Så meget sparer du ved at prutte om prisen

BOLIGLÅN
Journalist Louise Gade Sig tester, om hun kan få en lavere rente på sit boliglån.
Resultat: Sparer 14.750 kroner om året.

Da jeg for to år siden flyttede til København, forelskede jeg mig i en andelslejlighed i hjertet af Frederiksberg til 590.000 kroner. Fordi jeg var „en trofast kunde uden studiegæld eller andre former for lån,‟ ville min bank, som har jeg været kunde i siden barnsben, låne mig pengene til en rente på 5,25 %. Men grundet den økonomiske samfundskrise er min rente i løbet af to år steget til 6 %. Mit boliglån koster mig altså nu 35.400 rentekroner om året.

Derfor siger jeg til min bankrådgiver, at jeg synes, at renten har vokset sig noget stor, men „sådan er udviklingen, og der er desværre ikke noget at gøre,‟ lyder svaret. „Det må alligevel kunne gøres billigere,‟ tænker jeg, researcher lidt og opdager, at den lille, vestjyske Stadil Sparekasse har en rente på boliglån på sølle 3,5 %. Jeg kan se, at deres lave rente ligger ret stabilt i forhold til de større bankers opadgående kurver og fortæller min bank om min opdagelse.

De tilbyder mig først en rente på 4,5 % og gratis visa-kort, men jeg er stædig, og der går ikke mange dage, før de tilbyder mig også at slippe med 3,5 % i rente hos dem. Min mavefornemmelse siger mig, at jeg skal skifte til den mindre og mere stabile sparekasse, og det har jeg gjort. Det hele faldt på plads for en uge siden. Det kan altså sagtens lade sig gøre at prutte om prisen i en bank: Ved en kort forhandling gik min bank med til at sænke rentesatsen fra 6 til 3,5 %. Det sparer mig for 14.750 kroner om året. Nok til en lækker ferie, to designertasker eller noget fornuftig opsparing

Læs også: Sådan booster du opsparingen

TØJ
Journalist Majbritt Lacuhr tester, om hun kan få rabat på tøjkøb:
Resultat: Sparer 240 kr.

Under udsalget er jeg inde i en af mine små favoritbutikker i Valby. Det er udsalgsskiltet i ruden, der lokker. Jeg slæber en god dynge ind i prøverummet og ender med tre sager: en sort silkekjole med lange ærmer og pailletter i halsen, svensk mærke, sat ned fra 1500 kr., og en pudderfarvet top fra Lollys Laundry, sat ned fra 900 kr. Begge med 50 pct. Den tredje ting er en hvid, ærmeløs top – også fra Lollys Laundry – til 800 kr. ... og ikke på udsalg. Så jeg synes, jeg har alle forudsætninger for at gøre en god handel og foreslår derfor raskt væk, at jeg også kan få 50 pct. på mit tredje køb. Den går ikke, siger den søde butikstype.

Men hvad med 30 pct.? Og top! 240 kr. er jo også en slags penge. Og til fuld pris havde jeg hængt den tilbage igen. Den slags små handler har jeg tit haft held med.

FITNESS
Journalist Tilde Andersen tester, om hun kan få rabat på sit medlemskab af fitnesscenter.
Resultat: Sparer 0 kr.

Jeg har været medlem af mit fitnesscenter et par år, og er egentlig godt tilfreds med det. Jeg betaler 229 kr. om måneden, hvilket i bund og grund er en fair pris. Men, man skulle da være et skarn, hvis man ikke i det mindste forsøgte at presse prisen lidt længere ned. Mit fitnesscenter har pt. ikke nogen ekstraordinære tilbud til nye medlemmer om, at de kan træne billigere end de mere loyale kunder i biksen (læs: mig), så jeg vælger i stedet at slå på, at et nyt fitnesscenter i området tilbyder træning til kun 129 kr. En besparelse på hele 100 kroner om måneden. Dog har de ikke instruktører eller personale, men billigt, det er det da.

