GIV ET BLAD I JULEGAVE TIL ÉN, DU HOLDER AF

Michael og Lis Katz Krefeld
Foto: Peter Nørby

Michael og Lis Katz Krefeld: “Vi forelskede os på skrift”

Michael og Lis Katz Krefeld: “Vi forelskede os på skrift”

De mødtes i et fitnesscenter. Han var ”en rigtig kunstnertype” og faldt pladask for hende. Hun læste Børsen på stepmaskinen og ænsede ham ikke. Men da krimiforfatter Michael Katz Krefeld indledte en e-mailkorrespondance med sin nuværende kone, Lis, fik han hende hurtigt overbevist om, at der var magi i luften. Og det viste sig, at de to karrieremennesker ikke var så forskellige endda.

"Til Lis, fordi du er den, du er." De fine ord er skrevet af den anerkendte krimiforfatter Michael Katz Krefeld og pryder en af de første sider i hans nyeste roman "Dybet". Romanen er den fjerde bog i serien om privatdetektiven Ravn, og det er langtfra den første bog, som Michael Katz Krefeld har valgt at dedikere til sin kone. Faktisk har han sendt en hilsen og en tak til Lis Katz Krefeld i alle bøgerne om Ravn.

Michael: – Det er nærmest blevet et romantisk ritual. Mit arbejde og mine udgivelser betyder meget for mig, og jeg ser det som en kæmpe kærlighedserklæring at dedikere mine bøger til Lis.

Han smiler og kigger over på sin kone. De sidder side om side i en lav, grå sofa på femte sal i det indre København. I en lejlighed, der fungerer som Michael Katz Krefelds arbejdskontor, men som først og fremmest fungerer som deres fælles hjem og har gjort det de sidste seks år.

Michael: – Lis betyder enormt meget for mig. Selvfølgelig mest af alt, fordi hun er min kone, men jeg kan ikke komme udenom, at hun også er en enormt god sparringspartner. Hun er altid den første, der læser mine manuskripter, og hun er en stor støtte for mig hele vejen gennem processen. Så selvfølgelig skal hun nævnes i mine bøger. Og det tror jeg også, at hun er glad for.
Lis: – Ja, det er jeg! Jeg bliver simpelthen så rørt. Når jeg læser ­manuskriptet igennem, er der aldrig nogen dedikation til mig, så på en eller anden måde får Michael den sneget med, lige inden manuskriptet bliver til bog. Det er en overraskelse hver eneste gang, og det er med til at gøre, at jeg føler mig delagtiggjort i projektet. Det er fantastisk.
Michael: – Ja, det er nok lidt for at vise, at vi er sammen om det her. Det er med til at skabe en form for samhørighed.

LÆS OGSÅ: Den franske ambassadør: “Jeg har aldrig hentet mine børn fra skole, og der var meget sorg forbundet med at finde ud af det”

Forelsket på skrift
At Lis og Michael Katz Krefeld har en særlig samhørighed er helt tydeligt. I lejligheden på femte sal virker det sommetider næsten, som om de glemmer, at de sidder midt i et interview. De vil langt hellere tale med hinanden end om hinanden, og sammen udfolder de deres fælles historie, der begyndte for omkring ti år siden.

Dengang var der ikke meget samhørighed over Lis og Michael Katz Krefeld. Tværtimod. De kom fra to vidt forskellige verdener. Michael var manuskriptforfatter og var ved at skrive sin første bog, og Lis arbejdede som advokat. Det eneste, der bandt dem sammen, var, at de trænede i det samme fitnesscenter, og det var derfor der, de mødte hinanden.

Michael: – Første gang, jeg så Lis, stod hun på stepmaskinen og læste ­Børsen. Wow. Det havde jeg sgu ikke lige set før! Jeg syntes, at der var noget utrolig spændende over hende, og samtidig så hun bare vanvittig godt ud, så jeg prøvede ihærdigt at fange hendes opmærksomhed. Jeg gik forbi hende igen og igen, men til sidst tænkte jeg, at hun måtte være blind. Der var ingen kontakt overhovedet!
Lis: – Haha, ja, Michael siger altid, at han opdagede mig to år før, jeg
opdagede ham.
Michael: – Det er også rigtigt!
Lis: – Det kan godt være. Jeg havde i hvert fald overhovedet ikke lagt mærke til ham, før han introducerede sig selv.
Michael: – Årh ja, det er en pinlig historie! Det var i påsken, og der var ingen mennesker i fitnesscenteret, men så så jeg Lis oppe ved disken og tænkte, at nu måtte jeg gribe chancen og gå op til hende. Som forfatter synes jeg generelt, at jeg er ret god til det med ord, men det eneste, jeg fik sagt var: "Nå, du giver den gas, hva?"
Lis: – Jeg tænkte bare: "Hvem fanden er han?" Michael lignede en rigtig kunstnertype. Han havde kasket på og spraglede sko, og han var slet ikke sådan en fyr, som jeg normalt ville falde for. Det var nok også derfor, jeg ikke havde lagt mærke til ham før.
Michael: – Det var nok ikke lige den bedste replik, jeg fik fyret af. Men vi begyndte da at hilse på hinanden efter det, så på den måde virkede min bemærkning jo helt efter planen.

