I mørket kan vi møde hinanden uden fordømmende blikke, og i mørket kan vi tale mere frit. Men det kan også være der, at de ubehagelige tanker og frygten opstår. Det sidste har denne uges gæst, Ditte, oplevet. Det fortæller hun om i Talk Town podcasten ’Velkommen i mørket’, der har Knud Romer i værtsrollen.
”Jeg er en fantastisk tallerkensnurrer, jeg kan godt lide at have travlt. I dagslys. Men når mørket falder på, og man har fået fri, så kommer alle mindreværdskomplekserne, angsten, ensomheden og tvangstankerne,” siger hun.
Ditte har haft en sværere gang på jorden end de fleste, men det var først, da hun kom i skole, at hun for alvor erkendte, at hun var anderledes. Da det gik op for hende, fik hun for første gang en depression. Noget, som hun stadig periodisk lider af. Oveni fik hun angst for et år siden, da hun blev skilt.
”Det var mit valg. Jeg havde brugt tre år på at være sammen med en, der var meget manipulerende,” fortæller hun i podcasten.
Få hele historien i det nye afsnit af podcasten 'Velkommen i mørket' med Knud Romer her i Apple Podcasts.