"Det var så meget en drøm, der gik i opfyldelse"

Hvornår har du været mest bange?

– Da jeg overnattede i en venindes lejlighed i London, mens hun var bortrejst, og vågnede ved en nøgle i døren kl. 3 om natten. Med hjertet oppe i halsen gik jeg ud i entréen, hvor to meget fulde og forvirrede mænd kom ind. De nægtede at gå. Den ene påstod, han ejede lejligheden, den anden blev ved med at tilbyde mig pomfritter. Til sidst gik de dog, men jeg sov ikke meget den nat. Det viste sig at være min venindes ekskæreste og hans ven. Ekskæresten var stadig medejer af lejligheden og havde tænkt sig at crashe efter en fest, da han troede, den ville være tom. Da han blev ædru, undskyldte han og sendte blomster til både min veninde og mig.

Hvad er det vigtigste, du har lært af din far?

– At gøre mig umage. Min far er kirurg, så betryggende nok gør han alting meget grundigt. Han har hjulpet mig meget med praktiske ting i mit hjem. Men der er da gange, hvor jeg har tænkt ”come on, skal vi virkelig tage det mål for tredje gang?”. Men mine hylder hænger eddermame i vater! Og den grundighed, jeg er vokset op med, har jeg også taget med i mit eget arbejde.

Hvilken egenskab holder du mest af hos dig selv?

– At jeg kan grine ad mig selv. Jeg var et rimelig alvorligt, til tider selvhøjtideligt barn, men da jeg var cirka 20 år, lærte jeg, hvor utroligt meget lettere livet er, hvis man accepterer, at man indimellem gør åndede ting, og at det er okay.

Hvilken film betyder mest for dig?

– ”A Few Good Men” (”Et spørgsmål om ære”). Suverænt en af de film, jeg har set flest gange, som yngre var det mere ubevidst, der syntes jeg bare, den var god. Nu ved jeg, at det er, fordi manuskriptet er skrevet af Aaron Sorkin, og at jeg bare er vild med hans måde at skrive på. Blandingen af stort drama, fabelagtig dialog og karakterer, der også får plads til at fejle, være sjove og gøre dumme ting. Man kan påstå, han gentager sig selv lidt indimellem, men jeg holder stadig meget at af se alt, hvad der kommer fra hans hånd.

Hvornår vidste du, hvad du skulle bruge dit liv på?

– Da jeg som 20-årig søgte ind på teaterskolen første gang. Jeg kom godt nok ikke ind første gang, men jeg kom langt nok. Både til at få troen på, det ville lykkes på et tidspunkt, og at det var det, jeg ville bruge mit professionelle liv på.

Hvilken del af din garderobe har den bedste historie?

– Jeg har en fantastisk hvid lamapels, som jeg fandt i en genbrugsbutik i Aalborg. Det var efter, vi havde afsluttet sommeroptagelserne til ”Marie Krøyer”, og vi havde en halv fridag, før vi skulle køre til København. Bille August og jeg brugte tiden på at evaluere optagelserne over en kop te, derefter gik vi en tur og faldt over den her fine genbrugsbutik i en baggård. Bille både overtalte mig til at købe pelsen og bar posen resten af dagen, og jeg har brugt pelsen virkelig meget siden.

Hvad er din største succesoplevelse indtil nu?

– At spille musicalen ”Chicago” i London vil for altid være meget, meget specielt for mig. Det var så meget en drøm, der gik i opfyldelse. Sådan en fed forestilling at spille og sådan en succesoplevelse, fordi jeg var skidebange for det, men gjorde det alligevel. Jeg bruger faktisk oplevelsen som en slags ledestjerne, hvis jeg skal noget, jeg ikke tør, for jeg ved, hvor meget man vokser ved at kaste sig ud i det og overleve.

LÆS OGSÅ: Clara Sofie Fabricius: Det har mine forældre lært mig