Men at hilse høfligt på hinanden i fitnesscenteret var ikke nok for Michael Katz Krefeld. Han var fascineret af den Børsen-­læsende businesskvinde og ville lære hende at kende. Så da han i 2007 udgav sin første roman "Før stormen", inviterede han Lis med til sin releasefest, og dagen efter festen sendte han hende en e-mail, som skulle vise sig at blive en ud af mange.

Lis: – Det var virkelig et vendepunkt, da Michael indledte e-mailkorrespondancen. Inden da havde jeg aldrig forestillet mig, at jeg kunne få følelser for ham, men han er jo ikke forfatter for ingenting. Han kan virkelig noget med ord, og jo mere vi skrev sammen, jo mere interesseret blev jeg i ham.
Michael: – Jeg syntes, at vores korrespondance var fantastisk. Jeg havde jo set Lis i træningscentret, og alt det ydre sad lige i øjet. Men jeg havde brug for, at der også var noget andet og noget dybere, og det fik jeg bekræftet, at der var, mens vi skrev ­sammen, for vi skrev faktisk om virkelig mange væsentlige ting. Om livet og meningen og sådan noget.
Lis: – Det var meget unikt, og jeg havde aldrig haft det sådan med nogen anden før. Samtalen flød helt naturligt, og man kan nok godt sige, at vi forelskede os på skrift.

Forskellige jobs – samme engagement
Heldigvis blev forelskelsen kun større, da de efter tre måneders skriverier aftalte at mødes i virkeligheden, og "den lille gnist blev hurtigt til et stort bål", som Michael Katz Krefeld beskriver det.

Michael: – Jeg havde nået at bygge en masse forestillinger op om Lis, så da vi endelig skulle mødes, var jeg ret spændt på at se, om de forestillinger overhovedet stemte overens med virkeligheden, eller om det, vi havde, kun fungerede på skrift. Men der var intet at bekymre sig over. Aftenen gik rigtig godt.
Lis: – Vi var virkelig heldige, at det hele spillede. Hvis ikke der havde været kemi, ville vi måske bare have udviklet et klassisk pennevensforhold. Men da vi mødtes, var det tydeligt, at der var mere i det end det. Der var både fysisk tiltrækning, passion og lidenskab, og så gik det egentlig bare derudad derfra.

I dag har Lis og Michael Katz Krefeld været sammen i otte år, og kemien ser ud til at leve i bedste velgående. Mens de sidder og fortæller i sofaen på femte sal i København, kan de slet ikke lade være med at strejfe hinandens hænder og konstant bekræfte hinanden i det, de siger.

Michael: – Jeg faldt jo nok for Lis, fordi hun virkede så anderledes end mig og rent karrieremæssigt beskæftigede sig med noget helt andet end det, der optog mig. Der er noget spændende over forskellighederne.

Lis giver ham ret. Forskellighederne fascinerede dem begge. Men selvom Lis i dag har en karriere som divisionsdirektør i Codan, og Michael skriver krimiromaner, så har de opdaget, at de har langt mere tilfælles, end de umiddelbart havde forestillet sig, dengang de stødte på hinanden i fitnesscentret.

Lis: – Oprindeligt havde jeg en ide om, at Michael og jeg ikke passede ­sammen, fordi hans karriere var så anderledes end min, og i dag er der stadig folk, der spørger undrende, hvordan en advokat og en forfatter kan få tingene til at ­fungere sammen. Men det er altså slet ikke et problem.
Michael: – Nej i virkeligheden minder vi jo rigtig meget om hinanden. Vi er
begge vildt ambitiøse, og så kan det godt være, at vi beskæftiger os med to
­forskellige områder, men vi har det samme "drive" og den samme arbejdsdisciplin, og det er fedt! Jeg arbejder rigtig meget, og det er virkelig befriende, at jeg ikke skal være bange for, at Lis står med korslagte arme og er irriteret, fordi jeg er optaget af mine bøger og min forretning. Jeg ved, at hun har respekt for mit arbejde og forstår mig, ligesom jeg også accepterer, at hun kan være meget presset i perioder.
Lis: – Jeg er helt enig. Det er virkelig en styrke i vores forhold, at vi begge går så meget op i vores karriere. Vi rummer hinandens arbejde fuldt ud, og vi giver plads til, at vi hver især kan bruge tid på det, vi brænder for. Det er utrolig rart, at vi ikke lægger bånd på hinanden, og at jeg aldrig behøver at have dårlig samvittighed over at bruge mange timer på mit arbejde.

