Daniel Dencik

"Romanen sætter sit aftryk som et sår, der ikke vil hele"

Især een bog kommer ind under huden på anmelderne denne uge - se, hvilken..

En skilsmissefars sammenbrud

”Anden person ental”

Af Daniel Dencik

Gyldendal, 280 sider, 280 kr. 

Alexander er skilsmissefar og nyder alle de timer, han får lov til at tilbringe med sine toårige tvillinger. Men en dag giver børnene udtryk for, at de mistrives hos faderen, og kommunen hives ind i sagen. Her starter en kafkask rejse gennem det svenske socialsystem, der langsomt æder Alexander op indefra. Får han nogensinde børnene at se igen? Og vil gensynet leve op til forventningerne? Smerten over børnenes fravær er det, der driver læserens øjne hastigt hen over siderne, og Daniel Dencik skriver sikkert og overbevisende om et system, der tænker paragraffer før mennesket. Selvom jeg godt kunne have været foruden den klodsede kritik af det svenske samfunds generelle mandeundertrykkelse, sætter romanen sit aftryk som et sår, der ikke vil hele. knj

'Romanen sætter sit aftryk som et sår, der ikke vil hele'
'Romanen sætter sit aftryk som et sår, der ikke vil hele'


Når drenge bliver til mænd

”Men”

Af Jesper Wung-Sung,

Samleren, 432 sider, 300 kr.



'Romanen sætter sit aftryk som et sår, der ikke vil hele'
'Romanen sætter sit aftryk som et sår, der ikke vil hele'

Jon ligner en, der har fået tæv med et baseballbat. Peter er bare stille. Og træt. To mænd med en fortid sammen, hvor de blev vidne til deres ven Christians fald og død fra Langelandsbroen. Nu er de voksne, og traumet sidder stadig fast, som indtørret dej på tøjet, stift, gråt, surt. Jesper Wung-Sung er ikke optimist på sine mænds vegne i sin nye roman, og der er detaljer til overflod, smøger, dialoger, druk, tæv og tvivl. Det er udkantslitteratur, ville nogen måske sige, båret af vrede over kriser, af sorg over spildte chancer, en fortvivlende resignerethed over for livet. Socialrealismen er forknyt, deprimerende præcis i sit tids- og mandebillede. Wung-Sung er ingen humørbombe, men han er en glimrende fortæller. ap


Gedigent håndværk

”Blomstermanden”

Af Lars Kjædegaard

'Romanen sætter sit aftryk som et sår, der ikke vil hele'

Rosinante, 280 sider, 250 kr. 

Der er ingen grund til at kimse ad godt håndværk. Omvendt, indimellem får man behov for nogle ekstra opsigtsvækkende detaljer, et overraskende tvist. Lars Kjædegaard forsøger da også i sin krimi om Anita Hvid og Thor Belling, et halvromantisk politimakkerpar, der i denne bog skal se på tre drab. Det fører, som mildt sagt set før i krimihenseende, til sex for penge, en forsvunden prostitueret, overklasse, kokain og tilmed en forstyrret morder, der står meget tæt på Thor. Jeg er underholdt, men kun akkurat. Klicheerne har i denne sjette bog om Hvid og Belling fået lige den tand for meget til, at de ellers udmærkede personer, hidsige Thor og kontante Anita, får lov at skinne. ap


LÆS OGSÅ: Ny bog skriver sig ind i historiens store holocaustberetninger