For de fleste af os er begrebet ”ferie” noget, vi længes efter. Vi går på arbejde, tjener penge, betaler af på hus eller lejlighed, og afleverer og henter børn i institution og skole.
Samtidig kender de fleste til drømmen om, at tilværelsen var lidt mere farverig, og at vi ikke behøvede at rejse hjem igen, når vi er på ferie.
Sådan havde Mille Sjøgren det også i 2011, da hun og hendes mand sad på en trappesten og delte en flaske rødvin. Da rødvinen var tom, havde de besluttet at flytte til Spanien - og tage både deres to små børn og deres arbejde med.
- Så lejede vi et hus dernede, vi bestilte nogle flybilletter, og vi lejede vores lejlighed ud i de ti måneder, vi skulle være af sted. Der gik 68 måneder, før vi kom hjem!, fortæller Mille Sjøgren blandt andet i ALT.dks podcast "Jeg er digital nomade".
Ikke brug for ferie
Mille og hendes familie kalder sig stolt for ”digitale nomader”. Det er betegnelsen for mennesker, der lever i en digital tidsalder, og som tager deres hverdag med verden rundt.
Og med hverdag gælder det både børnenes skolegang og Mille og hendes mands job. De er begge freelancere, og Mille er voice-over-artist. Hun har et transportabelt mini-studie med, som hun bruger til at indtale blandt andet reklamer og lydbøger undervejs.
Mille og hendes mand passer deres arbejde og betaler skat i Danmark, uanset om de sidder i Spanien, USA, på Bali eller i Mexico. En evig ferie, kunne man fristes til at kalde det. Men sådan er det ikke for Mille:
- Vi lever faktisk et liv, hvor vi ikke føler, at vi har brug for ferie. Det er jo det, der er det fede ved at leve det her liv. Vi holdt en uge på Cuba, fordi der ikke var noget internet. Men det der med at holde ferie, det opererer jeg sgu ikke så meget med, siger Mille Sjøgren.
Hør hele podcasten ”Jeg er digital nomade" i Apple Podcasts. Her fortæller Mille Sjøgren blandt andet, hvordan hendes børn går i skole, hvordan de skaber en almindelig hverdag ude i verden, og hvordan de holder kontakt til venner og familie.
Følg Mille Sjøgren her
Du kan følge med i Mille Sjøgrens liv på Facebook, på Instagram eller lytte med på hendes podcast, hvis du ønsker at blive klogere på, hvordan du kan få mere eventyr og frihed ind i din tilværelse - eller på anden vis vil lade dig inspirere af livet som "digital nomade".
Mille Sjøgren er også aktuel med bogen "Digitale nomader", som hun har skrevet sammen med sin mand Krisitan Sjøgren. Den giver et indblik i familien Sjøgrens digitale nomadetilværelse i udlandet, hvor de har tilrettet sig på en måde, så arbejdsliv, skolegang og familieliv rimer på eventyr.
På denne side finder du alle vores seneste og bedste artikler med stærke mennesker, der har truffet spændende valg i livet.
Læs med om aktuelle emner og tendenser i samfundet. Få også inpiration og gode råd om parforhold, økonomi og jobskifter. Og søger du altid gode tips til din næste spiseoplevelse, kulturbegivenhed eller rejse?
Så er du havnet det rigtige sted.
For vi elsker at skrive om stort og småt i livet og hverdagen, så vi kan blive klogere, overraskede og måske (lidt) forbedrede udgaver af os selv!
Derfor kan du her finde artikler om alt det, der vedrører dit og mit liv. Hver eneste dag giver vi dig de nyeste tendenser og bedste tips på livsstilsfronten:
Fra det svære og tabubelagte til vigtige debatter eller sjove trends her og nu. Fra det nære og personlige til det store, underholdende og drømmende.
Uanset om du er på jagt efter et modigt karriereskifte, om du vil forstå andre mennesker bedre, du søger nye måder at beskue livet på, vil finde en god bog, podcast eller tv-serie, om du søger råd om kærlighed eller søger den perfekte gaveidé. Du kan finde nyt om det hele på siden her.
For vi bestræber os på at give dig de bedste artikler, der kan hjælpe til at gøre din hverdag lettere - og inspirere dig til at drømme større.