Alice Louise Wedell-Neergaard

Julehygge på jobbet: For meget eller for lidt?

Kære læser!Vi er på vej ind i en svær måned – en måned, hvor det med at få privatliv og arbejde til at hænge sammen på en god måde.

Men også en den måned, hvor nogen rigtig glæder sig til den søde juletid, mens andre synes det er den tungeste og sværeste tid på året.

Alt dette betyder, at vores timer på arbejde bliver mere udfordret end i de andre måneder.

Vi har alle ekstra travlt.

Nogen af os er helt vildt glade og spændte og skruer totalt op for julehyggehumøret, mens andre af os hænger lidt med mulen og er lidt svære at trække med.

Det kan derfor være en rigtig god ide, at bruge 10 minutter på det kommende afdelingsmøde på lige at tale om, hvordan I ønsker at håndtere december måned, så alle kommer godt igennem.

Og her er lidt emner, som I kan bruge til at beslutte ud fra:

Hvornår skal der julehygges?

Er det noget, vi gør hele måneden, eller er det noget vi gør i de sidste dage inden juleferien?

Hvordan skal der julehygges?

Nogen vi lege nisseleg med gaver fra den hemmelige nisse.

Nogen vil synge julesange hver morgen

Nogen vil drikke juleøl om fredagen

Nogen vil have julekager på bordet i julen

Nogen vil have julepynt i afdelingen

... Nogen vil det hele og nogen vil ikke noget af det.

Og så er der dem, for hvem julen ikke hører til deres tradition, og for hvem det lige så godt kunne være hverdag.

Hvad er dit råd?

Vi vil gerne høre fra jer, hvad jeres anbefaling til en god december på arbejde lyder, så skriv til os i kommentarfeltet under artiklen - du kan logge ind med din facebook-konto.

Fortæl os din historie fra den bedste december på arbejde nogensinde. Det kan også være den værste december på arbejde nogensinde.

Giv os dine tanker og erfaringer, som vi kan dele. Det passer under alle omstændigheder godt at dele i den søde juletid.

Jeg vil holde øje med jeres indlæg, og du er derfor også velkomne til at stille spørgsmål, som jeg så vil prøve at besvare så godt jeg kan!

Vi ses på facebook!

Alice Louise Wedell-Neergaard

Alice har været ansat i Tryg i 20 år - de sidste 11 år som topleder. I dag driver hun virksomheden HeartPerformance, hvor hun arbejder med forandringsledelse, ledelsesprocesser og lederudvikling.

Alice har desuden en bred erfaring med at kombinere karriere og familieliv. Fx har hun haft orlov fire gange, og hun var Trygs første kvinde med hjemmearbejdsplads. Privat er hun mor til tre børn på 18, 16 og 13 år. Læs mere om Alice her.