Min uge i billeder: Skønhedsredaktør Sara

Denne uge viser Eurowomans skønhedsredaktør Sara Rostrup sin uge frem i billeder, og den byder bl.a. på dejligt sommervejr, en smuttur til Rørvig og selvforkælelse hos Amazing Space.

Se med nedenfor.


Jeg har stadig ikke haft sommerferie, men med det smukke sommervejr vi har haft de sidste par uger, har der været rigeligt med varme og lyse sommeraftner at nyde.


I weekenden var vi i dejlige Rørvig hvor min mand og et par venner besøgte Eurowomans moderedaktør Gertrud og hendes kæreste. Dejlig mad, smuk sandstrand og deres nyeste hobby, SUK (stand up paddleboard) som vi selvfølgelig også testede.


Fantastisk seddel at møde ind til mandag morgen, fra min søde kollega Camille, der har ferie denne uge.


3 gange om ugen starter jeg min morgen med en lang gåtur inden arbejde, rundt om søerne, sammen med min gode veninde og nabo Lou. Det er en dejlig stilhed over byen på dette tidspunkt og går man hurtigt nok og lægger lidt styrketræning ind på bænkene rundt om søen, er det næsten som en træningsøkt. Turen afsluttes ofte med en kaffe fra Coffee Collective i Torvehallerne, To Go selvfølgelig, vi skal jo på arbejde.


Det er nu tre uger til min sommerferie og jeg skal nå at planlægge og producere hele Eurowomans november nummer inden, plus deltage i den danske modeuge. Det kræver selvfølgelig planlægning og med denne uges redaktionsmøde vel overstået, er der styr på planerne. Håber jeg når det hele! Måske burde jeg starte med en ordentlig oprydning af mit fine hjørne på kontoret, hvor det ligner der er sprængt en bombe.


Jeg nåede at nyde en fantastisk sommeraften på Islands Brygge i onsdags. Og selv om klokken var 18, kom jeg solcreme på både krop og i ansigtet. Det bedste trick mod rynker, er at beskytte sig mod solen og jeg får helt kriller at at se solbrændte kroppe. Vær smart og brug masser af solcreme - du bliver blød og lækker, og fin gylden brun. Du slipper bare for læderhuden! :) Cykelturen hjem over langebro var fantastisk i solnedgang.


I torsdags forkælede jeg mig selv med ansigtsbehandling og massage hos Amazing Space på smukke D'Angleterre. Min behandler hedder Anita, som jeg har gået til i flere år. Det er altid hyggeligt at se hende og jeg går der fra som et nyt menneske. Elsker at man også få en lækker smoothie, når man går der fra J