”Good girl!”, siger Maria på engelsk og giver niårige GodtNok en velfortjent godbid, efter at de har løbet og snoet sig igennem agility-træningsbanens udfordringer hjemme i haven. 

Side om side.

LÆS OGSÅ

Lene var lykkelig, da hendes ukendte søster dukkede op – men så viste hun sit sande jeg

Som enebarn havde jeg altid været misundelig på dem, der havde søskende. Derfor blev jeg også lykkelig, da jeg efter min mors død blev kontaktet af en kvinde, der fortalte, at hun var min ukendte halvsøster. Den begejstring blegnede dog, da jeg lærte Janne nærmere at kende. Læs med her, hvor en læser deler sin personlige fortælling.

"GodtNok er bare nummer et. Vi har også vundet konkurrencer. Hun skal have masser af kærlighed, det er det vigtigste," siger Maria og klemmer GodtNok ind til sig. ”Supertøsen”, tilføjer hun og smiler stort.

29-årige Maria Mejsen kom til verden med en hjerneskade, og begge hendes biologiske forældre havde også funktionsnedsættelse. 18 måneder gammel kom hun i pleje hos Gitte og Thorleif Mejsen i Sabro vest for Aarhus, hvor hun bor endnu. Indtil da var Maria anbragt på et specialtilbud, og udsigterne var små.

"Vi fik at vide af en læge, at Maria nok aldrig ville komme til at tale eller gå. Men jeg havde det sådan: ”Det skal blive løgn”," fortæller plejemoren Gitte.

Så det er noget af en solstrålehistorie, der løber rundt i haven i dag – og forcerer forhindringsbaner i både Danmark og udlandet. For mens Maria ikke kan læse og skrive, har hun til gengæld udviklet sig til en snakkesalig ung kvinde, der som den eneste i Danmark dyrker agility med et udviklingshandikap.

"Jeg elsker agility," siger Maria.

"Det allerbedste er at løbe med GodtNok. Og det er sjovt at få præmier – så skal man komme fejlfri igennem banen."

Fra hjælpeløs til hjælper

Da Maria som baby kom til plejeforældrene, kunne hun hverken kravle eller gå, og hun havde svært ved at se nogen i øjnene. Stædigt blev Gitte ved med at lære hende at kravle, og øjenkontakt øvede de sammen.

"Jeg sad med hende på skødet med et spejl foran os, som vi kiggede i. Langsomt begyndte hun at vende sig om og se mig ind i øjnene," husker Gitte.

Da Maria var tre-fire år, begyndte hun at få et sprog. Hun kom til sangundervisning, der udviklede sproget, og siden hun var lille, har hun også gået til ridning, som er god for både bevægelse og balance. 

Maria og Gitte rider nu sammen en gang om ugen,

"Jeg er tosset med dyr!", erklærer Maria, der er vokset op i noget af en dyrefamilie.

I mange år har Gitte været frivillig hundetræner, og hun har en kennel derhjemme, mens plejefaren Thorleif dyrker agility på højt niveau, og begge har været aktive i dansk Kennel Klub. Der har altid været flere hunde i huset.

LÆS OGSÅ

Maria Stenz blev gift med sin mand efter tre dage: ”Jeg må jo have været forelsket, ikke?”

Det stod ikke i kortene, at Maria Stenz skulle giftes igen, men så mødte hun Jens Nauntofte, og han vendte op og ned på alting. Det fortæller hun til Hendes Verden uge 36.

Da Maria som barn så sin plejefar løbe agility, smittede det, og hun blev optaget af at komme med til træning og stævner. På et tidspunkt overtog hun sin første hund efter ham, og på samme måde blev GodtNok hendes, da plejefaren skulle have ny agility-makker.

Ved agility vinder Maria både gode oplevelser, præmie-rosetter og mange nye færdigheder. Hun lærte tallene ved at indprente sig banens numre, og agility-verdenen er som en stor familie, så her har Maria fået venner i alle aldre.

"Jeg kender rigtig mange nu," fortæller hun.

At indgå i fællesskabet er måske det allerbedste ved stævner og til klubtrænings-aftener.

"Du er altid glad til agility og meget hjælpsom over for andre – du hjælper gerne med at bygge bane og hjælper nogen med at huske banen," siger Gitte til Maria.

"Og så er du er god til at sige til folk, at de er dygtige," siger hun og sender sin datter et kærligt blik.

Gitte mindes også, da Maria var mindre og blev rigtig god til at gå rundt til stævnerne og sige til folk, at deres kage så godt nok god ud – og komme derfra med et stykke.

De bedste venner

I dag er Maria og GodtNok uadskillelige både på og uden for banen. 

Tæven, der er af racen kromfohrländer, sover altid inde hos Maria om natten. Sammen med husets andre hunde tager den desuden imod hende, når hun kommer hjem fra kunstnerhuset Karavana i Aarhus, hvor hun fire dage om ugen laver kreative ting som keramik og er sammen med andre, der har en funktionsnedsættelse.

"Når jeg kommer hjem, er der fem hunde, der overfalder mig," afslører Maria.

Lige nu bor her desuden seks nyfødte hundehvalpe, som hun er med til at gøre vant til mennesker, før de skal videre til nye ejere. At have 11 hunde i huset er naturligt her!

LÆS OGSÅ

Jeg er en mand i 40'erne: Kommer jeg nogensinde til at opleve kærligheden?

En læser er i fyrrene og håber, at det ikke er for sent at finde kærligheden. Vibeke Dorph giver ham her råd til, hvad han kan gøre.

Sammen med Gitte tager Maria også på hundeudstilling med GodtNok. 

Det hygger de sig med sammen, og Gitte er også altid med, når Maria og Thorleif skal til agility-stævne. Tit står Marias kæreste, Oliver, også på sidelinjen.

"Oliver er Marias bedste hepper," siger Gitte, mens Maria viser sin ring frem og understreger, at de er forlovede. Han kommer og besøger hende hos Gitte og Thorleif mindst hver anden weekend.

Det er mere end en glæde for Gitte at opleve, hvor aktivt et liv, Maria har fået, og hvor gode relationer hun har. Hun og Thorleifs egne to døtre boede hjemme, da Maria kom ind i huset, og de tre kvinder ser hinanden som søstre. 

Den biologiske mor lever ikke længere, og Gitte er blevet værge for Maria. I det hele taget er hun et fuldgylidigt familiemedlem.

Maria føler også selv, at hun hører til lige præcis her hos Gitte, Thorleif, GodtNok og resten af flokken:

"Jeg bliver boende her resten af livet!", erklærer hun.