Jeg sætter mig for at være sød og smilende over for pigen ved skranken, da jeg bevæger mig indenfor i mit lokale center for at prutte prisen ned. Det kommer man længst med, har jeg hørt. Jeg når bare desværre aldrig særligt langt. Fitness-pigen er også sød og smilende over for mig, men rabat, det vil hun ikke give. Jeg er da mere end velkommen til at skifte til en anden fitnesskæde, men jeg skal huske på, at kvaliteten i mit nuværende center er højere end hos det billige, jeg bruger som eksempel. Og hun har ret. Jeg må gå derfra med uforrettet sag. Pokkers også!

BRILLER
Journalist Marie-Louise Truelsen tester, om hun kan få rabat på et brillestel hos en optiker, der ikke er kendt for slagtilbud.
Resultat: Sparer 1.199 kroner.

Bogstaverne i avisen er blevet mindre og mindre. Det er – tæt på – umuligt at læse varedeklarationen på indkøbene i supermarkedet. Kort sagt – jeg har fået brug for læsebriller.

Min mand har haft briller i årevis, og han havde anbefalet en optiker, som ikke kører de sædvanlige slagtilbud, men derimod yder meget fin service og er til at stole på. Efter en lang – og anstrengende – synstest får jeg svaret på, hvorfor jeg skal have briller: +2 på begge øjne OG bygningsfejl. Herefter følger en alenlang udvælgelsesproces. Jeg tror, at jeg prøver stort set alle stel i butikken – og alt så dumt ud. Nå, men det nytter jo ikke, og til sidst vælger jeg et stel fra Sand. Dueblåt, der passer til øjenfarven, som begge ekspedienter siger. Og som – gys – koster 2.398 kroner. Dertil kom to glas, som koster 990 kroner. Per styk.

I stedet for bare at sige ok, det gør jeg, kommer kræmmeren op i mig. Kan du ikke give mig en bedre pris på stellet, spørger jeg frejdigt. Og til min store overraskelse er svaret efter lidt bladren i nogle lister: Jo, du kan få det med 50 procent rabat! Hallo, hvor let er det lige at spare 1.199 kroner? Og for at det ikke skal være løgn, så tilbyder ekspedienten uden tøven også at give mig en god pris på glas med styrke i et par gamle solbriller, der lige skal opgraderes til læsevenlighed.

Læs flere prutte-tip på næste side. HÅRDE HVIDEVARER
Artikelredaktør Kathe Japp tester, om hun kan få rabat på en tørretumbler:
Resultat: Sparer 500 kr.

Tørretumbleren er fyldt, men reagerer ikke, da jeg trykker på start-knappen. Øv. Den er for gammel til, at det kan betale sig at reparere på den, men vi har ikke lyst til at bruge store summer på en ny – en tørretumbler er god at have, men SÅ meget bruger vi den heller ikke.

Hos den lokale hvidevareforhandler finder vi en helt basal model til 3500 kr. Fordelen ved at købe den her er, at vi selv kan køre den hjem på en sækkevogn og dermed sparer udgiften til at få den transporteret til døren. Vi er lige ved at slå til med det samme, men beslutter lige at prøve et par butikker mere først.

Hos en større kæde i vores naboby finder vi en tørretumbler i samme mærke, men med langt flere funktioner – f.eks. mulighed for at programmere tumbleren til at gå i gang på et bestemt tidspunkt. Den koster også 3500 kr. Men hertil skal der lægges 500 kr. for transport.

Vi fortæller den venlige ekspedient, at vi gerne vil spare transportprisen, og jeg nævner „diskret" for min mand, at vi måske skal spørge i den lokale butik, om de også kan sælge os den bedre model for 3500 kr.

Derefter går vi lidt omkring i butikken og kigger. Lige idet vi er på vej ud ad døren, kommer ekspedienten – som viser sig at være butiksbestyreren – hen til os og tilbyder os en hurtig forretning: Hvis vi køber tumbleren kontant med det samme, kører de den ud til os gratis – oven i købet lige når det passer os. Deal! Man kan sige, at vi enten sparede 500 kr. – eller fik meget mere for de samme penge. Det glæder jeg mig over, hver gang jeg bruger tumbleren.

