Så er endnu en stjerne blevet kortklippet...

Så er endnu en stjerne blevet kortklippet...

Det er ikke kun os almindelige dødelige, som bliver korthårede, når der sker noget nyt i vores liv.

Også sangerinden Vanessa Paradis har ladet lokkerne falde. Hun har ellers i årevis haft langt, krøllet hår. Hvis nanvet ikke lige siger dig noget, er det måske fordi hun i de senere år har haft fokus på familielivet med Johnny Depp og parrets to børn. De gik dog fra hinanden i 2012.

Under overskriften "Nyt liv, ny frisure", har fransk Elle interviewet den ligeledes franske stjerne om, at hun bl.a. er aktuel i en kommende film kaldet "Fading Gigolo", hvor hun spiller over for Woody Allen.

Senest har også Pamela Anderson lagt sig i slipstrømmen på bølgen af kendte kvinder, som har valgt den helt korte pixiefrisure.

Men måske er det at presse citronen med bladets overskrift, i hvert fald står der i det korte uddrag af interviewet, at det er folk rundt om Vanessa Paradis, som tillægger frisuren en masse betydning. Selv siger hun, at den mest skyldes filmen, som hun medvirker i, hvor det passede til rollen med kort hår.

Det ville ellers langt fra være mærkeligt, hvis hun havde lyst til at signalere, at hun er ovenpå og videre med sit liv. Det er nemlig ikke så længe side, at det kom frem, at eks'en Johnny Depp skal giftes igen med modellen Amber Heard, der er 23 år yngre end ham. Han var gift med Vanessa Paradis var gift med Johnny Depp 14 år, men forlod hende i sommeren 2012. De har to børn sammen.

Se forsiden af fransk Elle her:

Så er endnu en stjerne blevet kortklippet...