Philip Khokhar: "Jeg er single og har ikke planer om at skulle have børn"

Hvad er dit bedste ­barndomsminde?
– At svømme i Storebælt sammen med min mormor og søster. Mine bedsteforældre havde sommerhus i Drøsselbjerg, hvor jeg tilbragte en stor del af mine sommerferier. Det er nok historieforfalskning, men i min hukommelse var de danske somre altid varme og skyfri, mens morfar stod oppe på badebroen, og jeg hang på mormor i vandet.

Hvad er det vigtigste, din mor har lært dig?
– At hårdt arbejde er vejen til succes. Som barn fortalte min mor min søster og jeg, at vi skulle arbejde dobbelt så hårdt som andre, da dårlige præstationer eller forkert opførsel ville blive tolket som et tegn på "problemer i vores kultur" på grund af min fars pakistanske baggrund. Dengang syntes jeg, hun overdrev, senere har jeg desværre måtte konkludere, at hun havde ret.

LÆS OGSÅ: Chris Pedersens jagt på lykke: "Jeg har altid haft det sådan, at det kun er tumper, der er lykkelige"

Hvornår har du sidst grædt?
– Jeg så for nylig et billede af min ven Sardar, der blev dræbt i Kabul i 2014. På billedet smilede han og så lykkelig ud. Det gjorde mig trist. Jeg lærte Sardar at kende, da vi arbejdede sammen de første år, jeg rejste i Afghanistan, hvor han arbejdede som tolk for mig.

Hvordan skal man være for at være din ven?
– Tålmodig. På grund af mit arbejde er jeg sjældent tæt på, når mine venner har brug for mig. Jeg er som regel i Danmark 4-5 gange om året, men jeg har ofte travlt, når jeg er hjemme og ser ikke folk så meget, som de gerne vil. Jeg synes ikke, at jeg har mistet venner på den konto, men det er klart, at det bliver mindre dybt og måske til tider lidt overfladisk. Til gengæld er det gode ved mit arbejde, at jeg har fået venner og bekendte i store dele af verden.

Hvilken bog bør enhver mand og kvinde læse?
– Jeg er en fagnørd, så det må være "The Looming Towers", der handler om, hvordan al-Qaeda blev skabt og begivenhederne, der førte til 11. september, som fik USA til at invadere Afghanistan. Det er et tema, der har fyldt meget i mit arbejdsliv.

LÆS OGSÅ: Janus Nabil Bakrawi: "Det sker indimellem, at jeg går tilbage til min gamle adfærd"

Hvilket karaktertræk ­bryder du dig mindst om ved dig selv?
– Jeg kan blive for skrap. Med årene er jeg blevet mindre bange for at sige min ærlige mening, da det ofte er nødvendigt i mit arbejde i Asien og til tider i tv-branchen. Men hvis jeg har travlt og er stresset, kan jeg godt komme til at hæve stemmen for meget, og jeg ved det som regel lige bagefter og føler mig til grin.

Hvornår fandt du ud af, at du var god til dit arbejde?
– En af mine første rejser for DR var til den pakistanske hovedstad Islamabad, efter den danske ambassade var blevet angrebet af en selvmordsbomber i 2008. Her var min viden om regionen en fordel, og jeg fik for alvor muligheden for at vise, hvad jeg kunne.

Hvad er du mest stolt over i dit liv?
– Min familie. Det lyder måske paradoksalt, når jeg er single og ikke har planer om selv at skulle have børn, men min familie betyder meget for mig. Jeg er stolt af mine forældre, der lever et aktivt pensionistliv og rejser jorden rundt. Af min søster og hendes mand, der gør karriere, samtidig med at de opdrager to skønne knægte. Jeg har for lang tid siden gjort op med selv, at mit liv, hvor jeg rejser meget og arbejder på alle tænkelige tider af døgnet, ville være svært med børn, og jeg ville frygte konstant dårlig samvittighed.

LÆS OGSÅ: Thure Lindhardt: "Jeg svigter mig selv og andre op til flere gange på en dag"

Hvornår føler du dig ­værdsat?
– Når mine nevøer Adam og Andreas gider holde mig i hånden, når vi går en tur, og de stiller mig spørgsmål om alt mellem himmel og jord og lytter til mig, som om jeg er alvidende og klog.