MOBILTELEFON
Journalist Rikke Carlsen tester, om hun kan spare penge på sit mobilabonnement.
Resultat: Sparer 199 kr.

Jeg har en af de der pakkeløsninger hos et mobilselskab, hvor man får tale, sms og data for en fast månedlig pris. Der findes rigtig mange af den slags selskaber, og de slås alle sammen om kundernes gunst, hvilket betyder, at der ofte kommer ekstra tilbud oven i de i forvejen billige priser hos de forskellige selskaber – til stor irritation for mig, der har et abonnement og ikke gider skifte rundt hele tiden for at få det billigste.

Men jeg har lært at få de billige priser uden at skulle skifte abonnement hele tiden. Når nye kunder i mit mobilselskab får et godt tilbud om f.eks. den første måned gratis, eller konkurrenten sætter prisen på deres abonnement ned – så ringer jeg til kundeservice og beder dem give mig det samme tilbud, for „ellers kan det jo bedre betale sig for mig at skifte til konkurrenten‟ – de har sjovt nok for det meste råd til også at give mig rabatten. Selvom jeg på den måde ikke er en super indbringende kunde for dem, vil de hellere tjene lidt på mig end ingenting!

Nu fik jeg så mit abonnement på 199 kroner om måneden til halv pris i to måneder! Altså har jeg sparet 199 kroner, som i stedet kan bruges på en hyggelig eftermiddag med en veninde.

Læs også: Højsæson forskilsmisser: Få styr på økonomien

DAGLIGVARER
Journalist Rikke Carlsen tester, om hun kan spare penge på sine dagligvareindkøb.
Resultat: Sparer 35 kr.

Jeg sætter mig for at teste, om jeg kan prutte om prisen med min dagligvarebutik. Umiddelbart skeptisk forbereder jeg mig på en kamp og lægger en strategi for mit kræmmer-indkøb i SuperBest:

I køledisken leder jeg hurtigt pakkerne med kød igennem for at finde noget, som har udløbsdato i dag eller i morgen. Gevinst! Snupper en pakke oksebøffer og går på jagt efter en medarbejder.

„Hej – nu kan jeg se, at den her udløber i morgen. Kan jeg så ikke få den lidt billigere?‟. Krydser fingre og tæer, og håber i øvrigt, at ingen har hørt mig. For synes det er lidt mormor-agtigt. Manden virker dog meget vandt til situationen og giver mig venligst et lille afslag i prisen. Yes! Sparede da 10 kroner.

Det giver lidt blod på tanden, så jeg forsøger mig med noget sværere. Kan jeg få billigere grønsager? Der står jo ikke datomærkning på frugt og grønt, så det es kan jeg ikke bruge i prutte-situationen. Og der bliver også gloet noget uforstående på mig, da jeg forsøger med en „hvis jeg nu køber fire agurker, får jeg så den femte med gratis?‟. Pinligt! Frugt og grønt er ikke en succes, og jeg må med røde kinder liste mig ud af butikken igen med to agurker til normalpris.

Jeg giver dog ikke op. Jeg vil jo gerne have noget til mine bøffer om aftenen. Så jeg prøver Netto og styrer mod brødafdelingen. Jeg er ikke så heldig med datomærkningerne. Til gengæld finder jeg en lettere ramponeret pakke ciabattaflutes. I mælkekøleren er der heller ikke så meget held med datoerne, så jeg tager en ny bøtte græsk yoghurt og griber noget hvidløg på vejen hen til en medarbejder. Føler mig meget ussel, da jeg spørger om rabat for at tage den pakke brød, som de jo alligevel aldrig ville få solgt, og om jeg i øvrigt ikke kunne få hvidløg med gratis, fordi jeg jo handler der så tit?

Medarbejderen griner ved det sidste spørgsmål, gratis hvidløg er nok ikke en option, men brødet må jeg da godt få med gratis i stedet – „fordi det er mig‟.

