Iben Hjejle og Signe Lindkvist
Foto: Les Kaner Signe Lindkvist og Iben Hjejle

Iben Hjejle: "Det er ulækkert! Jeg kan simpelthen ikke lide det"

Signe har spottet en ny foodcourt, og Iben bliver meget følelsesladet omkring det at spise tacos, mens man sidder meget tæt på andre mennesker og deres armhuler.

Signe: Nu er der kommet endnu en foodcourt …

Iben: For Helweg nej? En pestilens, har bredt sig ud i det her land. ”Ej, skulle vi ikke bare gå hen og få noget dejlig streetfood på en foodcourt?”

Signe: Jamen hjælp mig lige, hvad er det, du har med de der foodcourts?

LÆS OGSÅ: Iben og Signe: "Vi har begge fået nogle kæmpe slag i livet"

Iben: Okay, altså; min kæreste og jeg cykler en dejlig tur en sommeraften hen over den her nye cykelbro fra Nyhavn over på ”Reffen”. Refshaleøen eller hvad den nu hedder.

Signe: Ja, Københavns centrum.

Iben: Der cykler man fra Nyhavn og hen over en nybygget cykelbro – vidunderligt! Men for enden af denne cykelbro breder der sig så en lugt som altså … af Ankers Tivoli eller noget pølseskue … Og det flyver en om ørene med madpapir, og der er opstillet de der berlinerborde og -bænke, der er så ustabile, at hvis der sidder tre fotomodeller i den ene ende, og jeg sætter mig i den anden, så flyver de alle sammen op i luften, de der tynde piger … Der bliver serveret mad, og madidéerne fejler for så vidt ikke noget. Altså alle holder jo af ... Hvad hedder de nu?

Signe: Burgere? Sliders? Eller tacos?

Iben: Tacos! Tacos! Mexicanske tacos, gourmetburgere, økologisk linefanget tun. Al mulig dejlig mad, man egentlig godt kunne sætte sig at spise derhjemme på en tallerken med kniv og gaffel. Men nu bliver puttet ind i seks forskellige campingvogne, en åben olietønde-grill, ufattelige mængder af træbestik og nogle bambustallerkner og nogle servietter, som nærmest er lavet af det der brune, stive 00-lokumspapir fra gamle dage.

Signe: Og lange, lange køer af mennesker.

Iben: I hvert fald; det her foodcourt-miljø altså … Det er ulækkert! Jeg kan simpelthen ikke lide det! Folk, der får serveret en T-bone-steak på størrelse med Lolland-Falster på sådan en lillebitte … Altså noget, der svarer til en underkop?! Så man er syltet ind i mad. Det lugter. Der er børn, der løber skrigende rundt: ”Jeg vil have en burger”, så vil far have mexicansk, og mor skal have sådan en tunsalat. AD! Alt er blandet sammen, og det spilder, og det vælter, og så pludselig blæser det en halv pelikan, så der flyver gnister fra grillkul og fedtet papir fra andres mad ind over én!

Signe: Altså det er niveauet af snavs, der provokerer dig?

Iben: Snavs, larm … Så er det sådan her: ”Undskyld? Må vi sætte os ned i enden af denne her virkelig trælse, uhumske, vakkelvorne berlinerbænk?”. ”Ja det må I gerne”. Men sekundet efter rejser Jydefar sig op, så man flyver afsted, ikke? Så ryger alle på røven, fordi de der bænke er så dårligt afbalancerede.

Signe: Nu findes der også en foodcourt inde i selveste Tivoli.

Iben: Seriøst? Hvad sker der?

Signe: Det der Tivoli Food Hall, eller hvad det hedder?

Iben: Ja, Foodhall! Foodcourt! Streetfood! ADRK!

Signe: Men er det ikke det koncept, de også kører i Torvehallerne?

Iben: Der må jeg så indrømme … Nu siger jeg det bare lige ud af posen; jeg er snobbet og glad omkring Torvehallerne. Det er meget mere sådan, at hvis du går hen i tapas-afdelingen i Torvehallerne, så har du ligesom sat dig i tapas-afdelingen, ikke? Men det her foodcourt-system, så kan du sidde en hel familie, hvor nogen skal have en kæmpestor frankfurter og andre skal have kage … ÆV! Det kan jeg ikke lide. Og så kan jeg heller ikke lide, at man skal sidde så tæt, ”close proximity” hedder det på engelsk, på folk, som spiser … der var jeg lige ved at sige ”grimt”, men måske bare på en anden måde, end jeg gør? Og folk, som vælger ikke at tørre deres børn af, inden de løber rundt og sætter fingre på andre gæster. Og så er der mange, når det er varmt – og det er noget af det værste, jeg ved, når det er meget, meget varmt: Foodcourten befinder sig i fuld sol og så med folk med for lidt tøj på. Altså, så skal jeg sidde der og kigge ind i nogens armhuler, mens de spiser fiske-tacos?

Signe: Nej, det lyder heller ikke helt optimalt …

Iben: Det skal jeg da simpelthen ikke?! Det er ulækkert! Jeg gider ikke betale penge for det, jeg synes, det er en pestilens. Det er ikke hyggeligt, det er ikke lækkert, det er ikke rart …

Signe: Nej! Jeg vil faktisk egentlig godt give dig ret. Altså jeg synes den der: ”Jo mere sjusket man laver det, jo smartere og mere moderne er det” – den forstår jeg heller ikke rigtigt?

Iben: Nej, for helvede!

Signe: Det er det samme i Aarhus, når du kommer ned og sidder ved åen i weekenden.

Iben: Det er rigtigt!

LÆS OGSÅ: Hvorfor snakker veninder hinanden ihjel, mens mændene leger løs?

Signe: Det er også helt afsindigt snasket og snavset!

Iben: Bikini med de der op-i-røven-underbukser og så spise en stor kæmpe hotter – det ser dumt ud! Det er ikke noget for mig!

Signe: Det kan jeg godt være med på.

Iben: Nachos og nylonshorts, nej tak!

Signe: Og så vil jeg sige, at generelt er det der med at være nøgen og spise snasket mad …

Iben: I fuld sol!

Signe: Ja! Det er ikke nødvendigvis nogen god kombination. Med mindre at man er et virkelig lækkert lille barn, der spiser en vandmelon i et badekar. Så kan det godt se meget yndigt ud?

Iben: Bestemt, det gør man jo ikke som voksen og i fælleskab med tusind andre?

Signe: Nej okay, tusind nøgne voksne mennesker, der spiser vandmelon, lyder heller ikke så appetitligt.

Iben: Åh altså! Jeg er også ked af, at jeg bliver så hidsig over det. Jeg kan godt føle, at det måske er fordi, jeg er blevet gammel?

Signe: Ej! Jeg forstår sagtens den utrolige irritation af hipstermad og nøgenhed. Det er jo lidt ligesom at være på Roskilde Festival hele tiden …

Iben: Det bryder jeg mig heller ikke om. Der har jeg også kun været én gang. Det var ikke rigtig noget for mig.

Signe:

Iben: Altså, det er jo ikke fordi, at jeg ikke vil stå på et hjørne og spise en taco sammen med andre, der nyder en taco … Så skal det bare være i Mexico City!

Iben og Signe

Iben Hjejle og Signe Lindkvist

Kvinderne bag ”Sitter”-podcasten, Signe Lindkvist og Iben Hjejle, skriver hver uge i ALT for damerne om små og store emner, der berører mange af os. Det kan både være dét, der fascinerer og dét, der irriterer; fælles for det hele er, at Signe og Iben altid har deres eget humoristiske syn på tingene.