Læs Eurowomans interview med Carine Roitfeld

Vi holdt vejret, da Carine Roitfeld stoppede som chefredaktør på fransk Vogue, for hvad skulle stilikonet mon nu lave? Få svaret i dette personlige interview. Hør også, hvorfor hun forlod det prestigefulde job, hvordan det er at ældes i modebranchen, og få hendes bedste stiltips.

I 10 år har du været chefredaktør på fransk Vogue, og før det arbejdede du 10 år hos Gucci sammen med designeren Tom Ford. Kan nogen, der har tilbragt 20 år i modebranchen, stadig være helt normal?

Carine Roitfeld: "Min eneste medicin er et lille glas vodka om aftenen, hvis det er det, du spørger om. Men jeg har været heldig, for ved siden af denne meget specielle modeverden har jeg haft en familie, hvilket nok er lidt af en sjældenhed i branchen. Jeg har også været gift med den samme mand, faren til mine to børn, i mere end 30 år. Og det har hjulpet mig til at forblive relativt normal."

Af en tidligere chefredaktør på Vogue ser du også bemærkelsesværdigt normal ud...

CR: "Det er en del af min nyvundne frihed. På Vogue gik jeg altid i stram nederdel ‒ det var ligesom en uniform."

Hvad har du på i dag?

CR: "En no-name T-shirt fra Los Angeles, fløjlsbukser fra Current/Elliott og et par satinsko, som jeg har fået speciallavet i violet. Så glamouren er begrænset til mine fødder."

Gør forfængelighed folk korrupte?

CR: "Modebranchen har bestemt sine uanstændige sider. Prisen for en frakke kan være uanstændig. Det samme kan prisen for en fotoskydning, hvis du arbejder med en virkelig god fotograf. Men når jeg ser, hvor gode billederne ender med at blive, eller hvor fint jakken er syet, eller hvor mange mennesker der har arbejdet på den, er det knap så uanstændigt. Selvfølgelig kan man ikke sammenligne det med at arbejde på et hospital ‒ vi redder ikke liv hver måned. Vi træffer bare beslutninger om længderne på nederdele, en centimeter mere eller mindre. Det er alt."

Har det nogensinde virket meningsløst for dig?

CR: "I 10 år var det sindssygt sjovt. Men hen imod slutningen blev det desværre mindre og mindre sjovt. Tidligere havde vi mulighed for at lege mere, men nu handler det hele om penge, resultater og big business. Modeshowene er blevet forfærdelig seriøse. Atmosfæren er ikke så elektrisk, som den var engang, og i dag har de omtrent lige så meget charme som en lægekonference. Men der skal blot en enkelt god modeopvisning til for at gøre det spændende igen."Hvis mode fortæller noget om den tid, den er skabt i, hvad fortæller tidens mode os så?

CR: "Den tillader ikke folk at drømme så meget som tidligere. For 20 år siden var mode et løfte – noget, der var en del af dit liv og måske berigede det, noget, der reflekterede en bestemt æra. Hvis du kigger på annoncer i dag, ser du kun håndtasker. Det handler ikke længere om drømme ‒ kunderne køber objekter, ikke drømme."

Er det derfor, du forlod Vogue i januar?

CR: "10 år er lang tid – og især 10 år i et forgyldt bur. Det var nogle fantastiske år, men før eller siden vil fugle have deres frihed igen."

Forlaget, der udgiver fransk Vogue, har sagt, at tiden, hvor man kunne være provokerende og trashy, er ovre...

CR: "Jeg vil sige det på denne her måde: Mode har brug for glamour, provokation og brudte tabuer."

Var det din egen beslutning at gå?

CR: "Absolut. Og jeg tog den på det perfekte tidspunkt. Den franske udgave af Vogue havde aldrig været mere succesfuld, havde aldrig haft flere læsere eller annoncører. Og den havde aldrig før tjent så mange penge. I 10 år lod min amerikanske forlægger Jonathan Newhouse mig gøre, hvad jeg ville, selv når han tænkte, at det var skørt. Men det kunne ikke have fortsat meget længere."

Er det enden på en æra?

CR: "Kreativitet har brug for plads og villighed til at løbe en risiko, men forretningsmænd bryder sig ikke om risiko. Desuden kommer designerne under større og større pres. I dag skal en kjole ikke kun tilfredsstille kvinder i Paris. Den skal også tilfredsstille kvinder i Beijing, Tokyo, Moskva og New York."

Gør globaliseringen moden mere kedelig?

CR: "Den medfører i hvert fald masser af kompromisser. Men globalisering er kun én faktor. Tidens designere skal ikke længere skabe to kollektioner om året, de skal skabe fire: forår, sommer, efterår og vinter. Og nogle modehuse tilføjer desuden haute couture to gange årligt. Hvem kan overhovedet overkomme alt det? Gode designere er kunstnere ‒ de er skrøbelige mennesker."To af de største stjerner i den parisiske modeverden, engelske Alexander McQueen og John Galliano, har begge for nylig forladt den på en meget dramatisk måde. McQueen begik selvmord sidste år, og Dior-designeren Galliano gjorde sin exit i foråret efter at have erklæret sin kærlighed til Adolf Hitler i fuld offentlighed...

