Puk Elgård: "Man kan nemt smide et dyrbart venskab ud med badevandet"

Da Puk Elgård fyldte 50 år sidste år, valgte hun at holde en stor fest kun for de tætteste veninder, som hun har fulgtes med gennem livet. Til festen havde Puk også inviteret sine to bonusdøtre, Sarah og Malou. Hun ville gerne vise værdien af at omgive sig med gode og kloge kvinder.

Puk: – Det betød meget for mig at vise, at min venindegruppe ligesom er nerven i mit liv – en hel heksekedel. At stå og kigge ud over mine veninder – den der kæmpe store fælles hjerne af læger, fysioterapeuter, graverjournalister, hundetrænere, skuespillere – det er en kæmpestor organisk masse af styrke, som jeg kan tjekke ind og ud af og have til alt, hvad livet byder af den ene eller den anden slags. Jeg tænkte, hvor er jeg rig. Der sad ikke ét menneske i lokalet, som jeg ikke respekterede fuldt ud.

Sarah: – Jeg blev helt betaget over at kigge på det. Jeg fældede faktisk en tåre hist og pist – flere gange i løbet af aftenen – fordi der var så meget kærlighed. Det var virkelig smukt, og jeg var helt blæst omkuld, da jeg var på vej hjem – på en god måde.

Puk har også inviteret bonusdøtrene med til interviewet i med ALT for damerne. Da vi spurgte, om hun ville være en del af #søstersind-kampagnen, var hun ikke tvivl om, at de to unge kvinder også skulle være med.

Puk: – Jeg skal huske at anerkende dem for, hvem de er blevet til. Og så er jeg jo mere på lige fod med pigerne nu – kvinde til kvinde – og jeg håber, at de kan få glæde af mig og drage nytte af mine egne erfaringer med livet.

De to bonusdøtre har kendt Puk, siden de var 1 og 4 år. Og det har ikke altid været fryd og gammen i hjemmet i Hareskoven.

Puk: – Siden jeg blev bonusmor, har jeg tit følt, at jeg ikke slog til – jeg var ikke helt så rummelig og tålmodig, som jeg ønskede at være over for dem. Jeg har hadet mig selv flere gange, tænkt, at næste gang de kommer, så skal jeg være overskudsagtig. Følelserne, nærheden og varmen og det med at få set pigerne ind i øjnene og sige, at de er nogle gode piger, det har jeg ikke været god nok til. Meget er gået op i logistik, når alle børn var samlet.

LÆS OGSÅ: Sara Marie Maltha August: "Det var både den bedste og den værste tid, da Bille og jeg mødte hinanden" 

Med søstersind-kampagnen øjner hun en ”officiel” mulighed for at anerkende Malou og Sarah for at være blevet de kvinder, de er.

Puk: – Jeg har prøvet til nytårsaftner og sådan noget, men nu får vi jo en større snak om det, og det er sjældent, at jeg har pigerne alene, hvor vi bare er os tre. Det, tror jeg, vi kunne have meget mere glæde af at dyrke.

Så dagen er sat af til at udveksle livserfaringer og komme tættere på, hvordan kvinder kan styrke hinanden og blive bedre til at få sagt højt, når nogen gør det godt.

Veninder betyder alt

For Puk er det altafgørende at omgive sig med gode veninder. Men der påhviler også et vist ansvar, når man har samlet sig en god venindegruppe.

Puk: – Man kan nemt komme til at smide et dyrebart venskab ud med badevandet, fordi der pludselig er karriere, mand og børn. Derfor skal man huske at pleje sine veninder rigtig meget, for man kan ikke tage for givet, at de bare står der, når man melder sig.

Malou: – Jeg tror, min generation og de kommende generationer kan lære meget af det med, at man har en hel gruppe af veninder. Min generation er meget konkurrencepræget og meget ”jeg-fikseret”, så det er svært at få accept, hvis man vælger at gå en anden vej. Det handler meget om mod, som kommer af, at man styrker hinanden. Det kræver også en vis portion gensidig respekt for hinanden.

Puk: – Hvis man nu skal koge det fuldstændig ned, så tror jeg bare, det handler om at se andre kvinder som en ressource.

Malou: – Jeg tror også, at man skal komme ud over, at man gerne må sige til sig selv, at man klarer det godt. Det er jo igen det der med, at det kommer indefra, men man skal også turde sige det højt. Selv kunne sige: jeg synes, jeg er smuk, dejlig og god, det er altså nemmere at give noget til andre, når man accepterer sig selv.

Puk: – Der er uanede kræfter i det at være kvinde.

Giv komplimenter

Helt konkret forsøger Puk bevidst at komplimentere andre kvinder.

Puk: – Jo mere generøs du er over for dine medsøstre i form af komplimenter og opbakning, desto rigere bliver du som kvinde.

Hun modtager selv dagligt komplimenter og anerkendelse fra fremmede kvinder i kraft af sit hverv som vært på Go’ morgen Danmark. Når hun kører i S-tog til og fra arbejde, er der ofte én, som roser hende for gårsdagens udsendelse eller måske bare for de sko, hun havde på.

Puk: – Gennem de sidste 25 år har jeg været vant til meget umiddelbar kontakt, så det er blevet en refleks for mig at komplimentere. Jeg oplever det ikke som svært hverken at tage imod eller give, men jeg er jo også 30 år ældre end pigerne. Det er nok noget, man lærer hen ad vejen.

