”Kvinde er kvinde værst” er en af de sætninger eller ordsprog, jeg hader allermest.

Altså i virkeligheden er det måske det eneste ordsprog, jeg har et ægte had til.

LÆS OGSÅ

Livet som pensionist har fået Birgit Aaby til at erkende, at hun er helt færdig med især to ting

Birgit Aaby befinder sig i begyndelsen af en ny livsfase. Den hvor man ikke arbejder, går tidligt hjem fra en god middag og faktisk bare gerne vil være sammen med ungerne.

Jeg har allermest imod den sætning, fordi den bliver brugt på sådan en lidt kvindeundertrykkende måde; som om vi kvinder per definition er ude efter hinanden, ikke under hinanden hverken lykke, mænd, børn, penge eller god hud. Eller som om vi bare bruger store dele af vores liv på at gå og lede efter fejl hos hinanden i stedet for at finde dem hos os selv.

Samtidig står den sætning for en måde at feje kvinder væk på, så vi næsten ikke kan kritisere noget fagligt hos en anden kvinde uden at blive skudt i skoene, at vi bare ikke vil andre kvinder det godt, fordi vi selv er kvinder.

Dét tror jeg ikke på – jeg tror simpelthen ikke på, at kvinder går rundt og på daglig basis planlægger, hvordan de kan stikke et netstrømpebeklædt ben ud og spænde ben for andre damer, eller hvordan man kan bruge de rødlakerede negle bedst som rundsave. 

Det er ikke sådan, vi er, og det er ikke det, vi vil hinanden.

På min Instagramprofil læser jeg nogle gange noget af al den kritik højt, som jeg modtager i min indbakke – nogle gange er det en reaktion på en klumme her i dette fine blad, andre gange er det noget, jeg har sagt eller skrevet et andet sted, der udløser klagerne. 

LÆS OGSÅ

Poul Reichhardt er Frederikkes far – nu afslører hun noget, offentligheden ikke vidste

Frederikkes far er skuespiller Poul Reichhardt: ”Han ville have elsket at vide, at folk talte så pænt om ham 40 efter hans død”

Kvinderne kan virkelig finde det tunge skyts frem og kritisere mig for alt fra ugler i håret til det tøj, jeg har på, og de ord, jeg bruger. Mens mændene bare mest beder mig om at tie stille. 

Men i det mindste bliver kritikken sagt TIL mig, og ikke OM mig. Jeg har det sværest med det, vi siger OM hinanden fremfor TIL hinanden. 

Kritik eller klager, der rettes direkte, er lettere at tackle end det, der foregår i skyggerne, på internettet eller over kaffen. Og derfor har jeg fået en idé. Hvad nu hvis vi starter en stille bevægelse, alle os, der vil andre kvinder og andre mennesker det allerallerbedste: Vi går nu, fra i dag, i gang med at være fortalere for hinanden. 

Vi roser hinanden bag om ryggen på hinanden. Så i samme øjeblik, Lone forlader kaffestuen, går man i gang med at fortælle de andre damer om alt det gode, Lone kan, er og gør.

I stedet for bare at holde kæft om det, der irriterer os (hvilket også er en god ting), går vi til modangreb på fordommene og bliver hinandens varmeste fortalere. Tænk, hvor fedt det kunne være! Noget i stil med: ”Har du set, hvor fantastisk Camilla er med sine patienter? Læg mærke til det næste gang. Vi kan alle lære noget.”

Revolutioner skabes ikke kun på gaden, men ganske ofte mellem os. 

Hvis vi ændrer tonen, hvis vi flytter opmærksomheden konsekvent på alt det gode, andre kan, kan det være, vi kan slippe af med det gamle ordsprog og i stedet ændre det til: Kvinde er kvinde bedst. Det gad jeg virkelig godt være med til.

ALT for damernes klummeskribenter

Mette Kirstine Goddiksen

Journalist og forfatter, mor i sammenbragt familie med i alt fire børn.

Søren McGuire

Journalist og forebyggelseskonsulent. Fraskilt, far til tre og en lille smule mere boomer for hver dag.

Nillou Zoey Johannsen

Forfatter, mor til to, iransk født, spirituel tilgang, nysgerrig på livet og altid klar på et lidt for højt grin.

Julia Lahme

Etnolog, forfatter, direktør i eget kommunikationsbureau, mor til to og Johans kone.