CR: "McQueens kunstneriske kreationer havde altid en meget mørk side, men hans død kom alligevel som et chok. For det var jo ikke, fordi han var alene. Han havde et stort hold omkring sig, men uheldigvis var det ikke i stand til at beskytte ham."

Og Galliano?

CR: "Jeg havde ingen anelse om, at han var så ulykkelig. Du skal være meget ulykkelig og ensom for at finde på at hylde Hitler offentligt, mens du er plakatfuld. Dior har altid taget forskellige emner op til debat, fx ved at lave haute couture-shows med temaer som hjemløshed, hvor alle modellerne lignede folk, der lever på gaden. Men at råbe 'I love Hitler' i fuldskab og kalde folk på en bar for 'et beskidt jøde-fjæs' er uacceptabelt. Jeg tror ikke, han virkelig tror på, hvad han sagde ‒ det var simpelthen en fuld mands handlinger."

Er stoffer en del af hverdagen i modebranchen?

CR: "Hverken mere eller mindre end i andre kunstneriske kredse. Yves Saint Laurent var den første, der åbent indrømmede, at han var stofmisbruger. Fordi jeg aldrig selv har rørt stoffer, synes jeg, det er svært at bedømme, om andre tager dem. Men selvfølgelig gør nogle det. Alt går hurtigere og hurtigere i modebranchen. Folk kæmper konstant mod jetlag og lange arbejdsdage."

Nu da Galliano og McQueen er væk, er Karl Lagerfeld så den eneste, der er tilbage?

CR: "Ja. Gode, gamle Karl. Overmennesket Lagerfeld. Jeg tror ikke, han oplever presset på samme måde. Det er derfor, han kan stå imod det."

Og det er der ingen andre, der kan?

CR: "Han er ikke den eneste. Der er også Nicolas Ghesquière hos Balenciaga, Miuccia Prada og – selvfølgelig – Tom Ford. Og så er der de talenter, der er på vej frem. Men de har stadig brug for mere tid. På en måde har vi allerede set alt, så hvad nyt kan de håbe på at opfinde?"

Og uanset hvad vil kopier af deres design hurtigt dukke op i Zara og H&M...

CR: "Ja. Ved modeopvisningerne sidder bloggerne på første række og videregiver de nye look til hele verden. Det hele sker frygtelig hurtigt nu. Du sidder i Paris, og folk i Beijing ved allerede, hvad der foregår. Det er ret vildt. Men designerne er sikkert ganske smigrede over, at deres look bliver kopieret."

Men synes du alligevel ikke, at kopiering er et problem?

CR: "Jeg ser det ikke på den måde. Mode stoppede med at være et spørgsmål om penge for længe siden, nu er det et spørgsmål om smag. I dag kan selv kvinder med få penge klæde sig godt. Det gjorde mig altid ked af det, at ideen om elegance kun var forbeholdt et mindretal. Det handler om stil. Karl var den første til at forstå dette. Det var meget smart af ham at designe en H&M-kollektion, og meget smart af Chanel at tillade ham at gøre det."I dag er det mest velhavende russiske og kinesiske kvinder, som køber dyr mode. I en del butikker i Berlin taler ekspedienterne endda russisk...

CR: "Det er rigtigt. Denne besættelse af bestemte designere er lidt mærkelig. Jeg tror, det er den sikreste vej for disse kunder til at finde deres ståsted, når de først opdager modens verden. Du kan ikke lære at være elegant ‒ du kan kun lære, hvordan du undgår fejltagelser. Resten er instinkt. Elegance handler om måden, hvorpå du krydser dine ben, ikke om mærket eller det nyeste tøj fra den seneste kollektion."

Nu underminerer du jo alle de salgsargumenter, som din egen branche bruger...

CR: "Det er tit sådan, at det, som en kvinde læser, ofte gør hende mere attraktiv og mere elegant end det, hun har på."

Læser franske kvinder mere end andre?

CR: "Franske kvinder lærer fra en meget tidlig alder ikke at overdrive. Yves Saint Laurent sagde engang, at formålet med tøj var at gøre kvinder smukkere, men at en frakke aldrig må tiltrække sig mere opmærksomhed end kvinden, der bærer den."

I Frankrig er du berygtet for at have opfundet 'porn chic'. Dine fotos blev kritiseret, fordi de viste unge, Lolita-agtige piger, gravide kvinder, der røg, og ældre mennesker, der kyssede intenst...

CR: "Ja, selvfølgelig. Mode skal have frie tøjler og kun et minimum af begrænsninger. Jeg brugte aldrig fotos, som mine børn ikke måtte se. Det var min målestok. De små piger med makeup var aldrig nøgne, der stod 'No smoking' under de gravide kvinder, og hvorfor må gamle mennesker ikke kysse? Man skal have lov til at lege. Alt andet er frygtelig kedeligt. Jeg har også malet hvide modeller sorte og siden hen røde, hvilket SOS Racisme (fransk anti-racistisk NGO, red.) klagede over."

Synes du, det var dumt?

CR: "Det er absurd at anklage mig for at være racist. Jeg dedikerede et helt nummer af Vogue til den sorte model Liya Kebede. Jeg er altid på udkig efter forbindelser til det virkelige liv. Jeg bragte engang en fotoserie, der handlede om pels, men i disse politisk korrekte tider kan du ikke engang gå på gaden i New York eller London uden at få en tærte smidt i hovedet. Billederne viste statister, der holdt plakater af dyrerettighedsforkæmpere. Det var ment ironisk, men desværre var det ikke alle, som fangede ironien. Hvorfor kan vi ikke gå med de dyr, vi i forvejen spiser ‒ som får og kanin?"Du er 56 år. Hvor hårdt er det for en kvinde at ældres i modebranchen?

CR: "Altså, ved fotooptagelser støder du på de her smukke 16-18-årige kvinder, som har perfekte kroppe og ikke en eneste rynke – men deres billeder bliver alligevel retoucheret. Når du under disse forhold kigger dig selv i spejlet, bliver du nødt til at være glad for dig selv, forblive ung i hjertet og beholde den der rock'n'roll-attitude. Ellers er du ikke i stand til at klare det."

Hvad vil du tage dig til i dit nye liv?

CR: "Jeg har gang i et utal af projekter: en bog med Karl Lagerfeld, en anden om mit eget arbejde, en reklamekampagne for Chanel og noget konsulentarbejde for modestormagasinet Barney's i New York. Måske skal jeg igen være designmuse."

Så du overtager ikke pladsen efter din tidligere kollega Anna Wintour i spidsen for amerikansk Vogue?

CR: "Det var aldrig seriøst på tale. Jeg kan godt lide at provokere. Jeg er meget fransk. I USA er det ikke engang tilladt at vise antydningen af en brystvorte på billeder. Anna Wintour er den mest magtfulde kvinde i den globale modebranche, modens førstedame. Hun er politiker, og jeg er stylist. Det er to meget forskellige job. I øvrigt er hun faktisk, modsat alle rygterne, meget sød."

Hvad er dine egne modeprincipper?

CR: "Jeg udskifter ikke min håndtaske hver sæson. Jeg tror på Yves Saint Laurent-kvinden, som enten har sine hænder i lommen på jakkesættet eller holder sin elskedes hånd. Hun behøver ikke en taske."

Du går altid i høje hæle...

CR: "Ja, de giver dig magt. Du bevæger dig anderledes, sidder anderledes og taler endda anderledes."

Så du går aldrig i flade sko? Ikke engang når du er ude at gå en tur?

CR: "Jeg går ikke ret tit ture. Jeg har flade sko på, når jeg er på ferie, men jeg rejser også i høje hæle, hvilket er grunden til, at jeg jævnligt bliver stoppet i sikkerhedstjekket i lufthavnen. Det virker mistænkeligt at have høje hæle på om bord på et fly. Ingen andre har det."

Hvad er dit bedste stiltip?

CR: "Hvis du vil undgå fejl, så køb sort tøj. Det er altid godt. Og fra 50 år og opefter kan du forsigtigt tilsætte lidt beige. Det er blødere. Hvert femte år bør du tage et kritisk blik på hele din garderobe, og i sidste ende, hvis det er nødvendigt, bør du udskifte din bikini med en badedragt."

Og måske til sidst stoppe med at svømme overhovedet?

CR: "Der kommer et tidspunkt i dit liv, hvor du bliver nødt til at overveje selv det. Du skal altid være en af de bedste, uanset din aldersgruppe. Og det betyder måske, at du skal holde dig væk fra stranden."Kort om Carine Roitfeld

• 56 år.

• Født og opvokset i Paris.

• Startede karrieren som model og blev herefter skribent og stylist på fransk Elle.

• Har arbejdet sammen med topfotografen Mario Testino og været muse for Tom Ford, Gucci og Yves Saint Laurent.

• Blev i 2001 chefredaktør på fransk Vogue, som hun forlod i januar 2011.

• Arbejder nu som muse, stylist og gæsteredaktør hos stormagasinet Barney's i New York.

• Skriver på sin selvbiografi Irreverent, som udkommer 4. oktober 2011.

• Privat danner Carine Roitfeld par med Christian Restoin, som hun kalder sin mand, selv om de egentlig ikke er gift. Fra 1976-98 stod han bag det eksklusive herremærke Equipment, der sidste år blev genoplivet af Serge Azria (administrerende direktør for Joie og Current/Elliott) ‒ nu med Christian Restoin som kreativ konsulent.

• Carine Roitfeld og Christian Restoin har to børn: Julia, 30, der er model, socialite og selvstændig grafiker, og sønnen Vladimir, 26, der er kunsthandler med egen virksomhed i New York.

Læs også: Eurowoman møder Helena Christensen »