Kære brevkasse: Jeg har fået nok af min humørsyge mand

Hjemmets brevkasse

Jeg er gift med min mand på 17 år, vi har fået to børn sammen. Selv har jeg to fra et tidligere ægteskab.

Min mand har aldrig rigtigt kunne lide mine børn, mens hans egne skal være perfekte. Jeg har taget mig af alt med børnene, forældresamtaler, lægebesøg osv. Når min mand har lavet noget, skal det roses i skyerne, men alt hvad jeg gør i hverdagen herhjemme samtidig med et fuldtidsjob, bliver ikke påskønnet. Jeg har tabt kærligheden for ham, hans humørsvingninger smitter af på mig, og jeg tysser på børnene, når jeg mærker hans irritation.

LÆS OGSÅ: Kære brevkasse: Hvad gør vi med vores sure veninde?

Min mand har dage, hvor han er træt, når han kommer hjem, hvor han ingenting siger og kun vrisser ad os alle og skælder ud over det mindste. Min teenagedatter fik f.eks. skældud forleden. Da jeg næste dag spurgte hende, om hun ville med ud at handle, spurgte hun, om hendes far skulle med. Da jeg sagde ja, ville hun alligevel ikke med.

Børnene elsker, når min mand har sine gode dage, men bander ham langt væk, når han går og mugger. De siger tit, at de ville ønske, vi boede alene sammen. Jeg er ikke bange for min mand, han ville aldrig gøre mig fortræd, jeg ved, han allerhelst vil have mig for sig selv – uden børn.

Jeg har fortalt min mand, at han er skyld i, at børnene ikke trives. Jeg har sagt, han ikke skal være så hård ved børnene, indrømmet, det har han taget til sig. Vi har haft to gode uger nu, hvor vi har haft det godt. Min frygt er bare, at det kun er en overgang, som de andre gange. Jeg ved ikke, om jeg elsker min mand længere, og om jeg har lyst til at blive i et ægteskab, hvor der er så mange mørke dage. Hvad tænker du?

LÆS OGSÅ: Kære brevkasse: Jeg bryder mig ikke om min datters kæreste

Vibeke Dorph svarer

Det lyder, som om hverdagen hjemme hos jer helt er løbet løbsk, fordi du og din mand er så dårlige til at tale sammen. I har gjort hinanden til fjender i stedet for det modsatte.

Du beskriver din mand som en fremmed, der uønsket dukker op i jeres hjem. Han lyder da også til at være en mand, der med sin ordknaphed kommer til at styre stemningen derhjemme. Den type mand er svær at leve sammen med, men du har altså også din del af ansvaret for, at kommunikationen mellem jer ikke fungerer, for du udgør halvdelen af jeres forhold.

Selvfølgelig kan du løse dine problemer ved at gå fra ham, men hvorfor prøver du ikke først, at få det til at fungere imellem jer? Det skylder du både dig selv, din mand og dine børn. I skal få styr på den hverdag og tage magten over jeres eget liv tilbage igen.

Gør I ting alene sammen og prøver at finde tilbage til kernen af jeres kærlighed? Gå en tur, gå ud og spis, tag på weekend sammen. I skal gøre noget aktivt, så I kommer væk fra hverdagen og bare er jer to. De første gange kan det være akavet, for det tager tid at finde det, I i sin tid faldt for hos hinanden, det kræver tålmodighed og ikke mindst vilje.

LÆS OGSÅ: Kære brevkasse: Min overbo råber ad sin hund

Har du den vilje, har I meget at vinde. Hvorfor skal I leve som hund og kat, når I lige så godt kunne leve som et par, der bakker op om hinanden op og dermed gør hinanden stærkere?

Var jeg dig, ville jeg kæmpe lidt mere i stedet for at kaste det hele på gulvet. Begynd at tale til den mand, du engang elskede, i stedet for til ham, du lige nu bebrejder det meste. For ligesom der skal to mennesker til at skabe et godt forhold, så er man altså også to om at ødelægge det.