Lejebolig.dk laver gyservideo

Annonce: Lejebolig kan være en ren gyserfilm

At finde en lejebolig i august kan være en ren gyser. Et udsagn folkene fra Lejebolig.dk tager ret bogstaveligt i ny video.

For der er kun få ting i verden, der er ligeså tidskrævende og frustrerende som at finde lejebolig i storbyen. Specielt når vi nærmer os august, hvor tusindvis af unge starter nye studier og skal finde ud af, hvilken by i Danmark de skal flytte til – og med kun 30 dage til at finde ud af det i øvrigt.

Du kender måske allerede veninden, der troppede håbefuldt op hos sin nye lejer, men blev mødt af en udlejer og dennes raslende klapperslange-kæledyr i en lille æske ude i entreen (den bed kun, hvis den mærkede, hun var bange). Eller du har måske selv oplevet mere eller mindre aparte/akavet/ærgerlige situationer i forbindelse med at skulle finde lejebolig selv.

Men forstil dig så at du tropper op for at se på ny lejebolig for i det næste at befinde dig midt i en situation, der er som taget ud af en ægte gyserfilm. Netop sådan et scenarie udsætter Lejebolig.dk intetanende boligsøgende for i ny video.

En dukke cykler af sig selv på en lille trehjulet cykel henover stuegulvet, lysekronen dingler og den gamle radio tænder, mens skåle og bestik vælter larmende ned på gulvet.

I Danmark er manglen på lejeboliger så stor, at folk ofte glemmer at bruge deres sunde fornuft, når de skal finde en bolig,” står der i starten af Lejebolig.dk’s gyservideo.

Og selvom videoen er underholdende, så er den også opfordring til, at man som boligsøgende lige skal slå koldt vand i blodet, inden man kaster sig ud i at leje bolig – især nu, hvor den hidsige boligjagt i august for alvor gør det til en gyser.

Se hvordan de stakkels ofre klarer sig i videoen her: