmen, hvordan hun i flere år havde været bange for den dag, hvor alderen ville indhente hende – ved at hun ville få sendt det hun kalder et “gammel-kit” med posten:

– Så skal du gå i beige med støttestrømper og der er ingen, der tager dig alvorligt mere.

Alvoren er tilbage. Overgangen blev nemlig ekstra svær, fordi hun samtidig som skuespiller følte alderen som et allestedsnærværende issue i en branche, der er kendt for, at jobtilbuddene skrumper gevaldigt ind til kvinder over en vis alder. Som en engelsk agent sagde til hende allerede for ti år siden: “Vi giver den lige et år, så må vi se. Du er jo ikke helt ung mere.”

LÆS OGSÅ

Sidse Babett Knudsen kan ikke genkende andres syn på at blive ældre: ”Det føler jeg mig faktisk lidt snydt over”

Hvor langt vil man gå for sit barn? Det er et af de store temaer i filmen 'Vogter', hvor Sidse Babett Knudsen spiller hovedrollen. Hun er selv mor og ville ønske, at hun kunne overtage alle problemer for sin søn. Vi har mødt skuespilleren til en snak om at bruge sin alder som en bonus på jobbet, om et smukt samarbejde og om at forberede sig på, at sønnen snart flyver fra reden.

Lærke Winther gik rundt med en følelse af, at alt det gode i livet nu var ved at være forbi. Selv kalder hun det for en periode med ungdomssorg.

– Som teenager følte jeg, at alt var muligt. Nu føltes det som om, at der ikke længere var ret meget, der var muligt. Jeg havde derfor en dyb melankoli og sorg over at skulle sige farvel til en del af mit liv. Det føltes som en periode med mange tab og afslutninger – på ungdommens skønhed, på muligheder, på den fase, hvor man opfostrer et barn og bygger en karriere. Jeg kunne ikke se, hvad der ventede. Jeg følte bare, at meget skulle slutte.

Alderen som knage

Men så stødte Lærke Winther på Ældre Sagen. Ikke med et tilbud om det frygtede “beige gammel-kit”, men i professionel forstand med en værtsrolle på en podcast om alder, og hvordan vi taler om det at blive ældre.

LÆS OGSÅ

Renée Toft Simonsen: “Jeg tror aldrig, at vi kommer til at gå fra hinanden nu”

Renée Toft Simonsen har skrevet bogen bag og manuskriptet til en ny familiefilm. Her fortæller hun blandt andet om, hvad det har gjort ved hendes egen familie, at de mistede 24-årige Hugo Helmig for to år siden.

I podcasten ‘Lærkes bedste alder' går hun på opdagelse i, hvordan vores opfattelse af alder farver vores syn på andre - og os selv. Her fik hun for første gang sat ord på, hvorfor det føltes så tungt at blive ældre. Hun mødte nemlig forskere og mennesker i alle aldre, der satte fingeren på noget genkendeligt: at alder ofte bruges som forklaring på alverdens dårligdomme:

– Får man ondt i knæet, siger man: Det er alderen. Har man svært ved at jonglere mange ting, så er det også alderen. Men sådan tænkte jeg jo ikke, da jeg var yngre. Måske har du bare gået for langt, eller der er for mange bolde i luften. Selvfølgelig er der ting, der skyldes alder, men den er jo ikke skyld i alt.

Alderen er blevet en knage, som vi går og hænger alverdens dårligdomme op på, konstaterer hun.

LÆS OGSÅ

Det siges, at røven falder 21 cm på et helt liv - det synes jeg altså er ret meget

Da skuespiller Anne Louise Hassing kom i overgangsalderen, måtte hun finde sin egen vej i det hormonelle kaos, der ramte hende, og som sendte numsen nedad og fik huden til at tørste. Det fortæller hun om i bogen 'Balance midt i livet', som vi her bringer et uddrag fra.

Lærke Winther opdagede, at det, hun selv følte, og det hun oplevede og så hos både venner og bekendte omkring sig, har et navn: alderisme.

Begrebet bliver hun introduceret til af etnolog og forsker i aldring, Aske Juul Lassen fra Københavns Universitet, som hun møder gennem sit arbejde med podcasten. Han har udgivet en bog om den betydning, vi tillægger alder og det problem, han mener, vi gør den til. Han forklarer begrebet således:

– Alderisme er en form for diskrimination, fordomsfuldhed og stereotypisering baseret på alder. Det omfatter negative holdninger, stereotyper og handlinger rettet mod mennesker, simpelthen fordi de er ældre. Alderisme kan også være rettet mod yngre, men som oftest er det ældre, der oplever de negative konsekvenser af denne isme,” siger Aske Juul Lassen og understreger, at alder fylder mere, end vi går rundt og tror.

LÆS OGSÅ

Ellen Hillingsø: "Det er dumt at spilde sin tid på at være bange for at blive gammel"

Der er kommet mere leg og mindre pligt ind i Ellen Hillingsøs liv i de senere år. Hun vægter stadig den sunde og aktive livsstil, som hun har dyrket siden 20’erne, men træning skal være så sjovt, at hun drøner ud ad døren for at dyrke det, og i hendes ellers ret stramme kostplan er der også plads til champagne og chips. Mød skuespilleren, der på tærsklen til de 60 år har fundet tilbage til sig selv.

Alderisme handler nemlig ikke kun om åbenlyse former for diskrimination som at nægte ældre adgang til bestemte tjenester eller muligheder, for eksempel på jobmarkedet, men også om subtile, ofte ubevidste antagelser og adfærd, der underminerer ældre menneskers værdi og kompetencer.

Og Lærke Winrher var søbet ind i det, opdagede hun.

– Jeg kan jo høre, hvordan jeg selv gentager fordomme, jeg har hørt hele livet. Vi internaliserer fordommene. Vi holder måske op med at danse, fordi vi tror, det er kikset i vores alder. Eller vi lader være med at søge et job, fordi vi tænker, det er vi for gamle til. Men det er jo bare noget, vi fortæller os selv,” siger hun og ryster på hovedet med en opgivende mine.

Det er skørt, synes hun. Og lidt af en øjenåbner. For det er også unge, der bliver ramt af, at alder fylder så meget i vores samfund, har hun opdaget:

– Unge føler, at de skal nå alt i 20’erne og 30’erne, fordi de tror, at livet senere bare er trist og … ja, beige.

Det er jo os selv, vi skyder i foden, når vi ser negativt på alderdom, påpeger hun.

“Det giver ingen mening.”

Fra ungdomssorg til frihed

I dag ser hun helt anderledes på livet efter 50. Hun ser ikke længere anden halvdel af sit liv som en afvikling.

– Nu tænker jeg: Ej, hvor er det spændende. Hvad skal der ske? Hvad vil jeg bruge min frihed på? Min datter er voksen, jeg har mere tid, jeg har stadig energi og nysgerrighed. Jeg behøver ikke længere gøre ting for at opnå noget bestemt – jeg kan bare gøre dem, fordi de er sjove og udvikler mig.

LÆS OGSÅ

Mille Dinesen har fået en uønsket natlig vane: ”Det er så tarveligt”

Mille Dinesen har underprioriteret sin egen sundhed, siden hun for fem år siden blev mor til ønskebarnet Eddie. Men det skal der laves om på. Hun har indset, at hun er nødt til at sætte egenomsorg i kalenderen på linje med arbejde, for kroppen har for nylig sendt hende et tydeligt SOS, og hun mistænker også overgangsalderen for så småt at have meldt sin ankomst med dårlig søvn og heftigt svingende humør.

Lærke Winther ser helt oplivet ud ved tanken.

– Det er jo fantastisk. Man har ikke nødvendigvis spist desserten først. Der er også kage senere.”

Så kommer hun i tanke om et citat fra podcasten, som rammer det hele ind, og som hun gerne vil huske at give videre. Det er blevet vigtigt for hende, at vi får et andet perspektiv på det at blive ældre. Et med plads til og mulighed for mere liv. Hele livet.

– Vi bruger første halvdel af livet på at gøre os interessante og den anden halvdel på at være interesserede. Jeg ved godt, hvad jeg selv foretrækker. Det at være interesseret giver faktisk langt mere livsglæde end at prøve at gøre sig interessant.”

Lærke Winter

Skuespiller, forfatter og podcastvært.

Kendt fra film og serier som 'En kort, en lang', 'Normalerweize', 'Mørke', 'Jagtsæson' og 'Namastay'.

Aktuel med podcasten, 'Lærkes bedste alder', der er produceret for Ældre Sagen, som kan høres på alle podcastplatforme, samt her på Apple.