En fugtspray virker beroligende, antiinflammatorisk og irritationsdæmpende på fugtfattig hud takket være sit lave indhold af salt og høje indhold af mineraler. Ved at bruge den på tør hud, før du påfører dit renseprodukt, og igen efter rens, sikrer du, at huden er fugtig og ”åben” til at tage imod dine plejeprodukter. Det lyder måske af meget, men det er ikke desto mindre en lille justering, der gør en stor forskel.
Kildevand med bl.a. sporstoffet selen, der beroliger og blødgør huden. Thermal Spring Water, La Roche Posay, 85 kr.
Avénes kildvand føles som en let dug på huden og har en dejligt kølende effekt. Eau Thermale Thermal Water, Avéne, 74,50 kr.
2. Mild rens
Ved at rense huden med en skånsom og oliebaseret rens som f.eks. en rensecreme eller -balm, renses huden fri for al snavs og makeup, uden at den udtørres eller føles ”stram”. Husk altid at vaske ansigtet i lunkent vand – aldrig varmt, da det virker udtørrende.
Cremet rens med marula-olie, rosenvoks og kokosnøddeolie, der dulmer sensitiv hud og nærer og fugter øjeblikkeligt. Stemcell Super-food Cleanser, Rodial, 335 kr.
Rensebalm med kakao- og sheasmør, der masseres ind i huden med cirkulære bevægelser og fjernes med en vaskeklud. Huden føles gennemfugtet og får flot glød. Butter Cleanser, Antipodes hos Sooluxury, 269 kr.
3. Fugtboost
Huden kan have svært ved at holde på fugten i det kolde vejr, så ved at føje et fugtserum til din daglige rutine giver du huden øjeblikkelig fugt og hjælper med at bevare dens naturlige fugtbalance. Ekstra bonus er, at et fugtserum også virker beroligende og blødgørende.
Indholdet af antioxidanten C-vitamin og superfugtgiveren hyaluronsyre styrker hudens egen fugtbalance. God til kombineret hud. Hyaluronic Emulsion with Vitamin C, Mario Badescu hos Youheshe, 350 kr.
Selv den mest dehydrerede hud genoprettes med Clarins’ intenst fugtgivende serum, der har et højt indhold af hyaluronsyre og en lindrende og beroligende effekt. HydraQuench Intensive Serum Bi-Phase, Clarins, 445 kr.
4. Vintercreme
Præcis som vi opdaterer vores garderobe med varmere tøj om vinteren for ikke at fryse, har vores hud også brug for et ekstra beskyttende og nærende lag om vinteren. Det skiftende kolde vejr udenfor og den tørre centralvarme indenfor virker udtørrende på huden, og derfor er det en god investering at udskifte din daglige ansigtscreme med en nærende vintercreme, der beskytter mod kulde og blæst og giver masser af fugt.
Drueolie, sheasmør og druepolyfenoler - en kraftfuld antioxidant, der hjælper med at opretholde hudens naturlige reserve af hyaluronsyre – gør denne creme til en lifesaver for dehydreret og tør hud. Intense Rescue Moisture Creme, Caudalíe, 249 kr.
Nærende ansigtscreme, der øjeblikkeligt lindrer tørhed og beskytter mod kulde og vind. Emollient Rescue Cream, Ren, 229 kr. I butikkerne fra 1. februar.
5. Maske
Med en fugtmaske et par gange om ugen giver du huden et intenst fugtboost og forbedrer dens evne til at holde på fugten. Gå gerne efter en natmaske, da huden bedst optager de nærende ingredienser og kører cellefornyelse på højeste niveau, når du hviler.
Vågn op med gennemfugtet hud med Kiehl’s kølende fugtmaske, der har et højt indhold af hyaluronsyre. Ultra Facial Overnight Hydrating Masque, Kiehls, 225 kr.