Koncert med far

På vej hjem fra Odense kører vi til Slagelse for at se min far spille viser med to andre visesangere. De har været på tour i hele Norden, og det er deres sidste job. Jeg har ikke haft mulighed for at se nogen af de andre jobs, så jeg er lykkelig for, at jeg kan få set det.

Vi hygger os, og koncerten er fantastisk. Det er min far til venstre. Han spiller en sang, som jeg har skrevet teksten til, og han bliver helt vildt nervøs, fordi jeg er der. Jeg synes, det er synd for ham. Det er svært sådan noget med forældre. Man vil så gerne have, at de skal være glade. Og man kan ikke lade være med at føle skyld, når de ikke er det, nærmest uanset hvad der ligger til grund for det.

“Så der sidder jeg, på badeanstalten i Slagelse, med en danskvand i hånden, og har ondt i maven over at min far er nervøs. På grund af mig. Fuck, det er sgu da mærkeligt. ”

Vi kører hjem til København, og på vejen får jeg en besked fra min far, hvor han spørger, om jeg ikke kommer hjem og spise hos dem (mine forældre altså) om aftenen. Kan ikke overskue det, vil bare gerne hjem og på hovedet i seng. Afslår, og får med det samme dårlig samvittighed igen. Oh joy.