LÆS OGSÅ: Sebastian Klein: “Min far var en fantastisk mand”

Plads til kærligheden
Men bliver det aldrig for meget? Med to karriemennesker samlet under samme tag, hvordan bliver der så tid og plads til kærlighed og kærtegn?

Michael: – Selvfølgelig kan der godt gå lidt meget arbejde i den nogle gange,
netop fordi vi begge har en karriere, som også er vores hobby. Men jeg synes, at vi er ret gode til at hive hinanden ud af karriereboblen.
Lis: – Ja, hvis arbejdet tager overhånd, og det hele brænder på, så er vi gode til at minde hinanden om, at uanset hvor ambitiøse vi er, så er det altså kun et arbejde.
Michael: – Præcis. Kærligheden vil altid være vigtigere end karrieren, og jeg synes faktisk, at vi er gode til at prioritere hinanden. Det kan godt være, at vi ikke altid har så meget tid sammen, men vi er gode til at få det bedste ud af den tid, vi har. Vi samler på oplevelser, og vi tager tit ud at spise eller ud at rejse, for det gælder om at få nogle minder i bogen!
Lis: – Vi har faktisk lavet rigtig mange sjove ting sammen. Vi har kørt på mountainbike, fløjet i helikopter, været ude at skyde, taget speedbådscertifikat, og i det hele taget er vi bare gode til at lege sammen. Det er rigtig fedt.
Michael: – Ja, og samtidig synes jeg også, at vi er gode til bare at finde ro. Det er jo ikke, fordi der skal ske noget hele tiden, og vi barer kører derudad med 210 kilometer i timen. Nogle gange handler det bare om at lægge arbejdet helt væk og sidde sammen og slappe af og være nærværende. Egentlig synes jeg, at vi er ret gode til at få skabt den form for kvalitetslommer uanset, hvor travlt vi har. Men det gør det selvfølgelig også en hel del nemmere, at vi ikke har nogen børn at tage hensyn til.
Lis: – Ja, vi kan jo bruge al vores fritid på hinanden, og det er fantastisk! At vi ikke har børn, betyder også, at der ikke er nogen undskyldning for at blive i forholdet. Det er enormt dejligt at vide, at vi er sammen, fordi vi elsker hinanden, og ikke fordi vi for eksempel har to børn, som vi vil beskytte.
Michael: – Faktisk synes jeg, at det er rigtig dejligt, at vi ikke har børn. Det giver os en kæmpe frihed, og det betyder, at jeg kan koncentrere mig 100 procent om Lis.
Lis: – Selvfølgelig har vi talt om børn, men vi har aldrig overvejet det for alvor. Vi er ret enige om, at børn ikke passer ind i vores liv. Måske havde det været ander-­ledes, hvis vi havde mødt hinanden ­tidligere i livet, men det er ikke noget, vi går og ærgrer os over.

LÆS OGSÅ: Mie Moltke om sin skilsmisse: “Hele min verden ramlede”

Det svære valg
Michael og Lis Katz Krefeld var henholdsvis 42 og 37 år gamle, da de mødte hinanden. De havde begge haft længerevarende forhold, men ingen af dem havde slået sig ned og var blevet gift.

Lis: – Jeg havde faktisk lidt opgivet tanken om at blive gift, for jeg havde aldrig oplevet den der fuldkomne forelskelse. Jeg var måske lidt for stereotyp i min søgen efter kærlighed, da jeg var yngre, og hvis jeg havde mødt Michael dengang, var jeg nok ikke faldet for ham.
Michael: – Jeg er egentlig heller ikke sikker på, at vi ville have været gode for hinanden, da vi var yngre. Jeg var i hvert fald meget viljestræk og ensrettet oppe i hovedet, da jeg var 30, men da jeg mødte Lis, var jeg et andet sted i livet. Jeg ville gerne have lidt mere dybde og fordybelse, og jeg var mere klar på at indgå kompromiser. Tidligere var det bare "my way or the highway".
Lis: – Ja, og sådan var jeg jo også, da jeg var yngre. Jeg var vant til at få min vilje og til at bestemme meget. Men da jeg mødte Michael, fik jeg kamp til stregen. Vi har tit talt om, at vi ikke er hinandens lette valg, men da vi mødte hinanden, var vi nok begge kommet til et punkt i livet, hvor vi havde brug for lidt modstand, og jeg synes, at det er vildt fedt, at vi udfordrer hinanden på den måde. Michael er aldrig bange for at sige til mig, hvis jeg er for meget, og jeg kan også sagtens sige fra over for ham.
Michael: – Vores forhold kræver noget af os begge to. Vi skal gøre os umage, og vi er nødt til at være rummelige og give hinanden plads. Ellers ville det aldrig fungere. 

