Kan du ikke undvære din makeup på ferien, så er Youngbloods penselsæt sikkert noget for dig. Det praktiske rejsesæt indeholder seks af de mest anvendelige pensler i ministørrelser, der sikrer, at du kan kreere en eksotisk aftenmakeup uanset, hvor du befinder dig i verden.
Det kan være risikabelt at rejse med en masse letflydende væsker, så erstat den flydende neglelakfjerner med Mavalas praktiske vatrondeller, der fjerner neglelak på rekordtid - og som med garanti ikke flyder ud i din kuffert. Husk også at skrue lågene ekstra godt fast på dine neglelakker, hvis du skal ud og flyve, så du undgår, at lakkene løber ud, når de udsættes for trykket under start og landing.
Selvom der ikke er noget, man fysisk mærker, kan dit hår godt blive solskoldet og ødelagt af solens skadelige UV-stråler. Derfor er det en god idé at spraye dit hår med en solspray med SPF, inden du skal ud i solen. Det skåner i øvrigt også din hårfarve fra at blive bleget af solen.
Dualsenses UV Protect Spray, 150 ml, Goldwell, 119 kr.
HJÆLP TIL BLONDINEN
Er dit naturligt blonde hår blevet en anelse mørkt i løbet af vinteren, kan du hjælpe solblegningen lidt på vej med Schwarzkopfs 'Beach Babe Lightening Spray', der lysner et kvart nuancetrin, hver gang du sprayer den i håret. Sprayen er i øvrigt også velegnet til at kamuflere en udvoksning hos blondiner, der er knap så ægte.
Got2be Beach Babe Lightening Spray, 125 ml, Schwarzkopf, 70 kr.
ALDRIG MERE FILTRET HÅR
Har dit hår tendens til at filtre, så bliver du rigtig glad for 'The Wet Brush'. Børsten er udstyret med nogle helt tynde og fleksible børster, der gør det utrolig nemt, skånsomt og ikke mindst smertefrit at redde det våde hår igennem - også yderst velegnet til børn, der hader at få redt hår!
The Wet Brush, HH Simonsen, 149 kr.
ELSK DINE RYNKER
Hvad virker, hvorfor og for hvem bliver afsløret i Anette Kristine Poulsens skønhedsbog 'Slip rynkehysteriet - flot hud uden hokus pokus', der kom på boghandlerens hylder i februar. Bogen byder på insiderhistorier fra nogle af skønhedsbranchens sværvægtere og et tiltrængt opgør med alle flosklerne inden for den såkaldte "anti-age-pleje".
Slip rynkehysteriet - flot hud uden hokus pokus, Anette Kristine Poulsen, People's Press, 200 kr.
KLAR TIL BIKINI?
Vores logiske sans har opgivet tanken om, at man kan slanke sig ved hjælp af en creme, men alligevel er der noget mentalt forjættende over at massere en skum på kroppens fedtdepoter, der køler så effektivt, at man næsten bliver overbevist om, at fedtet på magisk vis fryser væk. Måske er det et snydetrick, men et eller andet foregår der inde bag appelsinhuden, som holder håbet om, at det virker, i live - bikinien er i hvert fald købt.
Spa Fit Firming & Toning Gel-Cream Massager, 200 ml, The Body Shop, 275 kr.
OTTE TIMERS LÆBEPLEJE
Selvom Eight Hour-cremen er blevet hyldet som en multitasker, der kan klare alt fra tørre læber til sprukne hæle, har den aldrig været tiltænkt som et læbeprodukt før nu, hvor Elizabeth Arden lancerer to målrettede Eight Hour læbeprodukter, der ud over den beskyttende grundingrediens petrolatum også indeholder naturligt plejende ingredienser som sheasmør og honning.
Eight Hour Cream Intensive Lip Repair, Elizabeth Arden, 200 kr.
Eight Hour Cream Daily Lip Protectant, Elizabeth Arden, 180 kr.
FRISK FRA KILDEN
Uanset om du tilbringer sommeren på stranden eller indenfor, er det fantastisk opkvikkende og energigivende lige at give ansigtet en omgang med en kildevandsspray. Det fine vandstøv frisker omgående huden op og tilfører den plejende vitaminer og mineraler uden, at det går ud over din makeup, så spray bare løs.
Thermal Water, 150 ml, Avène, 74,50 kr.
HUSK BADEHÆTTEN
Bader du meget i swimmingpoolen, kan dit hår nemt blive misfarvet af de kemikalier, man bruger til at rense vandet med. Ofte vil man opleve, at håret får et grønligt skær, som kun kan undgås, hvis du bruger badehætte. Desværre findes de ikke i nogen rigtig chikke modeller, men som alternativ kan du investere i Philip Kingsleys creme 'Swim Cap', der både indeholder UV-filtre og beskytter håret mod misfarvninger.
Swimcap, 150 ml, Philip Kingsley, 270 kr.
Skønhedsredaktør, Marie Brodersen, har samlet de 10 vigtigste produkter, hun skal have med på sommerferie. Få inspiration til din egen pakning her.