"Uden #MeToo havde vi ikke fået samtykkeloven"
Der er sket et stort ligestillingsmæssigt fremskridt, og seksuel chikane har fået en større position i samfundsdebatten, siger Kenneth Reinicke. Men selv om sexisme-sager nu bliver taget alvorligt med det samme, tager det mange år at ændre den kultur, hvor de bare blev affejet.
Hvad har Sofie Lindes tale betydet for #MeToo-debatten?
"Vi er gået fra tale om det på et overordnet plan og ikke rigtigt tage det alvorligt til at tale om, hvordan arbejdspladser skal håndtere krænkelser og sexchikane. I dag taler vi ikke længere om sexisme på et individuelt plan, men på et strukturelt niveau."
"Seksuel chikane har fået en større position i samfundsdebatten. Og fordi der har været sager i både mediebranchen og toppolitik, har debatten også fokuseret på, hvorfor nogle mænd har kunnet slippe af sted med at forgribe sig på kvinder i årevis uden konsekvenser."
LÆS OGSÅ: Vi mænd er for hurtige til at blande os udenom, når #MeToo-historierne ruller
Hvorfor fik talen så stor gennemslagskraft?
"Det skyldes to ting: Dels har der været en modningsproces, hvor vi har hørt mange beretninger om sexisme over flere år, så man ikke længere bare kan ignorere det. Og dels tror jeg, at Sofie Lindes position har haft en stor betydning. Hun er kendt af hele familien Danmark, har integritet og stor opbakning. Så når hun stiller sig op på landsdækkende tv og siger: Vi skal tale om det her problem, så giver det genlyd."
Hvordan har Metoo-debatten rykket sig det sidste år?
"Den er kommet op på et strukturelt niveau, fordi der har været så mange sager fremme i medierne. Så der er ting, som man bliver fyret for i dag – som f.eks. at sende dickpicks til sine kollegaer eller krænke en praktikant, som ikke tidligere ville have haft konsekvenser. Og heldigvis, for det sidste år viser jo, at der har været brug for et opgør med kulturen mange steder."
Hvad har danskerne lært af det sidste år?
"Vi har fået et sprog til at tale om krænkelser, som vi har manglet før. Jeg tror, at mange mænd har fået et wakeupcall af at læse om de krænkelser, som kvinder har delt under SoMe-kampagner som #CallMeWhenYouGetHome og senest #DaJegSagdeFra. Fordi det er gået op for mange, at de fleste kvinder har oplevet situationer, hvor deres grænser ikke blev respekteret."
"Jeg har interviewet en del yngre mænd til en kommende bog om emnet, og mange af dem er overraskede over, at krænkelser og overgreb er så udbredte – også blandt kvinder, de kender."
LÆS OGSÅ: Venstre-politiker Camilla Søe: "Det gjorde mig enormt vred"
Hvad er den største sejr for #MeToo i Danmark?
"Uden #MeToo havde vi ikke fået samtykkeloven. Det er et stort ligestillingsmæssigt fremskridt. Fra at være en debat om, hvorvidt man skulle sikre, at mændene ikke blev uretfærdigt behandlet, kom det til at handle om, at vi bliver nødt til at sikre voldtægtsofres retssikkerhed. Og jeg tror, at den lovændring betyder, at flere kvinder måske tør fortælle, hvis de har været udsat for overgreb."
Hvilke udfordringer ser du på længere sigt herhjemme, når det handler om sexisme?
"At det her er noget, der tager mange år at ændre. Fordi det er et kulturelt, strukturelt og hierarkisk problem. Det er nok den største forandring – at vi ved, det foregår i alle dele af samfundet, hvor der er magthierarkier. Men også, at vi skal ændre kulturen, så sexchikane og krænkelser ikke bliver affejet, men taget alvorligt med det samme. Og mændene skal forstå, at de skal være en del af løsningen ved at støtte kvinderne, der står frem – og selv sige fra, hvis de overværer andre mænd være grænseoverskridende."