Lis om Michael
Det sødeste, Michael har gjort, er at holde tale for mig. Både til min 40-årsfødselsdag og til vores bryllup tog han mig med storm og holdt en exceptionelt smuk tale for mig. Jeg følte mig virkelig elsket, og jeg kunne mærke, at der lå meget arbejde bag. Jeg fik en kopi af begge taler, og selvom jeg efterhånden har læst dem mange gange, begynder tårerne stadig at trille, hver gang jeg læser dem.

Jeg beundrer Michael for hans drivkraft. Det er ikke specielt nemt at få succes som forfatter, men Michael er vedholdende og klør på. Jeg synes, at det er virkelig imponerende, at han både er kreativ og forretningsmindet, for de to evner hænger ikke altid sammen.

Det sjoveste, Michael har gjort, er at overraske mig på valentinsdag. Han havde pyntet hele opgangen med store helium-hjerteballoner – helt nede fra gaden og op til 5. sal. Det var vildt sjovt, for i virkeligheden synes vi begge to, at valentinsdag er et lidt kikset koncept.

Det bedste ved Michael er, at han har et fantastisk stort hjerte. Han er empatisk og omsorgsfuld, og han gør mig virkelig glad på daglig basis. Han gør mig til et bedre menneske. Og så er det da bare et plus, at han også er røvlækker.

Michael har lært mig at tage lettere på livet. Han er rigtig god til at tage tingene, som de kommer, og det har fået mig til at indse, at alt ikke behøver at være så kompliceret. Det hele skal nok gå – også selvom det ikke bliver helt som planlagt.

Michael om Lis
Jeg beundrer Lis for hendes ærlighed. Det kræver mod at være ærlig, og jeg synes, at der er mange mennesker, som af en eller anden grund går og holder noget skjult og ikke tør åbne op for det, de virkelig tænker og mener. Men det er Lis god til. Hun er enormt oprigtig.

Lis er smukkest, når hun er lykkelig. Det er helt sikkert. Lis er jo grundsmuk, men når hun er lykkelig, sker noget med hendes øjne og hendes kropssprog. Hun stråler, og når jeg kigger på hende, føles det lidt som at åbne en flaske champagne. Lykken vælter frem.

Det sødeste, Lis har gjort, er at anerkende mig, og det gør hun faktisk på daglig basis. Hun er rigtig god til at fortælle mig, at hun er vild med mig, og jeg er aldrig i tvivl om, at hun er forelsket i mig. Det er virkelig fedt – især efter 8 år.

Lis burde blive bedre til at stole på sig selv. For det meste har hun masser af selvtillid, men nogle gange er hun alligevel lidt tilbageholdende. Jeg er sikker på, at hun kan meget mere, end hun selv tror, at hun kan.

Det sjoveste, Lis har gjort, er at have arrangeret en helikoptertur for mig på min fødselsdag. Vi var på Mallorca, og det var en total overraskelse. Det var mega sjovt!

Det bedste ved Lis er at hun er min kone. Jeg føler mig meget lykkelig, når vi bruger tid sammen. Vi har en nærhed, en tryghed og en kærlighed, og selvom karrieren fylder meget, så vil Lis altid være det vigtigste.

 

LÆS OGSÅ: Rufus Gifford: “Stephen og jeg har fået en stor kærlighed til Danmark”

LÆS OGSÅ: Soulshock mistede sin kone i en tragisk ulykke: “Det er vigtigt for mig at være åben om døden og sorgen”

LÆS OGSÅ: Martin Brygmann: "Mit liv er simpelthen for kort til at gå rundt og lege macho"

Lis & Michael

Michael Katz Krefeld, 50 år
Krimiforfatter og aktuel med "Dybet", som er fjerde bog i hans populære serie om privatdetektiven Ravn. Tidligere manuskriptforfatter til bl.a. tv-serierne "Nikolaj & Julie" og "Nynne". Vinder af Martha-Prisen 2016.

Lis Katz Krefeld, 45 år
Divisionsdirektør i forsikringsselskabet Codan. Tidligere advokat.

Se, hvad vi ellers skriver om: Kærlighed og Interview