Danmarks store humorist, Robert Storm Petersen., fejres, når Kvindemuseet fra 11. april til 16. november ser nærmere på hans forhold til kvinder.
Storm P. nåede i løbet af sin mangeårige karriere at tegne over 60.000 tegninger, male 200 malerier, forfatte bøger og deltage i både film og revyer. De fleste danskere kender dog nok den folkekære tegner for hans berømte satiretegniner. På udstillingen 'Storm P. og kvinderne' er der fokus på netop satiretegninerne, men særligt dem fra perioden 1902-1920. Netop i den tid var verden (og særligt Europa) i forandring, og det betød også ændringer indenfor kønnenes ligestilling og kvinders rettigheder.
Udstillingen er lavet i samarbejde med Storm P. Museet i København og kurateret af museumsinspektør Regitze Lindø Westergaard. Den 7. maj er gratis adgang til Kvindemuseets særudstillinger kl 17-20, så kig forbi til et glædeligt gensyn med Storm Petersens univers.