Chefredaktør Tina Nikolaisen er ret vild med Chris MacDonald.

"Jeg har fået en ny mand i mit liv"

Jeg har fået en ny mand i mit liv. Han hedder Chris MacDonald.

Han er amerikaner med tyk accent, sundhedsguru og blandt andet kendt fra tvprogrammet ”U-Turn”, hvor han forandrede livet mærkbart for en gruppe danskere med livsstilssygdomme. Forleden var jeg så heldig at overvære et foredrag med Chris MacDonald. Ud over at være supercharmerende har han nogle gode bud på, hvordan vi kan få et meget sundere og bedre liv ved blot at ændre nogle små ting i hverdagen.

"Der rammer han virkelig et ømt punkt hos mig."

Det gode ved Chris er, at han ikke er fanatisk og urealistisk. Han er jordnær og har simple ideer, som rent faktisk fungerer i virkeligheden. Chris mener for eksempel, at vi bruger vores mobiltelefon alt for meget. Og der rammer han virkelig et ømt punkt hos mig. Jeg har tidligere prøvet at indføre mobilfri zoner i min familie med det resultat, at det var børnene, som måtte minde mig om at lægge telefonen væk.

LÆS OGSÅ: Chris MacDonald: Jeg bankede bajere ned

Rigtigt mange danskere lider af det, som Chris kalder ”teknologisk stress”. Vi er online alt for mange timer om dagen, og hjernen får aldrig en pause. Vi kan ligefrem tabe os, hvis vi skruer ned for computer, telefon og iPad. Tiden online kan nemlig i stedet bruges på at elske, træne, spise sundt og være til stede i virkeligheden frem for på de sociale medier.

"Du får en guide til et sundere liv."

I denne uge og i næste uge får du to fantastiske tillæg med Chris MacDonald sammen med ALT for damerne. Du får en guide til et sundere liv med masser af opskrifter, tips og tricks og dermed muligheden for at få en god start på det nye år. Uden at skulle anstrenge dig alt for meget. Og i herligt selskab med Chris.

Læs sidste uges leder: En ny start - Hvad kan dit liv gøre bedre?