Kunst: Da kvinderne vejrede morgenluft

På Kunstforeningen GL STRAND i hjertet af København kan man netop nu opleve udstillingen BLOMSTEN OG CIGAREN - Modernisme fra ARoS, som indeholder et stort udvalg af de mest banebrydende moderne værker fra starten af det 20. århundrede, skriver udstillingsinspektør Pernille Fonnesbech, der i denne artikel har udvalgt sine favoritter fra udstillingen.

Med BLOMSTEN OG CIGAREN har vi valgt at sætte malerierne i forhold til kønsperspektivet i perioden, hvor dansk modernisme udviklede sig. Det giver en spændvidde i fortællingen om dansk modernisme, som vi synes er væsentlig at få med og giver ikke mindst en bevidsthed om, hvor langt vi er kommet i forhold til ligestilling og anerkendelse af begge køn i dag.

Perioden før, under og lige efter første verdenskrig var fuld af konflikter, progressive idéer og ikke mindst drømme. Hvad kvinderne angik, kunne de også vejre morgenluft. De fik i perioden blandt andet valgret og adgang til uddannelse på Kunstakademiet, hvilket jo i høj grad burde have givet udslag i en stærkere ligestilling på kunstscenen i tiden. Det, som med denne udstilling bliver tydeligt, er imidlertid, at selvom kunstnerne arbejdede for frie og progressive idealer inden for kunsten, så gjaldt det slet ikke i forhold til kvindernes muligheder og status. Dr. Phil. Lennart Gottlieb, der har tilrettelagt BLOMSTEN OG CIGAREN i GL STRAND, har i flere år forsket i dansk modernisme og fundet dette modsætningsforhold meget interessant.

Med BLOMSTEN OG CIGAREN ønsker han at tydeliggøre det ved at sætte de gode maleriske visioner op mod tidens fantasier og idealiseringer om mænd, kvinder, det særligt mandlige og det særligt kvindelige som det kommer til udtryk direkte eller indirekte i malerierne eller i tidens debat og kritik. Og her møder vi flere skingre holdninger og udsagn selv fra de mandlige, modernistiske malere. Anmelderen Knud Pontoppidan brugte i Politiken fx ordet 'kvindagtig' om en af Vilhelm Lundstrøms første collager, værket Stilleben fra 1917. Med dette værk får vi et indblik i tidens nye formelle eksperimenter, der var inspireret af Picassos kubisme, men det var altså for hård kost for selv de folk, som fulgte med i den nye kunst. Pontoppidan brugte ordet kvindagtig i en nedsættende henvisning til, at Lundstrøms collage ikke var stor kunst og kun lignede det, som kvinder syslede med i hjemmet – altså i betydningen af noget ubetydeligt.

Èn af de kunstnere på udstillingen, som opnåede en international karriere var den kvindelige maler Franciska Clausen. Hun rejste tidligt til Berlin og Paris for at uddanne sig hos nogle af tidens store avantgarde kunstnere. Da hun vendte hjem i 1932 og udstillede nogle af sine bedste værker med inspiration fra den konstruktivistiske avantgarde, fik hun af en kritiker at vide, at de var 'nydelige og nette', men ikke havde 'frygtelig meget med malerkunst at gøre'.

Franciska Clausen: Vasen og piberne, 1929. ARoS. Foto: Ole Hein Pedersen.

Hendes maleri Vasen og piberne fra 1929, som vi viser i udstillingen, var også dengang med på hendes store udstilling og er sandsynligvis en kommentar til bruddet med lærermesteren Fernand Léger, som hun havde et forhold til i en periode. Maleriet viser en klart opdelt billedflade med piber, der stikker potent frem i venstre billedside, mens man i højre side af billedet har et mere tilbagetrukket motiv med en vase og faldende blomster. Det er, som også udstillingens titel, et billede på kønnenes to meget forskellige verdener i perioden. Det sagt, så kan man på udstillingen også se de positive sider af dansk modernisme - de virkeligt gode værker, som fortæller meget mere end det.

Kunstere på udstillingen: Ebba Carstensen, Franciska Clausen, Harald Giersong, Karl Isakson, Carl Jensen, Jens Adolf Jerichau, Svend Johansen, Vilhelm Lundstrøm, Albert Naur, Olaf Rude, William Scharff, Christina Swane, Sigurd Swane og Edward Weie.

Karl Isakson: Opstilling med appelsiner og påskeliljer, 1911. ARoS. Foto: Ole Hein Pedersen

Harald Giersing: Danserinderne pynter sig, 1920. ARoS. Foto: Ole Hein Pedersen

Udstillingen løber frem til 12. maj 2013. Læs mere hos Kunstforeningen GL STRAND

Om eksperten:

Pernille Damsted Fonnesbech er mag.art. i kunsthistorie og arbejder som udstillingsinspektør i Kunstforeningen GL STRAND. Her har hun siden 2007 skabt flere udstillinger med både samtidskunst og modernistisk kunst. Hun bor i Ørestad og er gift med kreativ direktør Christian Fonnesbech, som hun har børnene Oskar på 6 og Kaisa på 3 år med.