KV 2013: "Man skal brænde for det"

Det er mig, der har udløst latteren ved at spørge, om de kan komme i tanke om én situation, hvor normal hyggesnak har udviklet sig til en stor politisk diskussion, når familien er samlet.

- Der er ikke nogen, som når at tale om vind og vejr, før den politiske diskussion er i gang, lyder det samstemmende.

Og når stemmeboksene til kommunal- og regionsvalget åbner på tirsdag, vil det vise sig, om det bliver ved snakken, eller om Mathilde på 30 bliver valgt ind i Københavns Borgerrepræsentation, om hendes mor Hanne bliver valgt ind i Frederiksbergs Kommunalbestyrelse og om hendes søster Pia bliver valgt ind i Region Hovedstaden. Alle stiller de op for Socialdemokraterne.

Fik vi overhovedet talt om vores egne liv?

Men nogle gange kan det politiske tage overhånd – også før politik gik fra interesse til alvor. For Hanne og Pia skete det først tidligere på året, da de blev bedt om at stille op, mens Mathilde har været ungdomspolitisk aktiv siden hun var 15 år.

- Jeg kan godt nogle gange komme hjem efter at familien har været samlet og tænke, at vi fik diskuteret alt mulig vigtigt om samfundet, men fik jeg egentlig spurgt ind til børnebørnene? Og til hvordan min mor egentlig har det, og til hvordan det går med min fars kone? Det kan jeg godt blive lidt ked af, fordi vi taler om andres problemer, men vi glemmer at tale om vores egne liv, siger Hanne og trækker på skuldrene.

"Det er rart, at alting ikke handler om politik."

De to andre nikker. Nogle gange er det bare mere afslappende at tale om den nye bil, man overvejer at købe, en kommende rejse, eller hvilken babymos der er bedst og den slags.

- Det er rart, at alting ikke handler om politik, så nogle gange, når mine bedsteforældre spørger, hvordan det går med det der politik, siger jeg bare "fint" og spørger til dem, siger Mathilde.

"Mor møde"-mad

Men rent faktisk handler alt om politik lige nu. I Mathildes fryser ligger der ikke længere portionsretter med mærkater som "chili con carne" eller "boller i karry", der står bare "Mor møde" på dem. For møder er, hvad der fylder i Mathildes kalender lige nu.

- Mange af mine veninder stiller selv op som borgmester eller byrådsmedlem, og deres kærester har sagt til min kæreste, at det er det værste, han har givet mig lov til, for nu kommer han ikke til at se mig, griner Mathilde, som godt er klar over, at der er et gran af sandhed i det.

Som byrådsmedlem får man nemlig et årligt vederlag på cirka 80.000 kroner i kommuner over 80.000 indbyggere, derfor er det et hverv, man har ved siden af sit almindelige job.

"Det koster."

Så hvad får en ung mor på 30 år og hendes mor og moster på henholdsvis til at sætte meget af deres sociale liv på standby i kampen for at blive valgt? Og efterfølgende at bruge så meget tid på politik, som det vil kræve?

- At vi brænder for det, lyder det både indlysende, næsten banale men også beundringsværdige svar. Det giver kvinderne energi at kæmpe for andres sag – og for folk som ikke har deres talegaver og engagement. Så må nullermændene have en fest i hjørnerne og resten af livet må sejle lidt, fortæller de og kan alle skrive under på sætningen: "Det koster".

Respekt for dansk velfærd

Hvorfor det er blevet sådan for lige præcis de tre, er ikke sådan at få svar på. Sådan har det bare altid været. Fra Hannes engagementet i børnenes institution, da de var små, til rollen som tillidsrepræsentant som begge søstre har haft og Pias kamp mod at se syge mennesker ligge på hospitalets gange. Men Poul Nyrup Rasmussen – ja ham som du måske bedst husker for at bære en lidt for stram cykelhjelm og for at blive kaldt "uld i mund", er en skikkelse, som de tre kvinder vender tilbage til.

"Det er vigtigt at have et godt velfærdssamfund."

Og så var der lige Hanne og Pias moster, som tog til USA med sin amerikanske mand i 1963. Kort efter fik hendes søn leukæmi, og stedfarens forsikring dækkede ikke mosterens barn. Sønnen var uhelbredeligt syg og døde, men oveni i det blev familien ruineret.

- Ja, det har påvirket vores familie meget. Det er vigtigt at have et godt velfærdssamfund.

Det er ikke svært at se, at de tre rent faktisk "brænder" for politik. Men hvad med alle os andre? Mange kvinder bruger ikke engang deres stemme til kommunal- og regionsvalget, selvom det handler om alle de ting, der er tættest på vores hverdag: vejene vi kører på og deres sikkerhed, børnehaver og skoler, hospitaler og plejehjem.

- Jeg tror, det skyldes, at folk har travlt, og mange ser kommunalvalget, som noget der dukker op hver fjerde år, men som man ellers ikke hører om, siger Mathilde.

At stemme på en kvinde eller ej?

Men hvis man nu har tænkt sig at stemme, bør man så give sin stemme til en kvinde?

- Tidligere havde jeg meget fokus på at stemme på en kvinde, for jeg synes der var for få kvinder i politik, da jeg flyttede til Frederiksberg for 20 år siden. Det nyttede ikke noget, at der sad alle de gamle nisser, som havde glemt, hvordan det var at leve som børnefamilie. De havde ingen viden om samfundet, siger Hanne.