LÆS OGSÅ: Sine Gerstenberg: Der er to typer kvinder i verden, og hver dag skal vi vælge, hvem af dem vi er

Malou: – Det skal starte et sted, og derfor forsøger jeg også selv at komplimentere fremmede kvinder. Hverdagen bliver kun lysere, hvis én siger, at du ser godt ud. Dét kan forhåbentlig skabe en kædereaktion.

Malou har givet sig selv en udfordring: Hun skal komplimentere fremmede kvinder. Senest på Nørreport Station stoppede Malou en kvinde, og det var en oplevelse, som gjorde et stort indtryk.

Efterfølgende har hun nemlig set, hvor positiv en effekt det har på hverdagen. Derfor har hun aftalt med sin kæreste, at hun fremover skal turde stoppe en kvinde på gaden for at komplimentere hende, hvis hun synes, at kvinden er smuk.

Malou: – Det er virkelig grænseoverskridende for mig, men jeg har det virkelig godt med mig selv bagefter. Jeg ved, hvor dejligt jeg selv synes, det er at få at vide. Men det er svært, for folk reagerer tit på samme måde, som jeg selv ville reagere. Man bliver overvældet.

Sarah: – Det skal jeg øve mig meget i, for jeg tænker tit, hvad der ville ske, hvis jeg gjorde det. Det er mega svært. Derfor synes jeg, det er så flot, at du har gjort det, siger hun, blinker til Malou, og fortsætter:

– Jeg synes nu, det er sjældent, jeg oplever, at en kvinde kommer hen og siger ”hvor er du bare smuk”. Det er noget, mænd er rigtig gode til.

Hvorfor gør kvinder det ikke noget oftere?

Malou: – Det er et brud på det normale, når en fremmed komplimenterer dig. Hvis man selv tænker, at man ser flot ud, er det da dejligt at vide, at man bliver lagt mærke til, men det er også ekstremt overvældende.

Ifølge Puk er de voksne første led i rækken til at præge unge kvinder i den rigtige retning. I sidste ende vil det forhåbentlig afspejle sig i deres måde at være på over for hinanden.

Puk: – De voksne har til opgave at komplimentere og give noget selvtillid omkring, hvad de unge kvinder kan, og hvordan de vælger deres liv. Man skal forstå, at det at få komplimenter og kærlighed og anerkendelse for det, man kan, er en naturlig del af livet.

Hvordan kan du så guide Sarah og Malou?

Puk: – Det handler om, at jeg stiller mig selv til rådighed som en ressource og f.eks. opfordrer til, at de går over og giver et kompliment til en fremmed kvinde, og er der, når de har brug for det.

Send en pokal

Alle tre kvinder færdes på sociale medier. Især Puk har rigtigt mange følgere, der på daglig basis liker hendes opslag. Spørgsmålet er så, hvad et like er værd.

Puk: – Jeg kan ikke finde ud af, hvad likes er værd. I min gamle hippie-krop vil jeg gerne sige, at de ikke er en skid værd, men det tror jeg faktisk, at de er.

Malou: – Jeg synes hurtigt, at de preller af igen. Der går tre dage, og så har man brug for likes igen. Vi stræber hele tiden efter mere. Mangler man noget, misunder man andre i stedet for at se indad og tænke: jeg har i virkeligheden et dejligt liv.

LÆS OGSÅ: Heidi Jønch-Clausen og Christina Pontoppidan: "Vi har en fælles rose-mission"

Sarah: – Det handler om, at man skal turde hvile mere i sig selv, men i stedet så vil man gerne være bedre end andre kvinder.

Alle tre er enige om, at vi kvinder ofte kan have tendens til at hoppe med på vognen, når snakken går, og dermed ende med at bagtale hinanden. Men Sarah har selv altid afholdt sig fra at tale dårligt om andre kvinder.

Sarah: – Jeg lever efter, at der skal være plads til alle altid. Hvis der kommer én og snakker nedværdigende om andre, så skal man bare glide af på det.

Hvordan glider man af på det?

Sarah: – Jeg glider af på det, fordi det ligger til mig, at jeg synes, det er ubehageligt at snakke om andre. Så går jeg den anden vej, lukker samtalen ned og prøver at snakke om noget andet. Jeg burde måske gå ind og konfrontere personen, der bagtaler, men det gør jeg ikke endnu.

Puk: – Lige så snart du er mere funderet i den, du er, kan du overskue at påtage dig mere ansvar. Det er ok at tage små skridt.

Sarah: – Man skal lære at elske sig selv, før andre kan elske én, men det skader ikke, at vi andre hjælper til.

Puk har indført en digital rose-metode. Sammen med en række veninder har hun lavet en ordning, hvor de sender pokal-emojis til hinanden – en ros, man modtager, når man har gjort det godt, eller hvis man har svært ved at holde gejsten oppe. Et redskab, som hun selv betragter som en genial banalitet.

Puk: – Når man får den der lille pokal, ved man, at man er blevet hørt og set. At man kæmper lige nu og holder ud. Og det er jo en meget lille ting at tage sin telefon og sende en pokal til hinanden, men hver gang jeg får en pokal, bliver jeg skide glad. For jeg synes også, at jeg fortjener den.