Maria Grønlykkes nye bog rummer lidt for meget mandehad for anmelderens smag.

"Jeg savner nuancer i bogen"

Vores anmelder er ikke helt tilfreds med ny bog, som sætter fokus på kvinder gennem tiden af Maria Grønlykke.

Glædeligt gensyn

”Solstik”

Af Knud Holst

Lindhardt og Ringhof, 272 sider, 300 kroner.

I sin seneste roman, ”Knud, den store”, fortæller Hanne-Vibeke Holst historien om sin far, forfatteren Knud Holst. Nu får vi mulighed for at læse nogle af hans egne tekster i den nydgivne novellesamling ”Solstik”. Flere af novellerne er fra 60’erne, men taler stadig til os med deres umiddelbare og stærke sprog. Inspirationen kommer oftest fra hverdagens trivialiteter, hvorfra de pludselig springer over i det mere sensationelle. Denne leg med sproget og umiddelbare lethed ved at skabe forskellige universer er som læser skøn at opleve. Især i de nordjyske noveller skaber Holst spændende karakterer og historier, hvoraf der er flere, man gerne ville have læst i et længere format. le

'Jeg savner nuancer i bogen'

Det besværlige danske sprog

”Do danska”

Af Jonas Suchanek

Gyldendal, 166 sider, 250 kr. 

En tjekkoslovakisk familie flygter i senfirserne fra kommunismen. Drømmen er mulighedernes land USA, men i stedet ender de i mørke og triste Aalborg. Overgangen mellem de to lande, et nyt besværligt sprog og meget forskellige kulturer er hård for familiens to drenge, der begge falder ind på en kriminel løbebane. Historien fortælles af familiens yngste søn, der på grund af sin alder er mest klar til skiftet til at være dansker. Bogen er en hård historie om at finde sin plads i et nyt land, samtidig med at der kæmpes med fortidens dæmoner, manglen på penge og alt for meget alkohol. Suchanek skriver yderst overbevisende og med åbne øjne over for det, der rammer en familie, der rykkes op ved roden. le

'Jeg savner nuancer i bogen'

En kvinde-polyfoni

”Hundrede års kvindsomhed”

Af Maria Grønlykke

Gyldendal, 264 sider, 279,95 kr. 



”Hundrede års kvindsomhed” er en samling kvindestemmer – unge som gamle – der ikke har andet til fælles, end at de har stemmeret. I forordet hylder Maria Grønlykke hundredeåret for kvinders stemmeret i 2015 og understreger, at vores livsvilkår er forbilledlige, og at ”vi har alle meget at glædes over.” Men resten af bogen efterlader et andet indtryk. En stor del af kvinderne mener tilsyneladende, at alting bare var bedre i gamle dage. I dag lever børn under ”tålt ophold” i sammenbragte familier med mangel på kærlighed. Konkurrencesamfundet gør os grådige, vi indgår i uforpligtende forhold, og det er spild af ressourcer, når så mange mennesker lever alene i store boliger. Jeg savner nuancer og mindre mandehad i bogen, der ikke er en roman, men af forlaget kaldes en ”polyfoni”. knj

LÆS OGSÅ: "Romanen sætter sit aftryk som et sår, der ikke vil hele"