"Der er for mange gamle hvide mænd i politik."

Det tilslutter Pia og Mathilde sig.

- For mig har det været vigtigt, at der også er unge og ældre kvinder, der skal være folk med forskellig etnisk baggrund. Der er for mange gamle hvide mænd i politik, men grundlæggende skal man stemme på folk, fordi man er enig med dem og ikke på grund af køn, siger Mathilde.

- Jeg vil heller ikke for enhver pris stemme på en kvinde, jeg skal være enig med hende. Og der er da også mænd, jeg gerne ville stemme på, siger Pia.

Derfor er det svært for kvinder at blive valgt

Kvinder er underrepræsenteret i den offentlige debat, når det gælder blogs hos aviserne, der har tidligere ikke været mange kvindelige ministerposter, og de er dårligere til at råbe op end mændene. Den del der handler om at sælge sig selv, er kvinder dårligere til, mener Mathilde, og så stemmer mandlige vælgere på mænd, har kvinder mere tilbøjelighed til at stemme på mænd.

"Det er så grænseoverskridende, at sige jeg er god."

Det kan Hanne godt genkende.

- Ja, det er så grænseoverskridende, at sige jeg er god. Men Mathilde brander jeg da på min arbejdsplads og overfor alle. Og min søster også. Men mig selv? Det kan jeg ikke.

Der rystes på hovederne og smiles skævt fra den anden side af bordet. Heller ikke Mathilde, bryder sig om at fremhæve sig selv for meget, selv om hun er fra Facebook-generationen.

- Jeg har en veninde, der er god til at sige, at jeg stiller op og er pissedygtig. Det er fedt at have nogen i ens netværk, som kan finde ud af at sige til folk er jeg er dygtig og vil gøre det godt, for det synes jeg er svært at gå ud at sige. Det er også mere troværdigt, når andre gør det, fortæller Mathilde.

Det vigtigste er at sætte krydset

Da interviewet er ved at slutte, og snakken breder sig til andre emner, vil Mathilde godt lige komme med et sidste kommentar, som de andre to straks er med på.

- Selvfølgelig vil jeg gerne have, at folk stemmer på mig, men det vigtigste er, at man stemmer. – lige meget hvem man stemmer på. Selv om det kan virke som en lille ting at sætte et kryds, så er det din mulighed for at gøre noget og for at få indflydelse.

4 HURTIGE TIL DE 3 KANDIDATER

Pia Illum

1. Vigtigste årsag til at man skal stemme til kommunal og regionalvalg:
   
   Vi har ikke kun ret men også pligt til at stemme. Det er vigtigt, at dem der stemmer afspejler befolkningssammensætningen, så befolkningen bliver så bredt repræsenteret som muligt.
2. Mærkesag:
   Veluddannet sundhedspersonale som hindrer overbelægning med patienter på gangene. Det gælder både ældre medicinske patienter eller nybagte mødre med deres nyfødte børn.
3. Det første jeg vil gøre, hvis jeg bliver valgt er, at:
   sikre bedre overgang mellem hospitalet og kommunen. Alt for mange borgere mangler at blive færdigbehandlet i kommunen, og bliver derfor genindlagt gang på gang.
4. Hvis jeg skulle stemme på en fra et andet parti skulle det være...
   Astrid Krag. Hun virker bundærlig med begge ben plantet godt på jorden.

Hanne Illum

1. Vigtigste årsag til at man skal stemme til kommunal og regionalvalg:
   De kommunalpolitiker der bliver valgt bestemmer, hvad dine skattekroner skal bruges på. Og dermed hvordan din hverdag skal være. F.eks. normering i daginstitutioner, ældreplejen, skoler, vejenes vedligeholdelse.
2. Mærkesag:
   Mange mennesker bor i gamle og nedslidte lejeboliger. Skimmelsvamp i væggene og umoderne badeværelser. Det handler om at skabe rammen for en bedre hverdag for rigtig mange familier.
3. Det første jeg vil gøre, hvis jeg bliver valgt er, at..
   kæmpe for at kommunen laver en plan for, hvordan vi kan renovere de mange lejeboliger sammen med lejerne og deres udlejere.
4. Hvis jeg skulle stemme på en fra et andet parti skulle det være...
   Johanne Schmidt Nielsen fra Enhedslisten. Hun er stærk engageret, ung og har hjertet på rette sted.

Mathilde Illum Aastrøm

1. Vigtigste årsag til at man skal stemme til kommunal og regionalvalg:
   Hvis man ikke stemmer er det andre som bestemmer. Hvis du vil have bedre vuggestuer, må du stemme på en som vil arbejde for det.
2. Mærkesag:
   At give forældre til handicappede børn en anstændig behandling i København. Det gør vi desværre ikke i dag. Og deres familier har allermest brug for hjælp til at sikre en god hverdag for deres børn.
3. Det første jeg vil gøre, hvis jeg bliver valgt er, at...
   lytte til de borgere, som vi vil gøre hverdagen bedre for. Vi har ikke kun brug for vælgerne op til valgene men også mellem.
4. Hvis jeg skulle stemme på en fra et andet parti skulle det være...
   Hillary Clinton. Fordi hun er sådan en kvinde, jeg vil ønske, jeg er om 30 år. Står ved sine meninger, er visionær og bare super cool.