I løbet af de sidste par uger har vi set en del nye og spændende accessories. Vi har blandt andet været på Restaurant Manzel i Rosengården for at se Gitte Dyrberg og Henning Kerns senester kreationer, nemlig en prangende SS14-kollektion med masser af glitter.
Til venstre: Gitte Dyrberg og Henning Kern. I midten og til højre: Vores favoritter fra SS14-kollektionen, som er i butikkerne fra januar/februar.
Ydermere var vi forbi konceptbutikken Storm for at se kollektionen 'Croco Pop Collection', som er en række klassiske ure med farverige remme i krokodilleskind, skabt af Ole Mathiesen i samarbejde med Storm. Urene forhandles eksklusivt i butikken og koster 6.945 kr.
Til venstre: Det er svært ikke at blive fristet at det vilde sortiment i butikken, der i øjeblikket bugner med efterårsvarer fra blandt andre Céline, Givenchy, Ann Demeulemeester og Peter Pilotto. Til højre: Kaffe og lækker morgenmad i butikken i Store Regnegade.
Fra venstre: Christian Mathiesen direktør hos Ole Mathiesen, Line Storm indehaver af Storm og PR-manden Malkit Singh. I midten: Close-up af uret med blå kroko-rem. Til højre: De syv forskellige ure, som det nærmest er umuligt at vælge imellem!