Okaaay, ikke helt dårligt – sparer fem kroner. På vej til kassen falder jeg over nogle flettede cykelkurve, butikken har som spotvare til 80 kr. Jeg mangler faktisk en cykelkurv og synes, de her er søde, men hvad bedre er, at jeg finder en, som er en lille smule i stykker i det ene hjørne. Det er ikke noget man lægger mærke til, men jeg tænker, at det er alt eller intet – jeg må prøve at få pruttet lidt mere med Netto-medarbejderen.

„Nu du er så flink med rabatter – skal jeg så ikke også befri dig for den her, som jo ikke kan sælges ellers, fordi den er lidt i stykker? Skal vi sige 40 kroner?‟ Han griner endnu engang af min ihærdighed, og sælger mig cykelkurven til 60 kroner. Okay, fik da pruttet lidt om prisen, spredt nogle smil i Netto og fik rabat på mit aftenmåltid: oksebøf med tzaziki og brød.

EJENDOMSMÆGLER
Journalist Louise Thorsted tester, om hun kan få et bedre tilbud på sin seks måneder gamle kontrakt med EDC.
Resultat: Sparer 10.000 kr. (ved forhåbentlig salg).

I april besluttede vi os endelig for at sælge vores skønne lejlighed, som vi desværre er vokset ud af. Vi fik tilbud fra både Home og EDC og valgte EDC, forudsat at de ville matche Homes pris, som var ti tusind kroner lavere. Det sagde de ja til, og mægleren tilføjede kækt. „Hvis vi er heldige, er jeres lejlighed solgt inden påske".

Det blev den så ikke, og vores seks måneders kontrakt, som lyder på „solgt eller gratis", er ved at udløbe. EDC har allerede spurgt til, om vi vil forlænge kontrakten. Ærlig talt orker vi ikke at shoppe efter en mægler endnu engang, med hvad det også kræver af nye fotos og aftaler, men vi tænker også, at vi er i en god forhandlingssituation, for siger vi nej tak, vil EDC jo miste alt. Derfor skriver vi og tilbyder dem, at vi binder os for tre måneder mere, hvis de vil give et prisafslag på 15.000 kr. Forleden kom deres svar. De vil gå med til at slå 10.000 kroner af deres salær. Forhåbentlig lykkes det os snart at sælge vores lejlighed, så vi kan få et nyt hjem, hvor de 10.000 kroner vil være et hit, når der skal købes møbler – som vi inspireret af denne test, selvfølgelig også skal forsøge at prutte ned i pris.

LOPPEFUND
Journalist Louise Thorsted tester, om drømmekjolen kan erhverves (endnu) billigere.
Resultat: Sparer 300 kr.

Min cool frisør kom på et tidspunkt i en helt fantastisk patchworkkjole fra den skæve Londonbaserede designer Peter Jensen. Hans tøj sælges kun i få butikker herhjemme, og kjolen var oven i købet fra en tidligere sæson, så selv om jeg besøgte de butikker i både Århus og København, som forhandler hans ting, var der ikke bonus. Jeg søgte også på Trendsales og Ebay, men uden held. Indtil denne søndag morgen, hvor jeg som alle andre sommersøndage småløber ind på loppemarkedet bag Charlottenlund Station. For der ligger MIN kjole. Endda endnu med prismærke i! 1600 kroner har pigen i boden givet for den. Og nu vil hun have 800 kroner for den. Det er mange penge på et loppemarked, hvor jeg har prøvet at komme hjem med cashmerepullovers til 20 kroner og Acne-jeans til 25 kroner. Fordelen ved at komme tidligt på markederne er, at du har det største udvalg. Ulempen er, at sælgerne har en pointe, når de ikke vil gå ned i pris så tidligt på dagen, de har jo mange timer og potentielle kunder for sig. Så meget desto gladere bliver jeg, da hun går med til 500 kroner, hårdt presset af sin mere prisvenlige veninde. Tak til hende.

Læs også: Sådan gør du et loppekup